Fosterbevægelser i løbet af graviditeten
Allerede tidligt i graviditeten vil det lille foster bevæge sig i livmoderen – helt uden, at man som gravid kan mærke det. Barnet vil gennem hele graviditeten bevæge sig mere, end man selv kan mærke, da det ofte kun er de kraftigste bevægelser, man som gravid mærker. Derfor bliver mange gravide overraskede over, hvor aktivt deres barn er i maven, når de kommer til 1. trimester scanning.
Der kan være stor forskel på, hvornår man begynder at mærke liv
Nogle mærker allerede liv fra omkring graviditetsuge 14, mens andre begynder at mærke liv i graviditetsuge 22. Generelt kan man sige, at jo længere man når i graviditeten, jo vigtigere er det at mærke liv jævnligt, og fra graviditetsuge 24 og resten af graviditeten skal man mærke sit barn dagligt.
Førstegangsfødende mærker ofte lidt senere liv end flergangsfødende. Det kan muligvis forklares ved, at flergangsfødende kan “genkende” følelsen af fosterbevægelser fra den tidligere graviditet. Hvor i livmoderen moderkagen sidder, kan også have betydning. Sidder moderkagen ud mod maveskindet, kan det være sværere at mærke bevægelser, da moderkagen kan fungere som en slags “stødpude”. Ligeledes kan overvægt have indflydelse.
Selvom man er begyndt at mærke liv tidligt i sin graviditet, kan man ikke forvente at mærke liv hver dag før efter graviditetsuge 24.
Sådan føles det tidligt i graviditeten
Tidligt i graviditeten vil der ofte være tale om små spjæt eller ryk – ukontrollerede bevægelser, eller at fosteret “udstrækker” hele kroppen. De første bevægelser beskrives ofte af mange gravide som “bobler” i maven og sammenlignes nogle gange med en følelse af tarmbevægelser eller luft i maven. Det er helt normalt at være i tvivl de første gange, om hvorvidt man mærker barnet bevæge sig, eller om det f.eks. er tarmbevægelser. Tidligt i graviditeten kan bevægelserne ofte hverken mærkes eller ses udefra gennem maveskindet.
Sådan føles det senere i graviditeten
Jo længere man kommer i graviditeten, jo mere tydelige og talrigere bliver bevægelserne. Man lærer sit barns bevægelsesmønster at kende, og man erfarer, hvad der er normalt for barnet. Mange gravide har en oplevelse af, at deres børn er mest aktive, når de selv er i ro og mærker derfor mest liv tidligt om morgenen, om aftenen eller om natten.
Senere i graviditeten vil barnet lave færre spjæt og spark end tidligere. Bevægelserne ændrer sig til at være mere glidende eller møvende. Nogle kan opleve, at barnet har hikke. Det kan for nogle føles ubehageligt, når barnet bevæger sig, da det f.eks. kan give smertende jag eller stød ned mod underlivet eller op mod ribbenene.
Mindre liv
”Mindre liv” skal forstås som ”mindre liv end du plejer at mærke”, og det er noget, du som gravid vurderer. Du kan ikke sammenligne dit barn med andres børn eller sammenligne dette barn med en ældre søskende. Barnet har sit eget bevægelsesmønster. Man kan heller ikke fastsætte, hvor mange bevægelser du skal mærke, for at det siges at være normalt. Mærker du ikke barnet, “som du plejer”, skal du være ekstra opmærksom.
Hvis du mærker mindre liv
Der kan være flere årsager til, at man mærker sit barn mindre. Oftest bevæger barnet sig dog “som det plejer”, men man mærker det måske ikke. Mod slutningen af graviditeten bliver der mindre plads i livmoderen, og barnet stiller sig med hovedet fast i bækkenindgangen. Dette kan gøre, at barnets bevægelser opleves anderledes.
Nogle gange er det tilfældet, at barnet har drejet sig, så det står med sin ryg ud mod dit maveskind, og vil derfor sparke indad mod rygsøjlen, hvilket kan være sværere at mærke end spark ud mod maveskindet.
De sidste uger af graviditeten sover barnet længere ad gangen og kan være svært at vække. Hvis du har haft travlt, har du måske ikke registreret, at barnet har bevæget sig.
Hvis det er sommer og er meget varmt i vejret, har børnene en tendens til at være lidt mere “sløve”. Det gælder også, hvis du f.eks. har feber. Sørg for at drikke rigeligt med væske.
Medicin, rygning, alkohol og rusmidler kan også havde indflydelse.
Hvis barnet ikke modtager nok ilt og næring fra moderkagen, vil det begynde at “spare på kræfterne” og mindske sin aktivitet. Barnet vil prioritere sine ressourcer og anvende energien på de mest nødvendige funktioner. Barnet vil vokse mindre end man ville forvente. Derfor kan din oplevelse af mindre aktivitet være et tidligt tegn på, at barnet muligvis ikke trives optimalt i livmoderen.
Hvad kan du selv gøre?
Forsøg selv at få barnet til at bevæge sig
- Prøv at lægge dig ned og slappe af med hænderne på maven.
- Drik et stort glas koldt vand, gerne med is – kulde kan sommetider “vække” barnet.
Giv forsøget ½-1 time.
Kontakt Fødeafsnittet, hvis ovenstående råd ikke har effekt, eller hvis barnets bevægelser er aftaget gradvist over de sidste par dage
Ofte vil du blive inviteret ind på det hospital, hvor du skal føde, til en undersøgelse og en hjertelydskurve (CTG). I forbindelse med undersøgelsen vil du blive bedt om at markere for fosterbevægelser ved at trykke på en lille knap. I enkelte tilfælde suppleres med en ultralydsscanning. Senere i graviditeten og i tilfælde af gentagne tilfælde af mindre liv, kan det nogle gange blive aktuelt at overveje igangsættelse af fødslen.
Kilder:
DSOG guideline ”Mindre liv”, revideret 2019[LM1]
Forfatter: Louise Laub Asserhøj, læge
Redigeret af: Anna Grynnerup (læge), Mads Langager Larsen (læge)
Dato for faglig opdatering: 7. november 2024 af Julie Milbak, læge
Redigeret af: Louise Viktoria Mortensen, læge
