Hoftebrud
Åh nej – du har lige fået et opkald fra din ældre pårørende, som er faldet over dørtrinnet derhjemme, og nu ligger på hospitalet og skal opereres – hoften er nemlig brækket!
I Danmark er der årligt cirka 8400 hoftebrud, og langt de fleste af disse sker i forbindelse med et fald. Fra man bliver hentet med ambulancen og indtil man skal opereres er forløbet typisk præget af forvirring, smerter og mange informationer, fordi det hele går så hurtigt – man tilstræber nemlig at have opereret personer med hoftenære brud inden for 24 timer. Dette skyldes, at man har fundet markant stigende dødelighed som tiden går efter et brud, hvis det ikke bliver opereret. Forløbet efter man udskrives fra afdelingen og er færdigbehandlet er også meget vigtigt, da en stor del af det, at komme ordentligt tilbage på benene, ligger i genoptræningen – både selv og hos fysioterapeuten.
Skulle uheldet være ude for dig eller en pårørende, så kan det være nyttigt at vide hvad man møder på sygehuset og i perioden efterfølgende, og hvad man kan gøre for at forebygge et fald, hvis man er i risikogruppen. Læs med i dette indlæg og blive klogere på hoftebrud!
Hvad sker der når man brækker hoften?
Den øverste del af lårbensknoglen, der sammen med hofteskålen udgør hoften, er hyppigt udsat for brud ved fald. Hoften kan brække på forskellige måder, og måden har betydning for, hvilken type operation man bliver tilbudt: Enten et sæt skruer, som holder lårbensknoglen på plads, eller en protese, som helt erstatter lårbensknoglens øverste del, som hedder hovedet.
Typen af operation vil blive besluttet når man har foretaget en billeddiagnostisk undersøgelse og afklaret typen og omfanget af bruddet. Oftest er en røntgenundersøgelse nok, men nogle gange skal man have foretaget en CT-scanning. Man indsætter enten en protese som erstatning for lårbenshovedet, eller man bruger skruer til at forankre lårbensknoglens brækkede stykker til hinanden igen.
Operationen er en standardprocedure som typisk foregår i fuld narkose, og man er efterfølgende indlagt i 3-5 dage. De fleste steder vil man, alt efter personen, med hjælp fra plejepersonale og fysioterapeuter hurtigt forsøge at komme op at stå og gå efter operationen. Dette er vigtigt for at få kroppen i gang, og for at bruddet kan udsættes for naturlig belastning. Under indlæggelsen vil lægen og plejepersonalet holde nøje øje med, at man er tilstrækkeligt smertedækket.
De fleste personer er klar til at blive udskrevet til deres eget hjem efter 3-4 dage, og ofte er en dialog med kommunen opstartet for at få de nødvendige hjælpemidler til hjemmet til at kunne klare dagligdagen. Afhængigt af personen og funktionsniveau, vil man tit blive tilbudt hjælp fra hjemmesygeplejerske i en periode efter udskrivelsen, som hjælper med ting såsom pleje af såret mm.
Rigelig fysioterapi er anbefalet til alle i efterforløbet for at sikre, at hofteleddet genvinder normal funktion. Det er samtidig meget vigtigt at bevæge sig og gå ture for at holde kroppen i gang og for at hjælpe bruddet med at hele.
Hvordan kan et hoftebrud forebygges?
Mange ting kan bidrage til at øge risikoen for at falde – bl.a. faldende kognitiv tilstand, nedsat aktivitetsniveau, svimmelhed, nedsat syn, nedsat muskelstyrke og lavt BMI.
Flere symptomer og tilstande kan også medvirke til fald og hoftebrud.
Hvis der er mistanke om knogleskørhed, vil man blive tilbudt udredning og eventuelt medicinsk behandling, som kan øge tætheden og knoglerne, og dermed deres styrke (det kan du i øvrigt læse mere om i vores indlæg lige her!)
Lavt blodtryk øger risikoen for at falde og dermed brud på hoften, og kræver undersøgelse og justering af blodtryksmedicin. Svimmelhed skyldes ofte enten bivirkninger til den medicin man får, eller at dosis skal reguleres.
Alle de nævnte risikofaktorer kan man med fordel snakke med sin egen læge om.
I hjemmet kan man mindske risikoen for fald ved at have ordentligt lys, færre glatte overflader og løse tæpper, håndtag ved trapper, jævne overflader og færre niveauforskelle.
Livet efter et hoftebrud
Genoptræningsperioden er en lang og sej kamp for alle der har fået en hofteoperation. Der vil være smerter, som langsomt bliver bedre, jo mere man hjælper kroppen til at hele gennem bevægelse. Man har gennemgået en stor operation, og kroppen tager lang tid om at komme sig.
De fleste kan vende tilbage til et normalt liv i deres eget hjem, men nogle får behov for hjælpemidler og nogle kan være nødsagede til at ændre deres livssituation mere markant, måske bare for en periode.
Få mere inspiration og viden
På vores hjemmeside kan du læse flere indlæg fra Tryg I Livet. Læs fx vores indlæg om ADHD-udredning af voksne, eller hvorfor lægen ikke bare tester for det hele, nu du jo er der? Hop ind og kig – der er masser af spændende viden at dykke ned i!
Forfatter: Johan Mandrup, læge
Reviewer: Stine Matras Christensen, læge
Publiceret: 21.04.2025
Kilder:
Lægehåndbogen – hoftenære brud
Billede: Af Annie Spratt via Unsplash
Du vil muligvis også synes om
Har du måske astma?
Vindueskiggersyndrom – åreforkalkning i benene
