Mange gravide snakker om den – “læskedrikken”, der er sødere end det meste.
Er du gravid og har endnu ikke hørt om den famøse glukosebelastningstest, eller har du netop hørt om den fra din egen læge, der mener du bør få foretaget sådan en?
Så sæt dig til rette et øjeblik, og få svar på hvordan det foregår, hvad man kan forberede sig, samt hvorfor vi egentlig laver testen.
Hvad er det for en test?
En glukosebelastningstest kaldes ofte også for en OGTT (oral glukosetolerance test). Den bruges til at finde ud af, om den gravide kvinde har udviklet sukkersyge under graviditeten.
Den foretages som oftest på det sygehus, hvor du er tilknyttet i forbindelse med din graviditet.
Hvem er i risiko for at udvikle sukkersyge under graviditeten?
Cirka 3-4% af alle gravide udvikler sukkersyge under deres graviditet. Dette kaldes for graviditetsbetinget sukkersyge eller gestationel diabetes. Det er en midlertidig tilstand, der for de fleste forsvinder efter graviditeten igen.
Den gravide krop har generelt en nedsat tolerance overfor sukker og derfor også et øget behov for insulin, som hjælper kroppens organer med at optage sukker fra blodet. Hos nogle kvinder øges insulinproduktionen ikke tilstrækkeligt under graviditeten til at holde blodsukkeret nede på et normalt niveau.
Som oftest kan man ikke mærke, at man har graviditetsbetinget sukkersyge, men der er nogle faktorer, som øger risikoen for at udvikle det. Disse er blandt andet:
- Graviditetsbetinget sukkersyge i en tidligere graviditet
- Slægtninge i den nære familie har sukkersyge
- BMI på over 27 før graviditeten
- Fødsel af stort barn (over 4500g) i tidligere graviditet
- Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) hos den gravide
- Graviditet med flere fostre (tvillinge- eller trillingegraviditeter)
Din egen læge vil ved den første graviditetsundersøgelse (omkring uge 8 i graviditeten) finde ud af, hvor stor en risiko netop du har for at udvikle graviditetsbetinget sukkersyge, og om nødvendigt henvise dig til at få lavet en glukosebelastningstest – enten én eller flere gange under din graviditet.
Cirka 1 ud af 3 gravide tilbydes en glukosebelastningstest.
Hvordan foregår en glukosebelastningstest?
Du skal møde på hospitalet om morgenen. Du skal være fastende (dvs. ingen mad 8 timer før undersøgelsen – dette er en prøvelse i sig selv når man er gravid!). Man må gerne drikke lidt vand.
Testen tager ca. 2-3 timer, så tag godt med underholdning med. Man må nemlig ikke gå rundt på opdagelse i mellemtiden, da man gerne skal sidde stille og slappe godt af, samt være tæt på en sygeplejerske, som holder øje med, at du ikke får det dårligt. Toiletbesøg er dog helt ok, så bare rolig.
Det første, der sker på hospitalet er, at man får taget en blodprøve.
Derefter skal man drikke 75 g sukker opløst i vand i løbet af 5 minutter. Heldigvis har man nogle steder puttet citron i, så den søde væske ikke er alt for kvalm. Så skal der gå 2 timer, før næste blodprøve kan tages.
Hvad viser testen?
Normalt vil kroppen fjerne sukkeret fra blodet og ud i kroppens organer. Sukkeret i blodet, altså blodsukkeret, vil derfor ikke blive for højt, men derimod ligge stabilt. Ved graviditetsbetinget sukkersyge reagerer kroppen ikke hurtigt nok på, at der drikkes/spises sukker, så sukkeret forbliver længere tid i blodbanen. Blodsukkeret vil derfor være for højt efter testen.
Testen undersøger altså, hvor hurtigt din krop er i stand til at omsætte den indtagne sukker fra din blodbane. Ud fra blodsukkermålingerne hhv. før og efter du drak den lidt tykke sukkerdrik, kan lægerne vurdere om du har graviditetsbetinget sukkersyge.
Testen er fuldstændig ufarlig, men kan give lidt kvalme og utilpashed.
Hvorfor er det vigtigt?
Man kan godt synes, at det er træls at skulle rende til alle mulige aftaler på sygehuset under sin graviditet, men det er super vigtigt at opdage, hvis man har graviditetsbetinget sukkersyge – både for mor og barn!
Graviditetsbetinget sukkersyge øger blandt andet risikoen for svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel og kejsersnit. Børn af gravide med sukkersyge er i risiko for at have en højere fødselsvægt end gennemsnittet, og derfor er der også øget risiko for komplikationer i forbindelse med fødslen. Desuden er baby i øget risiko for lavt blodsukker samt gulsot lige efter fødslen.
Den gode nyhed er, at man med den rette behandling kan man mindske ovennævnte risici. Lægerne vurderer, om du kan nøjes med at ændre din kost, eller om det kræver medicin, der kan regulere dit blodsukker.
Hvad sker der efter graviditeten?
For langt de flestes vedkommende forsvinder tilstanden med nedsat sukkertolerance efter graviditeten. Dog ved man, at kvinder, der har haft graviditetsbetinget sukkersyge, har en øget risiko for at få sukkersyge senere i livet. Det betyder, at man anbefaler at kvinder, der har haft graviditetsbetinget sukkersyge, får foretaget endnu en glukosebelastningstest 3-4 måneder efter fødslen.
Derudover bør man hvert 3. år få tjekket sit blodsukker hos egen læge resten af livet.
Hvad kan du selv gøre?
- Hvis din læge anbefaler dig at få foretaget en glukosebelastningstest, så tag imod tilbuddet – også selv om faste og tykke læskedrikke kan være svært at overskue hvis man har kvalme!
- Husk at få lavet urinprøver ved lægen og/eller jordemoderen. Her kan de nemlig teste din urin for indhold af sukker, og dermed vurdere om du bør få lavet en glukosebelastningstest.
Ønsker du at læse mere om glukosebelastningstesten, kan du læse mere om den på patienthåndbogen her .
Du kan også med fordel læse vores eget blogindlæg om graviditetsbetinget sukkersyge her.
Faglig opdateret 10.05.2023: af læge Cathrine Sandager Budtz
Oprindelig forfatter: læge Louise Laub Asserhøj
Reviewet af læge Margit Bistrup Fischer
Kilder:
Sundhed.dk: Gestationel diabetes samt oral glukosetolerance test.
www.dsog.dk: Gestationel diabetes mellitus: Screening og diagnose (2014)
www.dsog.dk: Gestationel diabetes mellitus: Screening og diagnose (2014)
