“Mandebryster” eller gynækomasti, som det hedder på lægesprog, er en tilstand, som mange mænd vil opleve i løbet af deres liv. Det er ganske almindeligt hos drenge i puberteten, men kan også opstå senere i livet af forskellige grunde. Man kan ikke altid finde en udløsende årsag, men det er heldigvis ofte forbigående. Hos nogle bliver tilstanden vedvarende, og det kan være meget kosmetisk og psykisk generende.
Hvad er gynækomasti?
Gynækomasti defineres som en godartet udvikling af brystkirtelvævet hos mænd. Det kan være på det ene bryst eller begge bryster. Det er ofte smertefrit, men kan give ømhed og kosmetiske gener. Det er naturligt, at brystet vokser hvis man tager på i vægt, men den øgede fylde man oplever ved vægtøgning er oftest fedtvæv og ikke kirtelvæv, og dermed ikke rigtig gynækomasti.
Hvorfor får man gynækomasti?
Mænds brystvæv kan vokse af mange årsager. Tilstanden ses ofte hos drenge i puberteten, faktisk vil op imod halvdelen af drenge opleve det. Det forsvinder hos de fleste i løbet af 6-24 måneder. Hos voksne kan sygdommen udvikle sig af mange grunde. Det kan være en bivirkning til medicin eller følge af en anden sygdom (hjertesvigt, forhøjet stofskifte, skrumpelever, m.fl.), men man kan ikke altid finde en årsag. Nogle rusmidler kan også forårsage vækst af kirtelvævet, f.eks. alkohol, cannabis og opioider, ligesom anabolske steroider kan forårsage forstyrrelser i hormonbalancen, som kan give gynækomasti. Overvægt kan også være årsag til, at brystkirtelvævet vokser (men der er forskel på reelt kirtelvæv og fedt i området). I sjældne tilfælde kan brystvævet vokse grundet en ondartet sygdom, f.eks testikelkræft eller brystkræft.
Hvordan skal jeg undersøges?
Lægen vil spørge nøje til din sygehistorie. Det er vigtigt at vide, hvordan tilstanden har udviklet sig, om du bruger fast medicin, om du bruger rusmidler, samt om du er kendt med nogle sygdomme. Lægen vil også spørge til dine gener i brystet og andre symptomer. Herefter vil lægen se og mærke på dit bryst for at finde ud af, om der findes en øget mængde kirtelvæv i dit bryst, samt mærke efter knuder. Det vigtigste er, at udelukke, om der kan være en bagvedliggende, ondartet årsag til brystudviklingen. Derfor vil lægen også undersøge testiklerne og mærke efter knuder. Nogle gange vil lægen bestille blodprøver for at se om der er anden sygdom.
Hvad kan man gøre ved det?
Ved gynækomasti udviklet som bivirkning til medicin, plejer tilstanden at gå i sig selv ved ophør af den pågældende medicin. Hvis man kender den udløsende årsag, f.eks. en tilgrundliggende sygdom, skal man i første omgang behandle den. I de tilfælde hvor man ikke finder en udløsende årsag, vil det hos en stor del forsvinde igen i løbet af et år. Ved vedvarende svær gynækomasti med betydelige fysiske og eller psykiske gener kan operation være en mulighed. Din egen læge kan henvise dig til vurdering på et hospital. En operation kan bestå af fedtsugning, åben kirurgi, eller en kombination af de to metoder. Operationen foretages af plastikkirurger, og de vil, sammen med dig, finde frem til den bedste metode.
“Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af gynækomasti, til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb, samt gøre dig opmærksom på, hvornår du bør gå til læge og blive undersøgt. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.”
Referencer
- https://ugeskriftet.dk/videnskab/gynaekomasti
- https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mandlige-koensorganer/symptomer-og-tegn/gynaekomasti/
Se også
Testikelkræft – Læger Formidler – Tryg i livet infoblog (laegerformidler.dk)
Forfatter:
Christina Krogerus, læge
Udgivet d. 27.11.2021
Redaktion:
Cecilie M Laustsen-Kiel, læge
