Et nyt studie udgivet i oktober 2024 har vist en øget risiko for brystkræft forbundet med brugen af hormonspiral. Dette har fået mange af de store aviser og nyhedskanaler til tasterne, da studiet taler ind i en samfundsrelevant debat og stigende interesse for at kende til de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med præventionsformer til kvinder.
I dette indlæg forsøger vi, at give et nuanceret billede af hormonspiralen i lyset af debatten, så du kan blive klogere på, hvordan du kan forholde dig til hormonspiralen og dens potentielle bivirkninger.
Hvorfor bruge hormonspiral?
Hormonspiralen bliver i stigende grad brugt hos danske kvinder. Hormonspiralen bruges ikke kun som præventionsform, men også som behandling for gynækologiske gener såsom kraftige eller hyppige menstruationsblødninger, menstruationssmerter, behandling af gener ved overgangsalder, endometriose og mere.
De hyppigst brugte hormonspiraler i Danmark er hhv. Jaydess og Kyleena, som indeholder mindst hormon, og hormonspiralen Mirena, som har mere hormon i. Sidstnævnte hormonspiral, Mirena, bruges særligt af ovefornævnte medicinske årsager, som ikke er prævention. Der findes også kobberspiralen, som ikke indeholder hormon. Hvis du ønsker at vide mere om de forskellige spiraler kan du med fordel læse følgende indlæg fra Læger Formidler her.
Hvilke bivirkninger har hormonspiralen?
Spiralen er en meget effektiv præventionsform, der giver høj beskyttelse mod graviditet. Den anses for at være et godt alternativ til p-pillen, da man undgår risikoen for venøse blodpropper, som man ser ved p-piller.
Hormonspiralen har dog også nogle bivirkninger, og man har ligesom med p-piller fundet en mulig øget risiko for depression. Hormonspiralen kan give mange af de samme bivirkninger som alle andre typer af hormonel prævention bl.a. hovedpine, humørsvingninger, uren hud, vægtøgning, ændret udflåd mm. P-piller er tidligere koblet med en lille øget risiko for brystkræft, hvilket et nyt dansk studie tyder på, også kan gælde for hormonspiralen. Men hvad vidste studiet egentligt? Og er der ikke noget med at både p-pillen og hormonspiralerne har vist sig at virke beskyttende overfor andre gynækologiske kræftformer? Dette kommer vi nærmer ind på nu…
Hvad viser det nye studie?
En stor dansk undersøgelse fra Center for Kræftforskning, som blev udgivet i oktober 2024, fandt en mulig kobling mellem brugen af Mirena, som er spiralen med højest indhold af hormon, og en øget risiko for at udvikle brystkræft.
Risikoen kan omsættes til, at hvis 10.000 kvinder har hormonspiral i 5 år, så vil der i denne gruppe ses 14 flere tilfælde af brystkræft i forhold til en lignende gruppe kvinder, der ikke benytter hormonspiral. Forskerne bag studiet fastslår, at risikoen for brystkræft skal anskues som en sjælden bivirkning. Sagt med andre ord, skal tallene sammenlignes med de flere tusind kvinder, som hvert år får diagnosticeret brystkræft og at studiet kunne tyde på, at kun en meget lille andel af disse potentielt kan skyldes brugen af højdosis hormonspiral.
Selvom studiet tyder på det, kan det ikke med hundrede procents sikkerhed bevise, at hormonspiralen er direkte årsag til udvikling af brystkræft, da andre faktorer, som man ikke har taget højde for, kan påvirke resultaterne. Resultaterne fra studiet viser, at risikoen for brystkræft øges, hvis hormonspiralen benyttes i mange år og des ældre man er, da risikoen for brystkræft som helhed øges med alderen. Forskerne fastslår, at risikoen for brystkræft med eller uden hormonspiral er meget, meget lille for kvinder under 30 år.
Hvad hvis jeg har eller overvejer en hormonspiral?
Risikoen for at udvikle brystkræft varierer hos den enkelte afhængigt af om man eks. har brystkræft i familien, ens alder, rygning, overvægt, alkohol, livsstil osv. Dermed kan man med sin livsstil også selv påvirke sin samlede risiko for kræft generelt. Hvis man overvejer at få en hormonspiral, kan man i samråd med sin læge diskutere, om man kan nøjes med en hormonspiral med lav dosis hormon eks. Kyleena, da man antager, at disse påvirker risikoen for brystkræft endnu mindre. Hvilken styrke hormonspiralen har, afhænger også af om hormonspiralen skal bruges som prævention eller behandling af en gynækologiske lidelse, da det nogle gange vil kræve en større mængde hormon at få behandlet sidstnævnte. I forhold til prævention findes der alternativer – fx Pessar, kobberspiral eller kondomer, som alle er helt uden hormon, hvis man ønsker dette. Hvis man i forvejen har hormonspiralen Mirena med høj hormondosis kan man i samråd med lægen eventuelt overveje andre alternativer, næste gang den skal skiftes.
Bivirkningerne og risici ved hormonspiral skal – ligesom med al anden medicin – vejes op mod de fordele, som hormonspiralen også har, hvilket kan øge livskvaliteten betragteligt hos den enkelte. Som nævnt tidligere i indlægget har hormonspiralen flere fordele udover prævention såsom at give færre menstruationssmerter eller mindske menstruationsmængden, hvilket hjælper kvinder med blødningsforstyrrelser. Den benyttes til at hindre sygdomudvikling og smerter ved endometriose, kan afhjælpe gener i overgangsalderen og samtidigt giver den ikke en øget risiko for blodpropper i venerne, som man ser hos p-pillerne.
Hormonspiralen har også den store fordel, at den mindsker risikoen for kræft i æggestokke, livmoder og livmoderhalsen. Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik skriver sådan her:
“Det er vigtigt, at den mulige øgede risiko for brystkræft holdes op imod andre studier, som har vist, at brug af hormonspiral er forbundet med en op til 40% nedsat risiko for kræft i æggestokkene, en 40-45% nedsat risiko for livmoderhalskræft og 50-75% nedsat risiko for kræft i livmoderen. Således mener vi, at diskussionen bør være mere nuanceret, og studiets resultater bør således ikke give anledning til, at hormonspiralen konsekvent fravælges. Studiets resultater kan bruges til at styrke patientinformationen, så kvinder informeres bedst muligt om fordele og ulemper ved brug af hormonspiralen.”
Få mere inspiration og viden
Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten. Læs mere om præventionsformer generelt på læger formidler og om hormonspiralen her.
Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller se indlæg på Trygge Forældre Infobloggen.
Forfatter: Anne-Sofie Ahlers Rechnagel, læge
Redigeret af: Emilie Vester Engel, læge
Publiceringsdato: 14/11-2024
Kilder
Mørch LS, Meaidi A, Corn G, Hargreave M, Skovlund CW. Breast cancer in users of levonorgestrel intrauterine systems. JAMA 2024, Oct. 16. doi:10.1001/jama.2024.18575 Online ahead of print. PMID: 39412770
Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetriks udtalelse
