Et nyfødt barn kan blive alvorligt syg af en infektion. Hvordan bliver nyfødte syge af infektioner, og hvad skal man som forælder holde øje med når man kommer hjem med sin lille ny? Læs med i denne uges tirsdagsinfo om infektioner hos nyfødte.
Hvad er symptomerne på infektion hos nyfødte?
Symptomerne på en infektion ved et nyfødt barn kan være uklare og uspecifikke. Derfor vil børn, som fødes med en øget risiko for infektion oftest blive observeret minimum de første to døgn på barselsgangen. Her holder man øje med vejrtrækning, temperatur, trivsel og almentilstand. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at tage en blodprøve for at undersøge, om barnet har tegn på infektion.
Hjemme med det nyfødte barn skal man som forælder være opmærksom på, hvis barnet virker utilpas, er svær at trøste, reagerer anderledes, har spiseproblemer eller hvis der skulle komme feber. Hvis man som nybagt forælder observerer sådanne symptomer eller er bekymret, kan man mange steder kontakte barselsgangen via en hotline indenfor de første uger, ellers kontakter man almen praksis, vagtlæge eller 1813. Ved alvorlige symptomer som fx pludseligt vejrtrækningsproblemer eller hvis barnet bliver slapt, skal man ringe 112.
Se desuden Læger Formidlers indlæg om Feber under fødsel og Gravid med gruppe B streptokokker.
Hvorfor får nyfødte infektioner?
I Danmark bliver ca 1% af alle nyfødte (gestationsalder >32 uger) indlagt til behandling for en infektion i løbet af første leveuge. Nyfødte, der udvikler en bakteriel infektion, er oftest blevet udsat for smitte fra fødselskanalen eller fra fostervandet. Nyfødte kan også blive udsat for en bakterie, på hospitalet eller hjemme, i dagene efter en fødsel. Nyfødtes immunforsvar er anderledes og ikke særlig udviklet sammenlignet med større børns. Derfor skal man også reagere hurtigere, hvis nyfødte har tegn på infektion, i forhold til hvis et større barn >3 måneder bliver sygt.
Får mødre og nyfødte for meget antibiotika?
En kvinde i fødsel med feber, andre tegn på infektion eller kendte risikofaktorer (som langvarig vandafgang eller hvis man er kendt med gruppe B-streptokokker) tilbydes antibiotika under fødslen. Antibiotikabehandlingen kan både være for at behandle en infektion hos mor, men også for at forebygge en infektion hos barnet. Gives antibiotika til mor, kan barnets risiko for at få en tidlig bakteriel infektion i mange tilfælde mere end halveres og for nogle mindske smitten fra mor til barn med op til som 83%.
En bakteriel infektion hos et nyfødt barn er en alvorlig og i værste fald livstruende sygdom, der kræver behandling. Da symptomerne er så uspecifikke , skal man ifølge danske og internationale guidelines opstarte antibiotika ved den mindste mistanke. Hvis der efter et til to døgn ikke er mistanke om infektion, kan behandlingen stoppes igen. Grunden til, at man vælger at behandle på mistanken (ofte modsat af, hvad man gør hos voksne) er, at infektioner hos nyfødte er så alvorlige, at det vil være for risikabelt at vente med at opstarte behandling.
Skrevet af: Ole Haubjerg Nielsen (læge)
Redigeret af: Mimmi Torp (læge)
Kilder
Dansk Pædiatrisk Selskab – neonatal sepsis
Dansk Pædiatrisk Selskab – forebyggelse af GBS sygdom
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) – Årsrapport 2021
Kaiser Permanente – Neonatal Early Onset Sepsis Calculator
Foto: Unsplash.com
