Mange kvinder har smerter i forbindelse med deres menstruation. For langt de fleste er disse smerter blot en del af at have menstruation, men for nogle skyldes smerterne en tilstand, der kaldes endometriose. Hvad er endometriose, og hvorfor får man endometriose? Læs med her og få svar på dette og meget mere.
Hvad er endometriose, og hvorfor får man det?
Endometriose er en kronisk sygdom, der ofte overses. Omkring 10-20 % af alle kvinder i den fertile alder har endometriose, men kun få procent af disse har symptomer og behøver behandling. Endometriose er en tilstand, hvor væv, der minder om livmoderens slimhinde, findes andre steder i kroppen – typisk på tarm, blære, æggestokke eller bughinde.
Sandsynligheden for at have endometriose er ca. 7 gange større, hvis ens mor eller søster har endometriose. Altså, kan endometriose være arveligt.
Det vides endnu ikke præcis, hvordan endometriose opstår, men der er tre teorier:
- Metaplasiteorien: Denne teori bygger på, at væv forskellige steder i kroppen af sig selv har ændret sig til væv, der minder om livmoderslimhindens. Når vævets celler ændrer sig fra en type til en anden, kaldes det metaplasi.
- Implantationsteorien: Ofte føres en del af menstruationsblødningen ud gennem æggelederne og ud i bughulen i stedet for videre ned gennem skeden. Ved implantationsteorien mener man, at det menstruationsblod, som ender i bughulen, hos nogle kvinder sætter sig fast på andre organer som f.eks. æggestokke og tarm og udvikler sig til endometriosevævet.
- Metastaseteorien: Ud fra denne teori er endometriose opstået ved, at livmoderens slimhinde på et eller andet tidspunkt er blevet transporteret med blod- eller lymfekar rundt i kroppen og herefter placerer sig forskellige steder i kroppen, vokser og bliver til endometriosevæv.
Da endometriosevæv minder om slimhinden inde i din livmoder, påvirkes det også af det kvindelige kønshormon østrogen. Det betyder, at endometriosevæv kun kan vokse og give symptomer, hvis et tilstrækkeligt højt niveau af østrogen er til stede. Da østrogenniveauet først stiger efter puberteten og forsvinder efter overgangsalderen, ses endometriose sjældent før puberteten og efter overgangsalderen.
Hvad er symptomerne på endometriose?
I langt de fleste tilfælde har man ingen symptomer på endometriose, hvorfor diagnosen ofte bliver stillet ved et tilfælde. Det hyppigste symptom er smerter ved menstruation, som kan variere i sværhedsgrad. Smerterne opstår, da endometriosevæv reagerer på de kvindelige kønshormoner på samme måde som slimhinden inde i din livmoder. Derfor vil endometriosevæv under menstruation bløde ud i din bughule og forårsage smerterne. Alt efter placeringen af endometriosevævet i kroppen, kan det udover smerter ved menstruation give smerter ved afføring, vandladning og samleje. Endometriosevævet forårsager også irritation, fordi det er placeret steder i kroppen, som det ikke er skabt til. Dette kan føre til dannelsen af arvæv, der også kan give smerter. Derudover kan endometriosevæv på dine æggestokke skabe cyster, som indeholder tykt og mørkebrunt blod, hvorfor disse cyster kaldes for chokoladecyster. Disse cyster kan bl.a. give tyngdefornemmelse i underlivet.
Man er ikke klar over, hvorfor nogle kvinder har smerter ved endometriose, mens andre ikke har. Omvendt skal det også understreges, at det er ganske normalt at have smerter under menstruation uden, at der er tale om endometriose.
Hvordan stilles diagnosen endometriose?
Hvis du er generet af store smerter ved bl.a. din menstruation og er i tvivl, om der kan være tale om endometriose, anbefales du at kontakte din læge. Din læge vil spørge ind til dine symptomer og muligvis lave en gynækologisk undersøgelse og tage nogle blodprøver for at udelukke andre mulige lidelser. Derudover kan du blive henvist til en gynækolog. En gynækolog kan lave en ultralydsscanning igennem din skede, som kan være med til at stille diagnosen. I nogle tilfælde bliver man nødt til at lave en MR-scanning for at se, hvor mange steder i kroppen, der er endometriosevæv. En kikkertoperation af din mave og underliv er den eneste helt sikre måde at stille diagnosen endometriose på. Udredning med MR-scanning og/eller kikkertoperation er en specialistopgave og udføres kun i særlige tilfælde med meget svære symptomer, som er svære at behandle. Langt oftest stilles diagnosen ude fra din sygehistorie og en ultralydsscanning igennem skeden.
Påvirker endometriose ens fertilitet?
Ca. 30-40 % af de kvinder, der får diagnosticeret endometriose, har problemer med at blive gravide. Det er ikke helt klart, hvorfor kvinder med endometriose har svært ved at blive gravide. En mulig teori er, at endometriosevævet skaber ubalance i underlivet, hvor ægget skal befrugtes. Derudover kan det arvæv, som endometriose skaber, lave sammenvoksninger af æggelederne, så ægget ikke kan føres til livmoderen for at sætte sig fast og blive til en graviditet. Efter opnået graviditet, forløber graviditeten oftest som hos andre kvinder. Det anbefales dog, at du informerer din læge om din graviditet tidligt i forløbet, hvis du er kendt med endometriose, da du i nogle tilfælde kan have brug for ekstra undersøgelser, hvis f.eks. din endometriose er meget spredt i kroppen med meget arvævsdannelse imellem dine organer.
Kan endometriose behandles, og er det farligt?
Endometriose er en kronisk sygdom og de fleste kvinder med symptomer vil opleve tilbagefald, hvis deres behandling ophører. Endometriose er i sig selv ikke farligt og behandles derfor kun, hvis der er symptomer. Hvis behandling er nødvendigt foregår den ofte som et samarbejde imellem din egen læge og en gynækolog og inddeles i en medicinsk eller kirurgisk behandling. Den medicinske behandling består i første omgang af NSAID (Ibuprofen, Ibumetin, Ipren) mod smerter. Såfremt dette ikke er nok, kan man forsøge med p-piller eller en hormonspiral for at stoppe menstruationsblødning, som er årsag til smerterne ved endometriose (se afsnittet “Hvad er symptomerne på endometriose?”). Næsten 90 % af de kvinder, der har symptomer på endometriose, oplever bedring af generne ved den medicinske behandling.
Hvis den medicinske behandling ikke har gavnlig effekt, kan kirurgi blive nødvendigt. Dette sker kun sjældent. Kirurgisk behandling anbefales f.eks., hvis du er generet af cyster på dine æggestokke (chokoladecysterne) eller ved mistanke om store sammenvoksninger/arvæv imellem organerne i din bughule. Der vil typisk være tale om en kikkertoperation. Ca. 75 % af de opererede kvinder får færre smerter efter operationen.
Regelmæssig motion kan for nogen også være med til at mindske smerterne.
Endometriose kan altså være alt fra en tilfældig fundet tilstand til en kronisk sygdom med store, invaliderende gener. Heldigvis har behandlingen i langt de fleste tilfælde rigtig god effekt, så du kan leve dit liv uden at være plaget af generne.
Få mere inspiration og viden
Find flere indlæg fra Læger Formidler på Trygge kvinder infoblog. F.eks. kan du læse om Myter om p-piller eller Smerter ved sex
Kilder
Patienthåndbogen – endometriose
Bog: Obstetrik og gynækologi, Lawrence Impey og Tim Child, 3. danske udgave
Forfatter: Læge Julie Juul Jørgensen
Redigeret af: Læge Pauline Kromann Reim
