Du kigger dig i spejlet. Hvad er det? Er det ved at blive lidt koldt på toppen? Er tindingerne ikke blevet lidt højere? Du griber telefonen og søger panisk på hårtab på Google. Der dukker hundredvis af produkter, sprays, kosttilskud og endda særlige hårbørster op, og der er nærmest ingen grænser for, hvilke mirakler de lover at udrette. Men er der noget af det, der rent faktisk virker og er pengene værd?
Er det egentlig en sygdom?
Mandligt hårtab, androgen alopeci, betragtes som en normalfysiologisk tilstand og ikke en egentlig sygdom. Rigtig mange mænd kommer nemlig i større eller mindre grad til at tabe håret med alderen, og mange lever heldigvis fint med det. Dog er der stor variation i, hvornår hårtabet indsætter, og det kan for nogle være meget psykisk belastende at miste håret i en ung alder.
Hvad er årsagen så?
Årsagen til at mænd taber håret med alderen er ikke 100% kendt, men gener spiller formentlig en stor rolle. En del studier peger på, at hårtabet skyldes, at hårsækkene nogle steder på hovedet, fx på tindinger og isse, bliver mere følsomme over for det testosteron, som cirkulerer i blodbanen. Hårsækkene skrumper ind, og hårene bliver tyndere og vokser mindre, og stopper til sidst helt med at vokse.
Hvad kan man gøre ved det?
Desværre findes der endnu ikke et quick-fix, som kan løse problemet og få håret til at gro ud igen. Der findes dog nogle enkelte produkter, som har en dokumenteret effekt og som kan nedsætte hastigheden af hårtabet, og hos nogle øge væksten af håret. I Danmark er to lægemidler godkendt til behandling af mandligt hårtab:
- Minoxidil, som er en væske, der påføres direkte på hovedbunden 2 gange dagligt. Man ved ikke helt, hvordan det virker, men ca. 40% af brugerne oplever et tilfredsstillende resultat efter 4-12 måneders brug. Produktet virker kun så længe det anvendes, og når man stopper behandlingen, vil hårtabet vende tilbage. Hyppige bivirkninger er irritation, kløe og eksem i hovedbunden, hovedpine og vægtøgning. Minoxidil kan købes i håndkøb, bl.a. under navnet Regaine.
- Finasterid er tabletter, som tages 1 gang dagligt (1 mg), og kræver recept fra lægen. Virkningsmekanismen er hæmning af et enzym, som omdanner testosteron til sin aktive form. Finasterid virker formentlig kun ved de tidlige stadier af hårtabet, og ligesom Minoxidil kun så længe man anvender det dagligt. Man kan forvente at se effekt efter 3-6 måneders brug. Bivirkninger til finasterid kan være rejsningsbesvær og depression. Selvom dette er sjældent, skal man være opmærksom på det, og stoppe behandlingen og søge lægehjælp hvis man oplever tristhed og depressive symptomer.
Findes der andre muligheder end at ty til medicin?
Der findes mere permanente løsninger, som tatovering af hovedbunden og hårtransplantation. Ved hårtransplantation udtages hårsække fra fx nakken, og transplanteres så enkeltvis til de områder, hvor håret mangler. Hårtransplantation koster mange penge, tager mange timer og er forbundet med smerte og risiko for infektion. Behandlingen udbydes ikke i det offentlige, men foretages i en lang række private klinikker i Danmark og i udlandet. Hvis du overvejer en hårtransplantation, så læs godt op på risici og bivirkninger, og vælg klinikken med omhu.
Der er selvfølgelig også de gamle løsninger; toupéer. Selvom det for de fleste måske aktuelt leder tankerne på Trump, så findes de altså i næsten umærkbare, flotte udgaver.
Mange andre vælger den nok billigere og mere vedligeholdelsesfrie løsning; nemlig at klippe håret helt kort eller barbere sig skaldet – hvilket vi på redaktionen her i hvert fald også er stor fan af!
Så hvad end du har en hårpragt som en løve i en alder af 75, eller du kun er 18 og det er ved at blive koldt på toppen, så er der massere forskellige muligheder, hvis du ønsker at gøre noget ved det – men husk, du er langt fra alene, og det er helt naturligt!
Forfatter: Anneline Seegert, læge
Redaktion: Cecilie Kiel, læge
Kilder:
Sundhed.dk:
Pro.medicin.dk:
https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/135085#a000
Cranwell W, Sinclair R. Male Androgenetic Alopecia. In: Feingold KR, Anawalt B, Boyce A, et al., eds. Endotext. South Dartmouth (MA): MDText.com, Inc.; February 29, 2016.
