Galdesten er hyppigt forekommende og kan forårsage kraftige mavesmerter, der er årsag til dagligt utallige henvendelser i akutmodtagelsen. Men hvad er galdesten? Hvad er symptomerne på galdestenssygdom og er det farligt?
Hvad er galdesten og hvem får galdesten?
Galden er en fordøjelsessaft, som er flydende og består af bl.a. vand, kolesterol (et fedtstof), galdesalte og bilirubin (et nedbrydningsprodukt fra hæmoglobin i de røde blodlegemer, som giver galden og senere afføringen dens mørke farve). Galden dannes sjovt nok ikke i galdeblæren, (der sidder under leveren i øverste højre side af maven), -men i leveren og er nødvendig for, at vi kan fordøje fedt i kroppen. Den ledes fra lever via galdegangene til galdeblæren, hvor den opbevares. Når vi spiser et fedtholdigt mad, frigives der galde fra galdeblæren videre til tyndtarmen, hvor galdens funktion er at nedbryde fedtet, så det kan optages i kroppen.
Når mængden af enkelte stoffer i galden stiger, kan der dannes galdesten. I den vestlige verden skyldes galdesten oftest en øget mængde af kolesterol i galden, som følge af livsstil.
Galdesten er hyppigt forekommende og det anslås at ca. 300.000 danskere har galdesten. Forekomsten øges med alderen og ses 3 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Andre kendte risikofaktorer er forekomst af galdesten i familien, overvægt, øget kolesterol i blodet, graviditet, sukkersyge, hurtigt vægttab, behandling med østrogener/p-piller, samt visse sygdomme som kronisk tarmbetændelse eller blodsygdomme.
Hvad er symptomerne på galdesten?
Det er ikke altid at galdesten giver symptomer. Faktisk er galdesten oftest et tilfældigt fund, dvs. tilfældigt opdaget ved f.eks. en ultralydsskanning af maven i forbindelse med anden sygdom. De fleste mennesker der har galdesten har ikke behov for behandling, da de fleste sten passerer til tarmen uden at give symptomer. Kun hver tyvende dansker med galdesten får symptomer på galdesten, der kræver behandling på hospitalet. Om året bliver der udført ca 9000 operationer som følge af galdesten.
Nogle mennesker vil kunne mærke smerter, som kaldes galdestensanfald. Smerterne kommer typisk pga. en større sten skal passere gennem den snævre udførselsgang til tyndtarmen.
Galdestensanfald udløses oftest af fødeindtagelse, især fedtholdigt mad.
Det er ofte turevise smerter der varer fra minutter op til 2-3 timer eller længere tid. Smerterne kan efterfølgende blive mere konstante. Smerterne kan side i mellemgulvet eller under ribbenene på højre side og kan stråle op til højre skulder eller skulderblad /ryg og være ledsaget af kvalme og opkastninger. Det kan give en enorm uro og trang til bevægelse for at lindre smerterne.
Hvornår skal du søge læge?
Anfaldene er oftest meget smertefulde, men er i sig selv ikke farlige og går typisk over af sig selv. Ved galdestensanfald, som man har prøvet før, kan man forsøge med smertestillende håndkøbsmedicin f.eks. panodil og ipren. Den bedste behandling mod et simpelt galdestensanfald er en stikpille der kaldes diclon eller diclofenac. Den indeholder samme stof som ipren (et NSAID), og får galdegangene til at slappe af, så sten lettere kan passere og de krampagtige smerter ophører.
Nogle galdestensanfald kræver stærkere smertestillende behandling som f.x. morfin, og her er det nødvendigt at søge læge.
Undertiden kan smerterne være svære at skelne fra andre typer smerter bl.a. fra mavetarmkanalen, sure opstød, mavesår, smerter fra hjertet, lungebetændelse, ryg samt nyresten. Derfor er det meget vigtigt at søge læge ved pludselige kraftige eller vedvarende mavesmerter, som man ikke er kendt med.
Galdestensanfald går oftest over af sig selv. I visse tilfælde fører tilstanden til lægekontakt og her vil lægen foretage en udredning ved at mærke dig på maven og tage blodprøver. Den bedste og hurtigste undersøgelse til at påvise sten i galdeblæren er en ultralydsscanning af maven, og i nogle tilfælde tager man også en MR-scanning af maven.
Galdeblærebetændelse, Cholecystitis på latin, kan opstå hvis en sten sætter sig fast i galdeblærens udførselsgang, så galdesaften ikke kan tømme sig og derved ophobes galden i galdeblæren, hvilket skaber en irritationstilstand i galdeblæren.
Symptomerne på galdeblærebetændelse kan være galdestensanfald, der er ledsaget af feber, kulderystelser og smerter, der ikke går over af sig selv.
Her er det vigtigt at søge læge, da det kræver akut indlæggelse på hospitalet. Her behandles det typisk med antibiotika og operation med fjernelse af galdeblære indenfor få dage.
Sten i de dybe galdegange i leveren kan forårsage smerter og resultere i at farvestofferne ophobes i kroppen og man vil få gulfarvet hud (også kaldt gulsot). Farvestofferne vil delvist udskilles gennem urinen, som vil blive mørk og afføringen gul eller hvid. Ved disse symptomer bør man søge læge. Stenen skal her fjernes ved en kikkertoperation kaldet ERCP, hvor kikkerten føres ind gennem munden, ned til tyndtarm og videre til galdevejene, hvor stenen kan fjernes.
Hvad gør man ved gentagne galdestensanfald?
Nogle mennesker vil have mange og gentagne smerter eller komplikationer til galdesten og vil af lægen blive tilbudt at få fjernet sten eller galdeblæren – hyppigst vha. en kikkertoperation. Nogle gange foretages operationen som en åben operation, hvor der foretages et et større snit i huden. Det vurderes af lægen om det vil være bedst at fjerne galdeblæren, og i så fald hvilket type operation der bør udføres.
Følgende komplikationer til galdesten kræver ofest altid en operation:
Betændelse af galdeblæren (cholecystitis).
Ophobning af galde med gulsot.
Betændelse i galdegangen med overførsel af bakterier til blodet (kolangitis), Betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis),
Tarmslyng, som følge af at en galdesten sidder fast i tyndtarm (hvilket er meget sjældent)
Hvad kan du selv gøre?
Lev så vidt muligt sundt, og dyrk jævnlig motion.
Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af galdestenssygdom og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.
Forfatter:
Niloofar Sherazi Dreyer, læge
Udgivet d. 26. marts 2022
Redaktion:
Maria Dinche Johansen, læge
Kilder:
1) Sst.dk
National klinisk retningslinje for behandling af symptomatisk galdestenssygdom – Dansk Kirurgisk Selskab, Feb. 2022
2) Sundhed.dk
Lægehåndbogen, galdestenssygdom
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/galdeveje/galdestenssygdom/
3) Sundhed.dk
Lægehåndbogen, kolecystit akut
4) Sundhed.dk
Patienthåndbogen, galdestenssygdom
