Er du nysgerrig på, hvad hyposensibilisering er, og hvordan det kan hjælpe børn med allergi? Hyposensibilisering er også kendt som “allergivaccination”. Det er en behandlingsmetode, der kan mindske allergiske reaktioner og forbedre livskvaliteten. I dette kapitel dykker vi ned i, hvordan behandlingen fungerer, hvilke fordele og ulemper der er, og hvad du kan forvente, hvis du overvejer denne mulighed til dit barn. Vi vil også se på de forskellige typer behandlinger, og hvordan de kan påvirke allergisymptomerne over tid. Læs videre for at få en grundig forståelse af hyposensibilisering.
Læs med om hyposensibilisering til børn og nogle af vores overvejelser for og imod.
Hvordan virker hyposensibilisering?
Når man har allergi, mistolker kroppens immunforsvar et normalt ufarligt stof som farligt og reagerer overdrevent. For at lære kroppen, at stoffet ikke udgør en trussel, giver man gentagne gange en meget lille dosis af det stof, som barnet er allergisk overfor. Over tid ‘vænner’ immunforsvaret sig til stoffet, og barnet vil opleve færre symptomer.
Dette er princippet bag det, der kaldes ”hyposensibilisering” (som betyder at mindske følsomheden), ”allergisk immunterapi” eller ”allergivaccination”.
Der er udviklet to former for hyposensibilisering mod allergi – indsprøjtninger og tabletter.
Hyposensibilisering virker både på symptomerne under behandlingen og i de efterfølgende år. Derudover kan det forhindre udviklingen af nye allergier og astma, hvilket er en stor fordel.
Hvem kan have gavn af hyposensibilisering?
De fleste børn med allergiske symptomer kan behandles tilstrækkeligt med allergimedicin eller ved at undgå det stof, barnet er allergisk overfor. Men for nogle børn kan det være svært at opnå optimal indring med daglig behandling. I sådanne tilfælde kan hyposensibilisering overvejes.
Til børn er der udviklet indsprøjtninger (fra 5 år) mod græs, birk, hund, kat, hest, bi, hveps og husstøvmider, samt tabletbehandling mod græs (fra 5 år) og husstøvmider (fra 12 år).
Sammen med din læge kan I vurdere, om hyposensibilisering kunne være relevant for dit barn.
Hvordan gives det?
Indsprøjtninger:
Normalt skal barnet have en indsprøjtning cirka hver uge de første 15 gange. Mængden af det stof, barnet er allergisk over for, øges gradvist ved hver indsprøjtning. Når man når “vedligeholdelsesdosis,” kan der gå længere tid mellem indsprøjtningerne, typisk 4-8 uger. Indsprøjtningerne gives som regel i bagsiden af overarmen, hvor medicinen sprøjtes ind under huden. Selve stikket er ikke særlig smertefuldt, da det udføres med en meget lille nål, men det kan spænde i huden og gøre ondt, når medicinen sprøjtes ind. Behandlingen varer 3-5 år afhængigt af, hvilken allergi der vaccineres imod.
Tabletter:
Ved tabletbehandling skal barnet tage en pille, som lægges under tungen til den er opløst. Tabletten skal tages hver dag i tre år. Man starter behandlingen nogle måneder inden græssæsonen for at opnå den bedste effekt.
Bivirkninger
Børn oplever generelt færre bivirkninger end voksne. De mest almindelige bivirkninger ved indsprøjtninger er rødme og kløe på indstiksstedet. I sjældne tilfælde kan der opstå astmatilfælde eller alvorlige allergiske reaktioner, hvilket er grunden til, at man altid skal vente hos lægen i 30 minutter efter indsprøjtningen.
Ved tabletbehandling er de mest almindelige bivirkninger kløe i mund, hals og ører, især i begyndelsen af behandlingen.
Overvejelser som forældre
Ulemper:
Det kan være ubehageligt at skulle stikkes, og behandlingen kræver at det gøres hyppigt. Det er tidskrævende at skulle til lægen hver uge de første 3-4 måneder. Behandlingen kan være dyr. Der er også en risiko for bivirkninger.
Fordele:
Studier har vist, at skolebørn med allergi, selv når den behandles, ofte har nedsat livskvalitet og indlæringsevne. En allergivaccine kan forhåbentlig lindre symptomerne og forbedre livskvaliteten. Behandlingen kan også forebygge udviklingen af nye allergier og astma, og den reducerer behovet for medicin.
Læs også vores opslag om høfeber hos børn og om håndtering af smertefulde procedurer hos børn, hvis du skal forberede dit barn på f.eks. en allergivaccination.
Kilder:
Institut for Rationel Farmakoterapi
Forfatter: Stine Foss (læge)
Redigeret af: Kim Foss (læge), Amanda Bjerre Andersen (læge)
Opdateret af Kim Foss (læge) august 2022, Alexandra Frydkjær (læge) juni 2024
Redigeret af: Stine Schaldemose (læge) og Andreas Ørsted (læge)
