Måske du kender det: Du går op ad trapperne, du er nået til 1. sal. Du skal helt op på 3. Og så mærker du det; et stort, tykt bælte bliver snøret omkring din brystkasse, og det strammer. Så meget at luften blive presset ud af dine lunger. Hjertet hamrer måske afsted, og du oplever smerter i brystet og må stoppe på trappeafsatsen og få vejret, førend du tør bestige de næste etager… Lægen snakkede nu om… Hvad var det nu det hed?
Angelina a’hva’?
Tilstanden, vi taler om, hedder på lægesprog angina pectoris, direkte oversat “smerter i brystet” – på dansk kalder vi det for hjertekrampe. Der er i dag ca. 200.000 danskere med tilstanden.
Som skrevet i indledningen, så er de typiske symptomer på angina pectoris:
- Knugende, strammende, trykkende fornemmelse midt i brystet, sommetider i venstre side
- Udstråling til venstre (eller højre) arm eller begge arme, maven, kæbe, tænder, tunge, skulder og sommetider ryggen
- Fornemmelse af at miste pusten
- Kommer i forbindelse med anstrengelse, forsvinder ved hvile (og eventuelt nitroglycerinspray)
- Kan udløses af kulde eller psykisk stress
Hjertet er en kraftig muskel. Fra den store hovedpulsåre udspringer der to større kranspulsårer, som deler sig i mindre kranspulsårer og som – deraf navnet – omkranser hjertet. Hver gren forsyner dele af hjertemusklen med ilt og næringsstoffer. Er blodkarrene blevet for snævre, så kan hjertets muskel ikke få det, den har brug for. Det sker, når iltbehovet pludselig stiger, som det gør ved f.eks. fysisk anstrengelse.
Men hvorfor er kranspulsårerne forsnævrede?
Vi vil alle opleve, at der sker aflejring af fedtstoffer på indersiden af kranspulsårerne. Det sker med tiden. Men der er faktorer, der kan påvirke hvor hurtigt det sker, såkaldte risikofaktorer. Her er nogle klassiske eksempler på nogle:
- Rygning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, diabetes, både type 1 og type 2
- For lidt motion
- Arv – har man en forældre, søskende, eller barn med forsnævrede kranspulsårer eller hjertetilfælde under 60-års alderen, kan der være en vis arvelighed involveret
- Mandligt køn
- Høj alder
Hvordan skal jeg behandles?
Behandlingen af hjertekramper er rettet mod flere faktorer:
- Symptomlindring
Nitrater (mundspray eller i tabletform), betablokker og calciumantagonister er alt sammen medicin, der kan lindre noget af den smerte, man oplever ved anfald.
- Forebyggende medicin
Det vigtigste ved forebyggende medicin er at behandle de risikofaktorer, der er forbundet med hjertekarsygdom – derfor spiller blodtryksmedicin, kolesterolsænkende medicin og medicin mod diabetes (hvis man fejler det) en stor rolle.
- Livsstilsændring
I form af vægttab, rygestop, lavt alkoholindtag (inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger), motion og sund kost, giver alle større livskvalitet og lavere dødelighed på sigt.
Stabil bliver ustabil
Som nævnt ovenfor kan angina pectoris blive ustabil. Hjertekramperne er hyppigere, varer længere tid, kommer i hvile eller kommer ved mindre fysisk anstrengelse end før. De går heller ikke væk igen, når man atter slapper af, og medicinen virker ikke længere på smerterne. De er eventuelt ledsaget af mathed og træthed. Udviklingen i smerterne kan være tegn på truende blodprop i hjertets kranspulsårer. Det kræver hurtig behandling.
Hvis jeg får en blodprop i hjertet, hvad så?
Du skal behandles på et sygehus, hvor man vil vurdere, om du skal have lavet en by-pass-operation eller en ballonudvidelse.
- Ved PCI-teknik er man vågen under hele operationen, og den udføres, mens man bruger røntgengennemlysning. Der føres en tynd plastikslange ind i et kar i enten lysken eller håndleddet, som til sidst når hjertets kranspulsårer ved hjælp af røntgenkontraststoffer. Igennem den tynde plastikslange kan der indføres en lille ballon, som kan ’blæses op’ og udvide det forsnævrede kar. Ofte indsætter man et lille tyndt metalnet (en såkaldt ”stent”) for at holde karret åbent.
- Ved bypass-operation er man i fuld bedøvelse. Operationen foretages hovedsageligt, når man vurderer, at op til flere kranspulsårer er så svært forsnævrede, at man vil få bedre resultat af at lave en “omkørsel” (bypass) uden om de forsnævrede kar. Der anvendes altid kroppens egne ”reservedele” som omkørsler, både pulsårer (arterier) og vener. Vener tages (”høstes”) typisk fra underbenet, hvor de godt kan undværes.
Hvornår skal jeg reagere?
Søg altid lægehjælp, hvis du har smerter, som du tror stammer fra hjertet.
Hvis du har stærke brystsmerter, med eller uden udstråling, ledsaget af kvalme og utilpashed, bør du ringe 1-1-2!
Søg altid lægehjælp, hvis dine vanlige hjertekramper ændrer karakter, kommer i hvile eller ved mindre anstrengelse, og din sædvanlige medicin ikke hjælper mod smerterne.
Kontakt din egen læge, hvis du har yderligere spørgsmål eller bliver i tvivl.
Forfatter
Patricia Andersen
Redaktion
Nina Nouhravesh
