Når man er blevet gravid, giver det anledning til mange nye tanker og følelse. Måske har du ikke skænket det en tanke, før lægen spørger til det. Det kan også være, det er noget, der bekymrer dig en del. Du har en kronisk sygdom og hvad betyder det for din graviditet? Det kan måske have betydning for, hvordan din graviditet og fødsel kommer til at forløbe. Her kan du læse om graviditet og kronisk sygdom og få generelle råd om, hvordan man skal forholde sig.
Hvilke sygdomme er der tale om?
Det drejer sig typisk om sukkersyge, astma, stofskiftesygdom, leddegigt, epilepsi, migræne, inflammatorisk tarmsygdom, multipel sclerose, nyresygdom, hjertekarsygdom, forhøjet blodtryk og psykisk sygdomme. Ja, der er faktisk ret mange forskellige kroniske sygdomme. Måske du har en helt anden sygdom end de nævnte. Nogle er mere sjældne end andre og der er forskel på, hvor stor en betydning sygdommen har for din graviditet.
Hvad kan det betyde for min graviditet?
Der findes kroniske sygdomme, som gør det svært overhovedet at blive gravid eller øger risiko for abort. En anden årsag kan være, at den medicin, man tager, gør det svært at blive gravid. Det kan også være at medicinen er farligt for fosteret. Hvis du er i tvivl om det er tilfældet hos dig, så kontakt din egen læge eller den speciallæge du går hos.
Det gælder heldigvis ikke alle. Men der er en øget risiko for graviditetskomplikationer og påvirkninger af fosteret, når man har en kronisk sygdom sammenlignet med “raske”. Der er flere kroniske sygdomme, som medfører en øget risiko for svangerskabsforgiftning. Typen af mulige komplikationer afhænger af, hvilken sygdom du har. Det anbefales at tale med fødselslægen eller jordemoderen om lige de risici, der er forbundet med din sygdom.
Mange vil blive tilbudt hyppigere kontroller, når man er blevet gravid. Der tages ofte stilling til dette ved den første graviditetsundersøgelse. Der vil også blive fulgt op på det ved jordemoderkonsultationerne. Der kan være forskel på, hvor og hvor mange gange man skal gå til opfølgninger eller kontroller. Både inden for samme sygdomsgruppe og mellem to af egne graviditeter. Man vil ofte tilbydes en konsultation hos en fødselslæge, der vil planlægge det videre forløb. Der kan være tilbud om ekstra konsultationer hos den læge, der følger din kroniske sygdom eller en anden specialist.
Skal jeg fortsætte med min medicin?
De fleste skal fortsætte med at tage deres medicin. Det gælder for både psykiske og fysiske sygdomme. Det kan være, at du tidligere har hørt, at man skal tage så lidt som muligt af både medicin og kosttilskud, når man er gravid. Det er også korrekt. Udover de anbefalede kosttilskud til gravide, så anbefaler man, at gravide tager så lidt medicin og kosttilskud som muligt. Der kan endda være noget, man helt skal undgå. Det er dog anderledes, når man har en kronisk sygdom, hvor det kan være skadeligt for fosteret, hvis ikke man er velbehandlet. Det er vigtigt, at du som gravid er i så god sundhedstilstand som muligt. Mange sygdomme kan kun holdes i ro, hvis man tager sin medicin. Derfor skal man ofte fortsætte, når man bliver gravid. Man kan så kontrollere med scanninger og blodprøver om den medicin, man tager påvirker graviditeten.
Det er dog ikke altid man skal fortsætte med den samme behandling som inden graviditeten. I nogle tilfælde skifter man over til ældre velkendte præparater, hvor man ved, at det ikke er farligt for fostret. Ofte er nye og mere effektive behandlinger nemlig ikke “afprøvet” på gravide. Det gælder fx nogle typer af blodtrykssænkende medicin. Der er også nogle tilstande, som bedres i løbet af graviditet. Det gælder fx for nogle af dem, der har leddegigt. Det kan betyde, at du måske skal holde pause eller stoppe med at tage noget af din medicin. Andre kan opleve, at de skal øges væsentligt i medicin under graviditeten. Dette gælder fx insulinbehov hos gravide med type 1 sukkersyge. Du får vejledning om disse ting hos din egen læge eller hos en speciallæge alt efter, hvilken sygdom du har.
Kan det have betydning for fødslen?
De fleste gennemgår en almindelig fødsel, men der er en øget risiko for, at fødslen bliver kompliceret, når man har en kronisk sygdom. Det kan være, der er behov for fosterovervågning , blodprøve fra barnets hoved, smertelindring og måske anlæggelse af en sugekop. Det gælder for nogle kroniske sygdomme, at der er en øget risiko for at føde for tidligt, lav fødselsvægt og at få foretaget et kejsersnit. Det kan være, at du ligesom mange af os andre ønsker dig en almindelig fødsel. Det er heller ikke urealistik! Men der er altså en øget risiko for, at der skal lidt ekstra hjælp og overvågning til under fødslen. Det er en god ide at forberede sig på, at det kan ske.
Hvad kan jeg selv gøre?
- Tag den med ro og nyd din graviditet, så godt du kan. Mange med en kronisk sygdom under graviditeten gennemgår den ukompliceret med lidt hyppigere kontrolbesøg og medicinering af sygdommen.
- Kontakt din egen læge i god tid, når du ønsker at blive gravid. Særligt vigtigt, hvis du er i tvivl om eller ved at din sygdom og medicin vil have betydning for graviditet.
- Forsøg at skabe nogle rammer under din graviditet, hvor du har det godt både fysisk og psykisk. Er der behov for sygemelding under graviditeten for, at det hele kan hænge sammen. Så kontakt din egen læge og tag en snak med din arbejdsgiver.
- Vær så vidt muligt fysisk aktiv, spis sundt efter anbefalingerne for gravide og undgå for stor vægtøgning i graviditeten. Særligt, hvis man i forvejen er overvægtig.
- Undgå alkohol og rygning. Hvis du har brug for det, kan du få hjælp til ophør med dette. Kontakt i så fald din egen læge eller jordemoder.
- Når du kommer tættere på fødslen så deltag i fødselsforberedelse og sæt dig ind i, hvad der kan ske, hvis fødslen kompliceres. Det vil for mange foregå helt normalt, men forbered dig på begge scenarier.
Få mere inspiration og viden
Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.
Det kan være at følgende emner er særligt relevante for dig. Forhøjet blodtryk i graviditeten, glucosebelastningstest, planlagt kejsersnit, podcast om fødslen, podcast om kost og kosttilskud i graviditeten.
Ammer du eller ønsker mere viden om emnet? Så lyt til vores podcast Tryg Amning.
Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller se indlæg på Trygge Forældre Infobloggen.
Kilder
Forfatter: Læge Cæcilie Weber Thomsen
Redigeret af læge Mette Thunbo og Læge Mads Langager Larsen
