Du er til én af de mange graviditetsundersøgelser hos din egen læge eller hos jordemoderen, og der bliver pludseligt målt et for højt blodtryk. Hvorfor er det overhovedet, at man er så interesseret i blodtrykket i graviditeten, og hvad kan det betyde, hvis det er forhøjet? Læs med her for at lære om forhøjet blodtryk i graviditeten, hvornår og hvordan det skal behandles, og hvilke konsekvenser det kan få for dig og din graviditet.
Hvorfor får man forhøjet blodtryk i graviditeten?
Igennem graviditeten får man målt sit blodtryk ved hver graviditetsundersøgelse man er til, både hos ens egen læge og hos jordemoderen. Tidlig opsporing af et forhøjet blodtryk kan nemlig mindske risikoen for komplikationer.
Der er flere forskellige tilstande, som kan øge risikoen for forhøjet blodtryk:
- Forhøjet blodtryk i en tidligere graviditet
- Tidligere svangerskabsforgiftning
- Overvægt
- Sukkersyge
- Nyresygdom
- Fertilitetsbehandling med ægdonation
Er man allerede kendt med forhøjet blodtryk og ønsker at blive gravid eller er gravid, så skal man kontakte ens egen læge, da ikke alle typer blodtrykssænkende medicin er sikre at tage under en graviditet. Lægen vil derfor sørge for, at der skiftes over til et sikkert alternativ.
Hvad betyder det at have et forhøjet blodtryk?
Hvis der bliver målt et blodtryk >140/90 har man forhøjet blodtryk. Blodtrykket skal være målt under hvile imens man sidder og slapper af. Hvis blodtrykket viser sig at være for højt, skal det følges op med flere målinger. Dette kan fx gøres med hjemmeblodtryksmålinger, hvor man selv måler blodtrykket med flere timers mellemrum derhjemme. I nogle tilfælde kan hjemmeblodtryksmålinger også være en god måde at monitorere blodtrykket på igennem resten af graviditeten.
Det er ikke ualmindeligt at et forhøjet blodtryk kan optræde alene. Dette kaldes graviditetsbetinget forhøjet blodtryk, hvis det er målt efter graviditetsuge 20 (gestationel hypertension). Hvis man allerede tidligt i graviditeten, altså inden graviditetsuge 20, har forhøjet blodtryk skyldes det sandsynligvis, at blodtrykket var forhøjet før graviditeten.
Hvis man som gravid har forhøjet blodtryk, så vil man have en øget risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning senere i graviditeten. Svangerskabsforgiftning kan du læse mere om her.
Hvad er symptomerne på et forhøjet blodtryk?
Langt de fleste vil ikke opleve nogle symptomer, og derfor er det vigtigt at gå til sine graviditetsundersøgelser, så enten læge eller jordemoder kan sikre en tidlig opsporing. Hvis blodtrykket er meget højt, kan nogle dog opleve hovedpine, svimmelhed, utilpashed.
Hvordan behandler man et forhøjet blodtryk?
Det kan være nødvendigt at behandle det forhøjede blodtryk med medicin i form af tabletter. Nogle gange vil der endda være behov for flere forskellige blodtrykssænkende medikamenter. Hvis forhøjet blodtryk i graviditeten ikke behandles, har man øget risiko for bl.a. hjertekarsygdom ligesom, når man ikke er gravid. Moderkagen er desuden også følsom overfor ubehandlet blodtryksforhøjelse. Det medfører øget risiko for væksthæmning hos fostret, for tidlig fødsel og i sjældne tilfælde moderkageløsning.
Hvis man har forhøjet blodtryk eller er i øget risiko for at udvikle det, kontrolleres blodtrykket hyppigt hos jordemoderen og egen læge. På den måde kan man justere i behandlingen, hvis der er behov for det. Man vil blive tilbudt ekstra graviditetsscanninger, hvor man kontrollerer at barnet løbende tager på. Ved meget højt blodtryk kan det også være nødvendigt med indlæggelse.
Hvordan vil fødslen forløbe?
Hvis man er i behandling for forhøjet blodtryk uden at have tegn til svangerskabsforgiftning skal man igangsættes senest til termin mellem 38+0-40+0, såfremt man ikke er gået i spontan fødsel inden da. Igangsættelsen vil foregå under indlæggelse og både den gravide og barnet vil blive tæt overvåget igennem hele forløbet. Der vil ofte være behov for ekstra blodtrykssænkende medicin undervejs i fødslen, da dette ikke sjældent vil stige, bl.a. pga. veerne. Man vil derfor anbefale en epiduralblokade, da denne vil kunne hjælpe med at holde blodtrykket nede. Normaltvis vil man sigte efter en vaginal fødsel, hvis dette er muligt. Men hvis blodtrykkene er svært forhøjet kan det blive nødvendigt med et akut kejsersnit. Alt dette vil man planlægge i tæt samarbejde med jordemoder og fødselslægerne.
Forsvinder det høje blodtryk igen efter fødslen?
Hvis man er i behandling for sit blodtryk under graviditeten, fortsætter man ofte behandlingen i dagene efter, hvorefter man kan udtrappes af behandlingen. Dette gøres for at sikre at blodtrykket holder sig i normalområdet. Man ser nemlig ofte en blodtryksstigning omkring mælketilløb på 3.-6. dagen. Man må gerne amme imens man tager sin blodtrykssænkende behandling.
På lang sigt er risikoen for permanent blodtryksforhøjelse øget, hvorfor man årligt bør få målt sit blodtryk hos egen læge. Rygning er særlig skadeligt ved pågående eller tidligere forhøjet blodtryk. Derfor anbefales det ligesom i graviditeten, at man ophører med rygning.
Kort fortalt…
- Der kan opstå forhøjet blodtryk i graviditeten, hvilket behandles med blodtrykssænkende medicin
- Får du allerede fast blodtrykssænkende behandling så kontakt din egen læge i god tid – helst inden du bliver gravid og ellers så tidligt som muligt – så du får en sikker behandling under graviditeten.
- Der er risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning hvis man har et forhøjet blodtryk, så det er vigtigt at følge de kontroller og behandlinger, der anbefales
- Der vil være behov for igangsættelse under indlæggelse, såfremt man ikke er gået i spontan fødsel mellem 38+0 til 40+0
- Der vil være behov for behandling med blodtrykssænkende medicin i dagene efter fødslen, hvorefter langt de fleste får et normalt blodtryk igen uden medicin
Vil du vide mere?
Kilder
Behandlingsvejledning, Dansk Kardiologisk Selskab European Society of Cardiology
Behandlingsvejledning, Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik
Forfatter
Læge, Cæcilie Weber Thomsen
Redigeret af: Læge, Rebecka Hansen, Læge, Camilla Klastrup
Oprindelige publiceringsdato: 26.11.2020
Opdateret af: Læge Katrine Jørgensen
Redigeret af: Læge Anne-Sofie Rechnagel
Ny publiceringsdato: 05.09.2024
