Ved du, hvor vigtigt det er, at dit stofskifte er velbalanceret før og under en graviditet? Stofskiftet har en stor betydning for din fertilitet og fosterets udvikling i livmoderen og senere i livet. Her kan du læse om årsager til stofskiftesygdomme, hvilke symptomer, du skal holde øje med, og hvorfor det er så vigtigt med et stofskifte i balance.
Hvad betyder ‘dysreguleret stofskifte’?
Skjoldbruskkirtlen (latinsk: Glandulae Thyroidea) sidder midt på forsiden af halsen imellem kravebenene, er sommerfugleformet og danner stofskiftehormoner. To hjerneområder, kaldet hypothalamus og hypofysen, regulerer skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormoner.
Stofskiftehormonerne påvirker celler i alle kroppens organer, især cellernes energiomsætning, og stofskiftet er derfor et mål for den mængde energi, som kroppen forbrænder på en dag. En stofskiftesygdom diagnosticeres ved en blodprøve, hvor man måler på stofskiftehormonerne thyroxin (T4) og triiodthyronin (T3) samt hypofysehormonet thyreoidea-stimulerende hormon (TSH). I nogle tilfælde laves der yderligere undersøgelser med måling af f.eks. såkaldte autoantistoffer og billeddiagnostik af skjoldbruskkirtlen.
Hvis skjoldbruskkirtlen danner for meget eller for lidt stofskiftehormon, er stofskiftet dysreguleret. Når kroppen danner for lidt stofskiftehormon (lavt stofskifte), kaldes tilstanden hypothyroidisme, hypothyreose eller myxødem, mens når den danner for meget stofskiftehormon (højt stofskifte), kaldes tilstanden hyperthyroidisme eller hyperthyreose. Man kan også have antydninger af for lavt stofskifte, hvor niveauet af stofskiftehormoner er normalt, men de regulerende hormoner fra hjernen er forhøjede som tegn på at kroppen er på overarbejde. Det sidstnævnte giver dog ikke symptomer, og det kaldes derfor subklinisk hypothyroidisme.
Ca. 3% af kvinder i den fertile alder har hypothyroidisme, ca. 3% har hyperthyroidisme, mens yderligere ca. 4% har subklinisk hypothyroidisme.
Symptomer på dysreguleret stofskifte
Stofskiftet påvirker celler i alle kroppens organer, og hvis stofskiftet ikke er velreguleret, kan man således opleve symptomer fra flere forskellige organsystemer. Ofte begynder symptomerne gradvist og forværres med tiden, men nogle få oplever en pludselig forandring. Da symptomerne kan komme snigende og let kan forveksles med andre tilstande, går der ofte lang tid, før end man får stillet diagnosen.
Et for lavt stofskifte kan vise sig ved symptomerne:
– Træthed
– Kuldskærhed
– Tyndt, tørt hår
– Tynd, bleg hud
– Forstoppelse
– Rastløshed
– Vægtstigning
– Muskel- og ledsmerter
– Uregelmæssig menstruation
– Svimmelhed
– Prikken i huden (især hænderne)
– Hukommelsesbesvær
– Initiativløs
– Træge bevægelse (tung i kroppen)
– Nedsat lyst til sex
Et for højt stofskifte kan vise sig ved symptomerne:
– Diarre
– Nedsat lyst til sex
– Uro i kroppen
– Rystende hænder
– Svedeture
– Vægttab
– Uregelmæssig menstruation
– Irritabelt humør
– Udstående øjne
– Rastløshed
– Hjertebanken
– Svækket hukommelse
– Nedsat koncentrationsevne
– Ømme muskler
Disse symptomer ses også hyppigt ved andre tilstande som for eksempel graviditet og overgangsalder, og de kan derfor let overses.
Årsager til dysreguleret stofskifte
Den hyppigste årsag til både for lavt og for højt stofskifte er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppen danner autoantistoffer, som binder til skjoldbruskkirtlen, og herefter hæmmer eller stimulerer kirtlens produktion af stofskiftehormoner.
