Efter en forlænget Kristi Himmelfarts weekend er hverdagens trummerum i gang igen. I har været tidligt oppe og er i tøjet, men lillemanden virker lidt pylret og træt her til morgen. Ååh nej! Blanke øjne, røde kinder og en varm pande. Du tager temperaturen bare liiige for en sikkerheds skyld, og ja den er god nok, dit barn har feber!
Feber er et almindeligt tegn på sygdom, som kan give anledning til mange bekymringer hos forældre.
Vi har her samlet nogle gode råd til, når børn har feber.
Hvad er feber, og er det farligt?
Man har feber, når kropstemperaturen er 38 grader eller derover. Det mest præcise mål fås ved at måle temperaturen i endetarmen. Feber er ikke en sygdom, men er en del af immunforsvarets naturlige reaktion på en infektion. Både infektion med virus og bakterier kan give feber. Hos børn er årsagen til feber hyppigst virussygdomme, som er harmløse og går over af sig selv i løbet af 3-4 dage. Virusinfektioner skal ikke behandles med antibiotika. I sjældne tilfælde kan feber skyldes alvorlige infektioner.
Feber er i sig selv ikke farligt. Ofte er årsagen til feberen oplagt, fx forkølelse og hoste eller opkastning og diarré.
Gode råd når børn har feber:
- Kølige omgivelser: Et køligt rum og afklædning af barnet kan lindre ubehaget ved feberen. Brug evt. et dynebetræk eller lagen i stedet for en dyne, og læg evt. en kold klud på panden.
- Væske er vigtigt!
- Feber giver et stort væsketab, og derfor er rigeligt med væske vigtigt for at forebygge dehydrering. Tilbyd derfor dit barn væske ofte. Skift også gerne mellem fx vand, saft, mælk, juice og sodavand. Du kan også tilbyde barnet isterninger eller sodavandsis. Til de helt små kan man forsøge at give væske på en ske eller i en sprøjte. Forvent, at børn som ammes skal lægges til oftere, men det er ikke nødvendigt at give anden væske end modermælk til et barn, der fuldammes. Hvis dit barn bruger ble, skal der være minimum 2-3 våde/tunge bleer i døgnet. Hos større børn kan du holde øje med, om barnet tisser færre gange end normalt, eller om urinen bliver mørk. Dette er tegn på væskemangel.
- Aktivitetsniveau: Et barn med feber må gerne lege og være ude af sengen, hvis det har lyst. Du skal altså ikke holde dit barn i sengen, hvis det har lyst til at lege. Det er også helt normalt, at dit feberramte barn ikke leger i samme omfang som det plejer. Vær dog opmærksom på, om barnet bliver sløvt eller er svær at komme i kontakt med. F.eks. hvis du ikke kan få øjenkontakt.
- Febersænkende/smertestillende medicin (paracetamol): Kan sænke feberen 0,5-1°C og tage ”toppen” af ubehaget. Det behandler ikke den egentlige sygdom, men kan hjælpe barnet til at sove bedre og indtage mere væske og mad. Hvis dit barn ikke er påvirket af feberen, behøver du ikke give febersænkende medicin. Dosis gives efter barnets vægt. Følg anvisningen på pakken. Kontakt eventuelt lægen, hvis du er i tvivl om dosis til dit barn.
- Temperaturen måles bedst i endetarmen. Øre-, mund- og hudtermometre er mere upræcise.
- Hold ekstra øje: Det er en god ide at kigge til dit barn et par gange om natten, hvis det har høj feber for at sikre, at tilstanden ikke er forværret.
- Hold barnet hjemme fra daginstitution/skole, til det er feberfrit: Både af hensyn til barnet selv og for at undgå smitte.
Hvad skal jeg holde øje med, når mit barn får feber?
Børn og voksne reagerer forskelligt på feber. Børn vil ofte være mere upåvirkede end voksne Børn kan f.eks. få høj feber (39-40 grader) ved en almindelig forkølelse og virke overraskende friske. Derfor kan man ikke bruge tallet på termometeret til særlig meget andet end at konstatere, at der ER feber. Derfor er almentilstanden meget vigtigere at holde øje med.
Vil du vide mere om almentilstand, og hvordan man vurderer sit syge barn med vores SAFE!-cirkel, så læs mere her eller lyt til vores podcast episode 2. Se desuden Børnelægernes børnetips om feber her.
Ofte er årsagen til feberen oplagt, fx hoste og løbende næse eller kvalme, opkastning og diarre. Disse symptomer skyldes oftest virusinfektioner, som går over af sig selv, og som kan ses an hjemme, men:
Tag kontakt til en læge, hvis barnet udover feber:
- Er irritabelt: Hvis du ikke kan trøste dit barn eller det skriger ved mindste berøring.
- Har smerter: Mavesmerter, smerter ved vandladning eller hovedpine.
- Har vejrtrækningsbesvær: Barnet bruger mavemusklerne til at trække vejret eller der ses “indtrækninger,” dvs. hvis huden mellem og under ribbenene går indad eller hvis det bløde punkt nederst på halsen mellem kravebenene trækker sig ind. Hvæsende, pustende eller pibende vejrtrækning kan også være tegn på besværet vejrtrækning. Det er normalt, at børn med feber trækker vejret lidt hurtigere, end de plejer.
- Ikke drikker og har færre end 3 våde bleer i døgnet eller tisser mindre end normalt. Reagér hvis du ikke kan få dit barn til at drikke mere, eller hvis det ikke hjælper.
- Er under 3 måneder: Kontakt lægen, hvis dit barn er under 3 måneder og har feber. Små børn kan være svære at vurdere. Kontakt derfor også din læge, hvis dit barn er under 6 måneder, og du er bekymret.
- Hvis du er utryg: Du kender dit barn bedst!
- Og ved langvarig feber: Hvis barnet har feber i mere end 3 dage
Ring 1-1-2 hvis barnet ud over feber har:
- Ændret adfærd: hvis du har dårlig kontakt til barnet, når det er vågent, eller hvis barnet bliver sløvt eller slapt.
- Udslæt, der ikke forsvinder ved tryk: se billeder af petekkier her
- Nakkestivhed: og barnet ikke kan bøje sit hoved fremover
- Kramper
Vil du vide mere?
Lyt også til vores podcast episode om feber. Eller lyt til vores mange andre podcast f.eks. den om hoste, snot og vejrtrækningsbesvær, øresmerter, diarre og opkast eller det røde udslæt.
Du kan også læse om feberkramper, væskemangel, og febersænkende/smertestillende behandling.
Kilder:
Indlæg opdateret d. 4/1-2022 af: Cecilie Clemmesen (læge)
Redigeret af: Louisa Hebo Sparring (læge) og Malene Elise Toft (læge)
Opdateret 14/5 2024 af: Cecilie Clemmesen (læge), Sara Pind Pilegaard (læge) og Stine Schaldemose (læge).
