Nogle gravide mærker ingenting, mens andre kan være meget generede af bulen på maven – og her menes ikke babybulen, men derimod et brok. Et brok præsenterer sig oftest som en bule, der kommer frem, når man står op, løfter eller hoster. Brok kan opstå af flere årsager, hvoraf graviditet kan være en af dem. Men er det farligt at have brok under sin graviditet? Hvad gør man, hvis man er generet af det og ønsker det opereret væk? Og i så fald, hvornår er det så bedst at blive opereret? Læs mere her.
Hvad er brok og hvorfor kommer det?
Et brok opstår grundet en svækkelse eller åbning i mavemusklernes bindevæv, kaldet bugvæggen. Svækkelsen kan opstå, hvis bindevævet strækkes eller påvirkes som ved graviditet, overvægt, rygning, operationer i maven mm. Et brok ses som en afgrænset bule på maven, når man for eksempel står op eller hoster. Nogle har ingen gener, mens andre kan opleve ubehag, kosmetiske gener, svien eller smerter, der påvirker ens dagligdag.
I brokket ligger mavens indhold som fedt og evt. tarm. Hvis brokket sætter sig fast og tarmen bliver afklemt, kan det give tarmslyng, og dette kræver akut operation. Heldigvis sker det sjældent for midtlinjebrok – dvs. navlebrok eller brok lige over eller under navlen. Har du derimod som kvinde et lyskebrok forholder det sig lidt anderledes, da risikoen for indeklemning er større, og her bør du i samråd med læge overveje operation. I dette indlæg vil vi tale nærmere om midtlinjebrok.
Jeg skal være gravid – skal jeg opereres for mit brok?
Det har vist sig, at et eksisterende midtlinjebrok generelt set ikke forværres under graviditeten. Desuden er risikoen for indeklemt brok eller tarmslyng, og dermed akut operation under graviditeten, meget, meget lille. Da brokket sidder i bugvæggen vil det ikke påvirke livmoderen, hvor fosteret ligger indeni. Derfor behøver man ikke at være bekymret for at blive gravid, hvis man inden sin graviditet har et ubehandlet, mindre midtlinjebrok.
Danske forskningsresultater har ligeledes vist, at bliver man opereret for brok i bugvæggen inden sin graviditet, så er der faktisk en høj risiko for, at brokket kommer igen, fordi bugvæggen udvides på ny i graviditeten. Faktisk er risikoen for tilbagevendende brok efter operation mere end dobbelt så stor, hvis kvinden bliver gravid efterfølgende sammenlignet med kvinder, der ikke bliver gravide efter operationen. Det anbefales derfor som hovedregel, at kvinder med midtlinjebrok venter med operation til efter sidste graviditet.
Hvis du overvejer operation…
Hvis du har mistanke om at du har et brok, kan du tage kontakt til egen læge. Lægen kan vurdere brokket og evt. viderehenvise til vurdering hos mavetarmkirurgerne. Risikoen for tarmslyng er lille og brokoperationer kan hos nogle give kroniske smerter. Derfor skal man overveje, om operationen er det værd i forhold til de gener, man har.
Rygestop anbefales 8 uger før operation, og det anbefales at have et BMI <35 for at mindske komplikationer til operationen. Har man lige været gravid anbefales det at vente til bugvæggen er nogenlunde tilbage til sit “normale”, det vil sige at mavemusklerne har samlet sig. Hvis du overvejer flere graviditeter, men ikke har voldsomme gener fra dit navle- eller midtlinjebrok vil anbefalingen oftest være at vente med operation, til du har fået alle dine børn.
Kontakt læge akut, hvis…
Kontakt din læge eller 1813 akut, hvis:
- Du har akutte kraftige smerter fra dit brok
- Du ikke kan trykke brokket på plads
- Du sammen med ovenstående symptomer har kvalme, opkastninger og/eller påvirket mavetarmfunktion
Symptomerne kan være tegn på et indeklemt brok og/eller tarmslyng, hvilket kræver akut operation.
Få mere inspiration og viden
Ønsker du at vide mere om tarmslyng hos voksne eller navlebrok hos børn, så har Læger formidler uddybet emnerne, som du kan læse om ved at følge linket.
Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.
Ved yderligere interesse kan du også læse Patienthåndbogens vejledninger om brok og indeklemt brok.
Forfatter: Læge Anne-Sofie Ahlers Rechnagel
Redigeret af: Læge Katrine Jørgensen
Publiceringsdato: 27/04/2023
Kilder:
Videnskabelig artikel: Association of Primary Ventral Hernia and Pregnancy. Oma, E., Jensen, K. K., Bisgaard, T., Jørgensen, L. N., Jul 2020, Annals of Surgery. 272, 1, S. 170-176 7.
Videnskabelig artikel: Ventral hernia and pregnancy: A systematic review. Oma, E., Henriksen, N. A., Jensen, K. K., jan 2019. American Journal of Surgery. 217, 1, s. 163-168 6 s.
