Fødselsdepression

Nogle nybagte mødre oplever umiddelbart efter fødslen at være nedstemte og med tendens til at græde, blive let irriterede og føle sig triste. Hos nogle er denne nedstemthed ikke forbigående men starten på en fødselsdepression. Læs med her og bliv klogere på hvad en fødselsdepression er, hvem det kan ramme og hvordan det behandles. 

Hvad er en fødselsdepression?

Fødselsdepression er en depression, som opstår i slutningen af graviditeten eller indenfor de første seks måneder efter fødslen. Størstedelen oplever, at symptomerne topper omkring 3 mdr. efter fødslen. En tredjedel vil dog opleve, at symptomerne allerede startede i sidste halvdel af graviditeten. Fødselsdepression kan ses hos både moderen og hos partneren. Hos de fleste er der tale om en let fødselsdepression, mens der hos nogle få opstår en alvorlig og længerevarende tilstand. En ubehandlet fødselsdepression varer gennemsnitligt 7 mdr, men hver fjerde oplever symptomer helt op til et år. Denne varighed kan reduceres markant ved rettidig hjælp.  

Hvilke symptomer, kan man opleve?

Symptomerne på en fødselsdepression er de samme som symptomerne på en “almindelig” depression, som de fleste sikkert har stiftet bekendtskab med på den ene eller anden måde. Symtomerne på depression kan bl.a. være: 

• Nedtrykthed 

• Nedsat lyst og/eller interesse 

• Manglende evne til at glæde sig  

• Besvær med at knytte sig til barnet 

• Søvnløshed 

• Træthed 

• Nedsat appetit 

• Koncentrationsbesvær 

• Hukommelsesproblemer 

• Selvbebrejdelser 

• Skyldfølelse 

• Indre uro 

• Tanker om selskade eller selvmord  

Nogle med fødselsdepression kan have tanker om at skade barnet uden at ville gøre det i virkeligheden. Tanker om at gøre skade på barnet eller sig selv kan være meget ubehagelige og kan udløse angstsymptomer. De fleste oplever, at hverdagsopgaver som rengøring, madlavning og tøjvask er helt uoverskuelige. Udefra set kan den deprimeredes ansigt fremstå uden eller med meget sparsom mimik og den deprimerede kan have tendens til at tale langsomt og lavt.   

Når man opfylder kriterierne for en fødselsdepression, er symptomerne til stede hver dag, det meste af dagen og i mindst to uger. Det er vigtigt, at symptomerne på den almindelige nedstemthed (“maternity blues”), som opleves af 30% efter fødslen, adskilles fra symptomer på en fødselsdepression. Symptomerne på “maternity blues” er oftest mest fremtrædende på 4. dagen og forsvinder før 10. dagen. Symptomerne medfører ikke, at kvinden ellers ikke fungerer i sin hverdag som nybagt mor. Derimod har en fødselsdepression desværre ofte en række medfølgende gener, som f.eks. at amning kan være svær at etablere, og at forholdet til ens partner kan blive ekstra hårdt belastet sammenlignet med andre nybagte forældre. Nogle nybagte mødre kan fremstå med symptomer på depression grundet søvnunderskud eller fysisk udmattelse efter fødslen, men hvis kvinden aflastes og får mulighed for at sove nogle nætter, vil symptomerne forsvinde – her vil der ikke være tale om en fødselsdepression. Aflastning er derfor helt essentielt i et forløb med symptomer på fødselsdepression.  

I nogle meget få tilfælde kan en fødselsdepression forværres til en fødselspsykose, hvor man kan opleve symptomer som påfaldende adfærd og vrangforestillinger om for eksempel barnet. Ved mistanke om denne tilstand kræves der akut vurdering af en psykiater og kan resultere i en indlæggelse. 

Fødselsdepression hos partner

7-8% af alle nybagte fædre oplever fødselsdepression. Symptomerne på en fødselsdepression hos partner, er de samme som hos moderen.  Symptomerne vil ofte være udløst af den store psykologiske omvæltning det er, at få et barn kombineret med manglende søvn og fysisk udmattelse. Hvis moderen udvikler en fødselsdepression, kan dette øge risikoen for depression hos manden. Nogle kan også opleve, at de begraver sig i arbejde, misbrug af alkohol eller stoffer for at flygte fra den nye belastende situation i hjemmet. Denne adfærd kan dog også ses hos den fødende med fødselsdepression.  

Hvor hyppig er fødselsdepression?

Cirka 11% af alle danske fødende vil opleve en fødselsdepression (ca. 7-8% for mænd). Dog findes der med stor sandsynlighed et mørketal, idet mange ikke får stillet diagnosen, fordi de ikke henvender sig hos egen læge, jordemoder eller sundhedsplejerske.  

Hvorfor kan man få en fødselsdepression?

Forklaringen på en fødselsdepression kan både findes i fysiske, psykiske og sociale belastninger. Umiddelbart efter fødslen sker der en ændring i niveauet af kønshormoner i moderens krop, hvilket kan medføre en øget risiko for udvikling af en fødselsdepression. Manglende søvn og udmattelse efter fødsel, herunder udmattelse efter en lang fødsel, søvnunderskud eller udmattelse på grund af blødning efter fødslen, er også risikofaktorer. Forstyrrelser i stofskiftet kan også have en medvirkende faktor, hvorfor udredning for en fødselsdepression altid bør inkludere en blodprøvescreening hos egen læge.

