Flåtbid

Kort om flåter

Flåter er små mider, som lever i naturområder med skov og græs i hele Danmark, og særligt i områder med rådyr. Flåtsæsonen i Danmark går typisk fra april til november. Flåter suger blod fra dyr og mennesker og kan i den forbindelse overføre sygdomme. Flåten bider sig ofte fast, der hvor huden er tynd og fugtig f.eks. i hårbunden, bag ørerne, i knæhaserne, i lysken eller i armhulen. Langt de fleste flåtbid er helt ufarlige og vil blot give anledning til en lokal reaktion med rødme, hævelse, ømhed eller kløe 1-2 cm rundt om bidstedet uden at medføre sygdom.

Kun ca. 2% af alle flåtbid medfører overførsel af sygdom til mennesker. Mest kendt er smitte med bakterien Borrelia. Men de seneste par år, har der også været stor fokus på virussen Tick Borne Encephalitis (TBE), fordi der er set en stigning i antallet af tilfælde med TBE-smitte og en øget geografisk udbredelse af virussen i Danmark.

Borreliose

Borreliose er en sygdom, som skyldes infektion med bakterien Borrelia. Den kan overføres til mennesker ved flåtbid, hvis flåten sidder fast mere end 16 timer. Sygdommen viser sig som regel ved et lokalt udslæt på huden, som breder sig ud fra bidestedet og er større end en 5-krone. Udslættet kommer som regel 1-2 uger efter flåtbidet, men kan komme helt op til 30 dage efter. I sjældne tilfælde kan nervesystemet angribes og føre til alvorlig sygdom. Borreliose kan behandles med en antibiotikakur. Til gengæld findes der ingen vacciner mod Borreliose. Du kan læse mere om Borreliose på Statens Serum Instituts hjemmeside her.

TBE (Tick Borne Encephalitis)

TBE skyldes infektion med Tick Bornce Encephalitis virus. I Danmark forekommer TBE kun meget få steder i landet, nemlig på Bornholm og i Nordsjælland ved Tisvilde Hegn og omegn. TBE findes hyppigere i Sverige, Finland og i centrale dele af Europa. TBE-virus kan overføres, så snart flåten har bidt sig fast. Symptomerne på sygdommen varierer meget fra ingen eller lette influenza-lignende symptomer til meget alvorlig sygdom med hjernebetændelse. Som regel er forløbet mildere hos små børn end hos voksne. Symptomerne kommer ofte 2-28 dage efter flåtbiddet. Der findes ikke nogen specifik behandling af TBE, men der findes en forebyggende vaccine til børn og voksne. Hvis man jævnligt færdes eller planlægger at tilbringe længere tid (flere uger) i et kendt risikoområde, kan man overveje at lade sig vaccinere. Du kan læse mere om vaccinen mod TBE her.

Antallet af TBE-infektioner i Danmark er steget siden 2018, og der er også set en øget geografisk udbredelse af virussen. I 2022 var der 5 tilfælde og i 2023 var der 12 tilfælde med formodet smitte i Danmark. Selvom der ses et stigende antal smittede med sygdommen, er det vigtigt at huske på, at TBE fortsat er en sjælden sygdom i Danmark. Du kan læse mere om TBE på Statens Serum Instituts hjemmeside her, og om deres risikoberegning for sygdommen her.  

Hvordan undgår man flåtbid?

1. Terræn: Følg stierne i skoven, som er uden højt græs eller buske. Klip græsset lavt i sommerhushaven og derhjemme.
2. Tøj: Tildæk huden med lange ærmer, lange bukser og sokker, hvis du opholder dig i områder med flåter. Tag lyst tøj på, så flåterne er lettere at se på tøjet. Brug evt. insektmidler f.eks. myggemidler, som også virker afskrækkende overfor flåten. Vask tøjet, når I kommer hjem fra skovtur – flåterne kan ikke overleve en tur i vaskemaskinen.
3. Tjek: Det er vigtigt at tjekke kroppen for flåter hver dag, særligt de fugtige og varme steder på kroppen (i hårbunden, bag ørerne, i lyske, armhuler og knæhaser) og hurtigt at fjerne fastsiddende flåter. Hvis man har børn, der ofte færdes i skoven, er det godt med faste rutiner for flåttjek f.eks. inden bad eller når dit barn skal have nattøj på.

Hvordan fjerner man en flåt?

1. Fjern flåten så hurtigt som muligt
2. Brug en pincet, en flåttang eller neglene
3. Tag fat i flåten så tæt på huden som muligt, og træk flåten direkte ud eller vrid den langsomt ud af huden
4. Hvis en lille rest af flåten sidder tilbage, gør det ikke noget. Det vil falde ud af sig selv i løbet af nogle dage, og der er ingen risiko for smitte forbundet med det.
5. Gamle råd om at smøre flåten ind i olie, smør, vaseline eller lignende for at få den til at slippe taget, kan ikke anbefales, da det forsinker fjernelsen af flåten

Hvornår skal man søge læge efter et flåtbid?

Det er helt normalt, at huden efter et flåtbid reagerer med lokal rødme, hævelse, ømhed eller kløe 1-2 cm rundt om bidstedet – ligesom et myggestik. Det er på grund af irritation fra bidet – og ikke på grund af infektion. Hold øje med bidstedet i dagene og ugerne efter, gerne helt op til 30 dage efter.

Kontakt lægen:

• Hvis rødmen breder sig og bliver større end en 5-krone
• Hvis dit barn får feber eller føler sig alment syg
• Hvis dit barn får hævede, ømme led
• Hvis dit barn klager over smerter i musklerne

Det er dog værd at huske, at infektioner efter flåtbid er meget sjældne. Vi skal hellere give vores børn et godt og sundt forhold til naturen og skoven, end at vi skal holde dem fra naturoplevelser af frygt for flåtbid. Med ovenstående råd kan man med stor sandsynlighed undgå flåtbårne sygdomme og samtidig nyde godt af alt det, som skoven har at tilbyde. 

Kilder:

Patienthåndbogen – Flåtbid 

Lægehåndbogen – Flåtbid, førstehjælp 

Statens Serum Institut – TBE 

Statens Serum Institut – Ny risikovurdering for den flåtoverførte sygdom TBE

Statens Serum Institut – Flåtbårne sygdomme 

Statens Serum Institut – Borrelia 

Forfatter: Trine Witzner Hessel (læge) 

Redigeret og opdateret juli 2023 af: Mimmi Torp (læge), Viktoria Helt Eggers-Lura (læge) og Mette Hartmann Nonboe (læge)  

Redigeret og opdateret juni 2024 af: Sara Pind Pilegaard (læge), Andreas Overby Ørsted (læge) og Cecilie Clemmesen (læge)