Et lavt stofskifte kan også være forårsaget af overbehandling af et for højt stofskifte, indtag af visse lægemidler, en følge af operation med fjernelse af skjoldbruskkirtlen, eller i sjældne tilfælde svigt af hypofysen. Risikoen for et lavt stofskifte er højere hos patienter med sukkersyge, glutenallergi og leddegigt.
For højt stofskifte kan også skyldes knuder i skjoldbruskkirtlen, som producerer meget stofskiftehormon og kan være forårsaget af et lavt indtag af jod i barn- og ungdommen. Hyperthyroidisme kan også skyldes overbehandling af et lavt stofskifte eller meget stort jod-optag/tilskud.
Stofskiftet påvirker ens fertilitet
Et lavt eller højt stofskifte kan påvirke ens fertilitet – det vil sige evnen til at blive gravid og til at holde på en graviditet. Hvis ikke stofskiftet er velreguleret, kan man opleve problemer med uregelmæssig menstruation, uforudsigelig eller helt manglende ægløsning og problemer med at blive gravid. Det tilrådes at vente med at forsøge at blive gravid, til at stofskiftet er velreguleret, da et dysreguleret stofskifte kan øge risikoen for abort, for tidlig fødsel, nedsat vækst hos fosteret og fosterdød.
Subklinisk hypothyroidisme kan være årsag til gentagne graviditetstab, og kun i forbindelse med et graviditetsønske behandles denne tilstand.
Stofskiftet ændrer sig under en graviditet
Under en graviditet ændrer stofskiftet sig løbende for at tilpasse sig kroppens øgede behov for energi. Fosterets egen produktion af stofskiftehormoner begynder først i uge 12, og inden da er fosteret derfor afhængig af moderens produktion. Det er dog ikke altid kroppen kan følge med det øgede behov for energi. Det vigtigt, at en stofskiftesygdom identificeres forud for eller tidligt i graviditeten, og at kvinden følges af speciallæger undervejs i graviditeten, fordi tilstanden kan opstå eller forværres pludselig under en graviditet i en ellers rask kvinde og da et dysreguleret stofskifte kan have store konsekvenser for fosterets udvikling. Hvis tilstanden er opstået under graviditet ophører behandling ofte efter graviditeten, da stofskiftesygdommen ofte går i sig selv. Stofskiftet kontrolleres dog efter fødslen, for at se om stofskiftet normaliseres eller om kvinden fortsat skal være i behandling.
Behandling
Jo tidligere en stofskiftelidelse opdages og behandles, jo bedre er prognosen.
Ved gentagne blodprøver, kan man måle niveauet af stofskiftehormonerne. Behandlingen afhænger bl.a. af, om man har for lavt eller for højt stofskifte, hvor stor eller lille ens egen produktion af stofskiftehormoner er, og hvor langt man er i en evt. graviditet. Generelt er der gode behandlingsmuligheder, som i løbet af dage til uger kan få normaliseret stofskiftet, så det bidrager til at bevare en graviditet og beskytte fosteret.
Hvis man er kendt med en stofskiftesygdom og er i behandling, skal man konsultere sin egen privatpraktiserende læge, når man planlægger at blive gravid eller hurtigst muligt efter en positiv graviditetstest. Her kan lægen tage stilling til, om medicin-dosis skal justeres, og om selve lægemidlet skal ændres til noget andet for at beskytte fosteret. Ikke alle lægemidler må tages i en graviditet grundet en risiko for skade på fosteret.
Forfatter: Caroline Nørgaard-Pedersen, læge
Reviewer: Mads Langager Larsen, læge og Yagmur Sisman, læge.
Kilder:
https://endocrinology.dk/nbv/thyroideasygdomme/thyroideasygdom-ved-graviditet-og-infertiliet/
https://endocrinology.dk/nbv/thyroideasygdomme/thyroideasygdom-ved-graviditet-og-infertiliet/