Hvis der har været alvorlige belastende hændelser som for eksempel sygdom hos barnet eller dødsfald i nær omgangskreds, kan det naturligvis også spille en rolle. Hvis man tidligere har haft en depression eller hvis der har været fødselsdepression hos andre i familien, øges risikoen også. I videnskabelige undersøgelser er der ikke fundet sammenhæng mellem fødselsdepression og fødselsmåden, amning eller andre fødselskomplikationer. Sociale faktorer som social isolation, dårlig støtte fra partner eller problemer i parforholdet, har en afgørende betydning. 

Behandling

Lette fødselsdepressioner kan ofte bedres ved at partner, familie, sundhedsplejerske og egen læge støtter den nybagte forælder. At tale åbent om hvordan man har det og blive aflastet, så den nybagte mor fysisk kan restituere sig er yderst vigtigt. Medicinsk behandling eller samtaleterapi kan også komme på tale, især ved udtalte depressionssymptomer. I nogle kommuner findes der gratis gruppeterapi, som man kan henvises til fra egen læge. I sværere tilfælde har nogle gavn af en indlæggelse med henblik på behandling. Hvis man har tanker om selvmord, at gøre skade på sig selv eller barnet, eller har psykotiske symptomer, anbefales det, at man kontakter sin egen læge eller psykiatrisk akutmodtagelse med det samme. Ved opstart af antidepressiv behandling, vil de fleste opleve bedring af symptomerne indenfor 6-8 uger. Langt de fleste er i medicinsk behandling i ca. 6-12 måneder, og man forsøger først udtrapning, når der har været fravær af depressive symptomer i minimum 6 mdr. Uanset om der gives medicinsk behandling eller ej, er tæt og langvarig opfølgning essentielt. Det er blandt andet grundet i, at det er vist, at én ud af fire mødre med fødselsdepression fortsat er deprimeret et år efter barnets fødsel.  

Det er vigtigt at tage hånd om og opdage en fødselsdepression, så man kan få den fornødne hjælp, og for at undgå eventuel påvirkning hos barnet. Barnet kan tidligt i livet få forsinket emotionel eller motorisk udvikling grundet manglende tilknytning til den ramte forældre. Risikoen for depression hos barnet senere i dets liv er også forøget, hvis moderens fødselsdepression ikke behandles.  

Medicinsk behandling under graviditet og amning

Man kan godt tage antidepressiv medicin, mens man er gravid eller ammer. En lille del af medicinen vil kunne påvirke fosteret i livmoderen samt udskilles i brystmælken, men hvis barnet ikke er påvirket, kan man ofte fortsætte med medicinen. Opstart af antidepressiv medicin skal altid besluttes i samråd med en læge.  

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er vigtigt at snakke med nogen, hvis man oplever symptomer på fødselsdepression; i første omgang sin partner, pårørende eller en sundhedsprofessionel. Det er en god idé, at forsøge at få noget aflastning, så man får stillet ens egne basale behov, såsom søvn, mad, frisk luft og evt. ses med venner og familie. Også tiltag som mindfulness, sundt kostindtag og fysisk bevægelse kan gavne.  

Hvad kan jeg gøre som pårørende?

Som pårørende kan du have en helt central rolle i at bedre fødselsdepressionen hos den nybagte mor. Det handler om at være nærværende hos den depresssionsramte, lytte aktivt, aflaste i forhold til pasning af barnet og inddrage sundhedsprofessionelle, når og hvis det er nødvendigt, såfremt den depressionsramte ikke selv gør det. Særligt er det vigtigt, at den pårørende kontakter relevant hjælp, hvis symptomerne er bekymrende eller hvis de forværres siden sidste kontakt med en sundhedsprofessionel. 

Gentagelsesrisiko

Omkring én ud af fire oplever at få en fødselsdepression efter en ny graviditet, når man først har haft fødselsdepression én gang.  Denne risiko stiger med svæhedsgraden af depressionen helt op til 50-85% risiko efter en tidligere svær depressiv periode. Der er også øget risiko for at få depression senere i livet (også uden relation til en graviditet/fødsel), hvis man har haft en fødselsdepression. I nogle tilfælde kan man i samråd med sin læge forebygge en fødselsdepression ved at anvende antidepressiv medicin eller samtaleterapi og mindfulness. Ved tidligere fødselsdepression er det særligt vigtigt, at man følges tæt op til fødslen og den første tid efter fødslen af en sundhedsprofessionel.  

Få mere inspiration og viden

Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.  

Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller se indlæg på  Trygge Forældre Infobloggen. 

Forfatter 

Læge Mette Thunbo 

Redigeret af: Læge Camilla Klastrup og læge Selma Marie S. Schreiber 

Opdateret d. 6/3/2025 af: Læge Johanne Ejby Bidstrup  

Reviewet af: Læge Line Jenny Brink 

Kilder 

Patienthåndbogen 

Lægehåndbogen 

Vejledning fra Dansk Selskab for Almen Medicin 

Klinisk retningslinje fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi 

Sundhedsstyrelsen – Fakta om fødselsdepression 

Videnskabelige artikler: 

• Rezaie-Keikhaie K, Arbabshastan ME, Rafiemanesh H, Amirshahi M, Ostadkelayeh SM, Arbabisarjou A. Systematic Review and Meta-Analysis of the Prevalence of the Maternity Blues in the Postpartum Period. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs. 2020 Mar;49(2):127-136. doi: 10.1016/j.jogn.2020.01.001.  

• Munk-Olsen T, Laursen TM, Pedersen CB, Mors O, Mortensen PB. New parents and mental disorders: a population-based register study. JAMA. 2006 Dec 6;296(21):2582-9. doi: 10.1001/jama.296.21.2582. PMID: 17148723.