Høfeber
Dagene bliver varmere, aftenerne bliver lysere og vores grønne haver, parker og skove blomstrer i fuldt flor. Vinduerne lades være åbne og børnene leger mere udenfor. For mange betyder foråret derfor desværre også en tid med løbenæse, nysen og kløende øjne. Der er heldigvis råd at hente, for i denne uges tirsdagsinfo sætter vi fokus på høfeber udløst af pollen. Ugens indlæg henvender sig til såvel børn som voksne, da mennesker i alle aldre kan blive ramt af høfeber.
Hvad er høfeber?
Høfeber, også kaldet pollenallergi, skyldes en allergisk reaktion på et luftbårent stof kaldet pollen, som kommer fra planter når de blomstrer. Når pollen kommer i øjne og luftveje udløses en allergisk reaktion, fordi kroppens immunforsvar tolker det ellers ufarlige pollen som fremmed og dermed farligt. Dette igangsætter en række mekanismer, som kommer til udtryk i følgende symptomer:
Næse: Snotnæse, tilstoppet næse, kløen i næsen og nysen
Øjne: Røde og kløende øjne og øjne der løber i vand
Dybe luftveje: Hoste, pibende vejrtrækning, åndenød og trykken i brystet
Øvrige symptomer: Tunghed i hovedet og træthed
Selvom tilstanden kaldes høfeber, er feber ikke et symptom på høfeber. Det er en vis grad af arvelighed af høfeber, og det er velkendt at børn med børneeksem eller astma er i øget risiko for også at udvikle høfeber. Man kan ligeledes have høfebersymptomer hvis man udsættes for husstøvmider eller dyrepels, hvilket dog ikke er fokus for dagens indlæg.
Pollen – en kort biologitime:
Pollensporer frigives årligt fra en lang række planter og svampe som led i deres reproduktion. De forskellige planter frigiver deres pollen i et nogenlunde forudsigeligt mønster hvert år. Pollensæsonen indledes med hassel, el og elm i marts, dernæst birk i april-maj, græs i maj-august og bynke i juli-september. Senere på sommeren fyldes luften med pollen fra en række skimmelsvampearter. Der kan dog være variation i mængden af pollen og varighed af sæsonen fra år til år. Man kan se dagens pollental hos Astma-Allergi Danmark, for det varierer fra dag til dag.
Hvordan finder man ud af, om man har høfeber?
Den letteste måde er at sammenligne fra år til år, om man får de klassiske symptomer beskrevet ovenfor med debut på samme årstid – så har man ofte en oplagt forklaring på, hvilken plante der udløser høfeberen. Hos Astma-Allergi Danmark kan man finde en pollendagbog, hvor man kan registrere sine symptomer og sammenholde symptomerne med pollentallet. Det vil langt oftest være tilstrækkeligt til at stille diagnosen høfeber.
Hvis lægen er i tvivl om diagnosen, kan man hos en privatpraktiserende speciallæge få lavet en såkaldt priktest, hvor der fordeles en række allergifremkaldende stoffer ved små overfladiske prik i huden. Efterfølgende aflæser lægen hvilke steder der hæver op. Man kan også få bekræftet undersøgelsen ved en blodprøve, der undersøger overfølsomhed overfor de forskellige typer pollen. Begge typer undersøgelser vil ofte ikke være nødvendige, og man skal også overveje, om det er ubehaget værd at udsætte sit barn eller sig selv for priktest eller blodprøve.
Mange der har høfeber vil bemærke, at de også kan have milde allergiske reaktioner overfor en lang række fødevarer, typisk som kløe i mund og hals. Dette fænomen kaldes krydsallergi. Krydsallergi skyldes at forskellige proteiner i fødevarerne på mikroskopisk niveau ligner pollen. Derfor reagerer kroppens immunforsvar på samme måde. Du kan se en oversigt over de mest hyppige krydsallergier på sundhed.dk.
Behandling af og gode råd mod høfeber:
Der er en lang række tiltag, man kan gøre i hjemmet, hvis du eller dit barn har høfeber:
- Luft ud før solen står op, eller efter solen er gået ned, da pollenindholdet i luften er lavest her
- Vask hår om aftenen for at skylle pollen ud af håret
- Tør vasketøj indendørs
- På dagene med højeste pollental kan man holde sig indendørs og have vinduerne lukket
Hvis ovenstående tiltag ikke er tilstrækkeligt, anbefaler vi, at du taler med din praktiserende læge om symptomerne. Høfeber kan behandles medicinsk med en række forskellige typer medicin:
- Øjendråber og næsespray: Den praktiserende læge kan udskrive øjendråber indeholdende antihistamin og næsespray indeholdende binyrebarkhormon. Det er vigtigt at understrege, at næsesprayen skal startes allerede inden pollensæsonen går i gang, og at man skal anvende den korrekt. Spørg på apoteket hvordan næsesprayen anvendes.
- Antihistaminer: Antihistaminer stopper kort fortalt nogle af de mekanismer immunforsvaret igangsætter. Medicinen fås som piller, alternativt som oral opløsning til små børn. Nogle typer antihistamin er receptpligtige, mens andre kan købes i håndkøb.
- Hyposensibilisering: Hyposensibilsering er en gradvis tilvænning af vores immunforsvar til det allergifremkaldende stof. Dette kan du læse mere om i Læger Formidlers indlæg om emnet.
Man har tidligere været meget aktiv med anvendelse af binyrebarkhormon som tabletter eller indsprøjtning til behandling af høfeber. Dette anbefales kun som sidste valg af behandling grundet risiko for alvorlige bivirkninger.
Vi håber, at du i denne uges Tirsdagsinfo er blevet klogere på høfeber udløst af pollen!
Kilder:
Astma-Allergi Danmark – Høfeber
Skrevet af Andreas Overby Ørsted (læge), april 2025
Redigeret af Julie Ribberholt (læge) og Marc Seidler (læge)
