Kan du selv huske det? Legen var i fuld gang, man hvinede af glæde, og pludselig lå man der på gulvet uden at vide, hvad der var sket. Av! Forskrækket og ked af det, fordi man havde slået hovedet ned i gulvet. Frygt ej; hjernerystelse sker relativt ofte, og i langt de fleste tilfælde kommer man hurtigt over det igen.
En hjernerystelse er en påvirkning af hjernen, der kan ske, når hovedet, nakken eller kroppen bliver slået eller rystet kraftigt, f.eks. ved fald under leg eller sport. Symptomerne på hjernerystelse kan opstå lige efter uheldet eller i de efterfølgende dage.
Forældre kan få mistanke om hjernerystelse, men det er kun en læge, der kan stille diagnosen. På fagsprog kaldes hjernerystelse for “commotio cerebri”, og slaget mod hovedet for et “hovedtraume”.
Mit barn har slået hovedet – skal vi gå til lægen eller ej?
Man kan sagtens slå hovedet uden at få en hjernerystelse. Det er derfor ikke altid nødvendigt at gå til lægen, hvis jeres barn har slået hovedet. Hvis barnet er gammelt nok, kan I spørge ind til, hvordan barnet har det. Har barnet ingen symptomer, kan I nøjes med at observere barnet og holde øje med, om der opstår symptomer.
Hvis barnet får almindelige symptomer, der ikke ophører inden for en uge, bør I kontakte lægen.
Har barnet f.eks. været bevidstløs, haft kramper, dårlig balance, kastet meget op eller generelt opført sig anderledes end normalt, skal I kontakte en læge med det samme.
Er I i tvivl eller bekymrede, bør I også kontakte egen læge. I kender jeres barn bedst!
Hvis I kontakter lægen, er det en god idé at skrive ned, hvordan og hvornår barnet slog hovedet. Har barnet været i skole/institution, kan I med fordel spørge pædagoger eller lærere, om de så, hvad der skete, så I kan give informationen videre til lægen.
De første 24 timer
Efter dit barn har slået hovedet, er det vigtigt, at du eller en anden voksen holder godt øje med barnet de første 24 timer. Der kan være behov for, at dit barn vækkes i løbet af natten, men dette er en beslutning, som en læge skal tage stilling til.
Almindelige symptomer
De mest almindelige symptomer er bl.a. hovedpine, spændinger i nakke og ryg, svimmelhed, kvalme med eller uden opkast, koncentrationsbesvær, irritabilitet, træthed og øget søvnbehov. Nogle har få symptomer, andre har flere. Symptomerne kan opstå i forbindelse med selve slaget eller komme snigende i timerne efter. Symptomerne bliver i de fleste tilfælde bedre i løbet af et par dage, men af og til tager det længere tid og kan vare i flere uger. Har dit barn ikke oplevet bedring af symptomerne inden for en uge, bør I gå til egen læge.
Symptomer, I skal være særligt opmærksomme på
Oplever dit barn de følgende symptomer, skal I kontakte en læge med det samme:
- Besvimelse, tiltagende sløvhed eller problemer med at komme i kontakt med barnet.
- Tiltagende forvirring, øget hukommelsesbesvær eller problemer med at genkende og/eller huske ting eller personer.
- Hyppige eller voldsomme opkastninger.
- Konstant stærk og/eller tiltagende hovedpine.
- Kramper, lammelse af kropsdele, besvær med at styre arme og ben, eller at barnet er mere klodset end sædvanligt.
- Synsforstyrrelser som f.eks. dobbeltsyn og/eller sløret syn.
- Sivende væske eller blod fra næse eller ører.
Er dit barn mellem 0-3 år, kan det være svært at spørge barnet præcist, hvordan det har det, og det kan være svært selv at vurdere. I disse tilfælde bør du holde øje med, om dit barn opfører sig anderledes. Det kan være, at barnet ikke vil spise, er meget ked af det, og du ikke kan trøste barnet, eller at barnet er helt stille. Kontakt altid en læge, hvis dit barn virker anderledes i kontakten eller har ændret adfærd. Du kender dit barn bedst.
Efter de første 48 timer
Det er vigtigt, at barnet hviler efter slaget og tager det roligt, så hjernen kan få ro de første 48 timer. Det er dog også vigtigt, at barnet, når det har det godt igen, stille og roligt begynder at genoptage hverdagsaktiviteter, f.eks. derhjemme, og dernæst gradvist vender tilbage til institution og sociale aktiviteter.
Ved tilbagevenden til disse aktiviteter er det normalt, at barnet oplever svingninger i både intensitet og type af symptomer. Det er f.eks. ikke unormalt at være mere træt efter en lang dag i institutionen end før hjernerystelsen.
Det er en god idé, at barnet venter med at deltage i gymnastik, sport og anden leg, hvor der er risiko for hovedskader, indtil det har det godt igen.
Hvor meget eller hvor lidt hvile?
Som forældre kan man have lyst til at holde sit barn hjemme og undgå aktiviteter for at skåne det, men nyere forskning peger på, at det er gavnligt at genoptage vanlige aktiviteter, da man så hurtigere kommer tilbage til en normal hverdag.
Selvom det er normalt at være lidt mere påvirket af symptomer efter f.eks. sociale arrangementer, er det vigtigt, at der ikke sker en generel forværring af barnets symptomer. Sker det, har aktiviteten været for krævende. I så fald er det vigtigt at justere intensiteten eller varigheden, men fortsat fastholde, at barnet skal være så aktivt som muligt uden at få forværring af symptomerne.
Hvornår kan dit barn komme tilbage i institution/skole?
Hvis dit barn ikke har symptomer, kan det komme tilbage i skole eller institution som vanligt, men hold øje med, om der opstår nye eller forværrede symptomer.
Er dit barn plaget af symptomer, bør I lægge en god plan med institutionen om tilbagevenden baseret på, hvordan barnet er påvirket af symptomer, og hvor meget uro der er i institutionen. Har barnet det f.eks. fint de første par timer og først får symptomer i løbet af eftermiddagen, kan det være en god idé at lade barnet være i institutionen i færre timer end normalt i den første periode.
Hvad hvis der ingen bedring er af symptomer efter 4 uger?
Du kan forvente, at dit barn vil opleve gradvis bedring af symptomerne over de første uger. Hvis du imod forventning ikke oplever bedring af symptomerne efter 4 uger, drejer det sig om længerevarende symptomer, og I bør kontakte en læge. At dit barn har længerevarende symptomer, betyder ikke, at det aldrig får det bedre. Nogle har brug for mere tid end andre. Fokusér på fremgangen, også de helt små fremskridt.
Bed om hjælp
Hvis dit barn har længerevarende symptomer, eller du er bekymret, skal du kontakte egen læge, som kan vejlede dig i, hvordan du bedst hjælper dit barn. Hvis egen læge er i tvivl, kan de kontakte fagpersoner på hospitalet med specialiseret viden om hjernerystelser hos børn. Afhængigt af bopælskommune kan der også være kommunale tilbud, som din egen læge kender til.
Kilder
Dansk pædiatris retningslinjer for hovedtraumer hos børn
Vejledning om hjernerystelse, Dansk Center for hjernerystelse
Råd efter hjernerystelse – Patienthåndbogen på sundhed.dk
Hjernerystelse, hvad er det? – Patienthåndbogen på sundhed.dk
Billede af Robina Weermeijer på Unsplash
Skrevet af Maj Ósk Bruun Stangegård (læge), november 2024
Redigeret af Mette Soelberg Schjødt (læge) og Andreas Overby Ørsted (læge), november 2024
