Du og din partner har nu forsøgt i godt og vel et år at udvide familien med en lille ny. Nogen siger, at man skal opsøge lægen, hvis det ikke er lykkedes indenfor den tidsramme. Det er hermed gjort, og her siger lægen så: ’’Ja, det tyder på, at I per definition er infertile. Er I interesseret i at gennemgå en mere specifik udredning, så vi på sigt kan forme den rette behandling til Jer?’’
A’hva – sidder du måske og tænker – hvad betyder det egentlig at ’’vi’’ er ’’infertile’’? Måske du har hørt noget om kvinder og manglende ægløsning. Måske har du derfor forestillet dig, at det var den oplagte årsag. Det er det også – i nogle af tilfældene.
Læs med i indlægget herunder, hvor vi vil komme ind på de mest hyppige årsager til infertilitet hos mænd – og hvordan det kan gribes an.
Hvad betyder ’’fertilitet’’ og ’’infertilitet’’?
Ens fertilitet (eller frugtbarhed) er et samlet udtryk for ens biologiske evne til at kunne reproducere sig, som i sidste ende vil være evnen til at kunne få børn. Denne evne kan, af forskellige årsager, være nedsat. Men hvornår vil man begynde at bruge betegnelsen “infertilitet”?
Rent lægeligt defineres infertilitet som manglende opnåelse af graviditet efter et års ubeskyttet samleje. Det er omtrent 15 % af alle par, som rammes af infertilitet. Det vil måske komme bag på nogen, men i omtrent halvdelen af tilfældene, er det en mandlig faktor, som er medvirkende til infertilitet. Opgørelser viser, at:
- 1/3 skyldes årsager isoleret hos kvinden (f.eks. manglende ægløsning eller sygdomme i livmoderen)
- 1/3 skyldes årsager hos både manden og kvinden
- 1/3 skyldes årsager isoleret hos manden
Dette er vigtig viden, da den/de udløsende faktorer er altafgørende i behandlingen og planlægningen af et eventuelt fertilitetsforløb ved lægen.
Årsager til mandlig infertilitet
Overordnet set kan man opdele årsagerne til infertilitet hos manden i tre forskellige grupper:
- Årsager før testiklerne
- Årsager i testiklerne
- Årsager efter testiklerne
Årsager før testiklerne
Dette er f.eks. sygdomme i hormonsystemet, hvor man på hjerneniveau ikke danner nok hormon til stimulering af specifikke kønshormoner. Dette ses ofte ved genetiske sygdomme, men kan også skyldes mere sjældne årsager.
Årsager i testiklerne
I denne gruppe af årsager finder vi de mest udbredte årsager til infertilitet hos mænd. Årsager i testiklerne har det tilfælles, at de ofte påvirker sædkvaliteten i en negativ retning og derfor medfører nedsat sædkvalitet.
Nedsat sædkvalitet kan ses ved:
- Manglende nedfald af testiklerne i pungen.
- Årebrok (latinsk varicocele), som er en udvidelse af blodkarrene i pungen. Dette er et relativt hyppigt fund og ses hos omkring 12 % af alle mænd.
- Infektioner, herunder især fåresyge og bitestikelinfektion. Om klamydia og gonoré kan medføre påvirkning af sædkvaliteten på længere sigt, er endnu ikke veldokumenteret.
- Medicin og stråle på testiklerne. Af medicin skal nævnes morfika og kemoterapi.
- Tobaksrygning, alkohol- og især cannabisforbrug.
- Anabolske steroider.
- Varme omkring testiklerne og feber.
- Cancer i testiklerne.
Årsager efter testiklerne
Det er generelt relativt sjældent, at disse tilstande fører til infertilitet. I gruppen bør nævnes forsnævringer i sædledere, så sædcellerne ikke kan transporteres videre, samt udløsningsforstyrrelser. Den hyppigste udløsningsforstyrrelse medfører, at sæden ikke løber ud gennem penis, men i stedet baglæns op i blæren. Dette kan ses ved nerveskader, eller ved brug af medicin som antipsykotika og antidepressiv medicin.
Hvordan kan man gribe det an?
Hvis man mistænker, at man som par er infertile, vil første skridt være at tage en snak med sin egen læge. Helt som vi indledte dette indlæg, vil lægen ofte tilbyde en udredning for at blive klogere på den tilgrundliggende årsag. Fra mandens side vil det ofte betyde nogle blodprøver (kønshormonniveauer) samt en sædprøve.
Diverse fertilitetsbehandlingsformer bør uddybes i et indlæg for sig selv. Kort kan nævnes muligheden for at inseminere med sæd, hvor de ’’bedste’’ sædceller udvælges og placeres i kvindes livmoder. Det er også muligt at befrugte ægget med sædceller udenfor kvindens livmoder, dette kaldes IVF (eller reagensglasbehandling). Hvis man kun befrugter med enkelte sædceller (kunne f.eks. være ved svært nedsat sædkvalitet), kaldes det mikroinsemination (ICSI).
Kan jeg som mand selv gøre noget?
Det korte svar er tvetydigt, nemlig både ja og nej. Herunder ses en oversigt over de mest hyppige spørgsmål på området fra mænd i lægepraksis. Måske de kan besvare nogle af de spørgsmål, som du og din partner måtte sidde tilbage med.
| Spørgsmål: | Svar: |
| Skal jeg have testosteron? | Nej |
| Bør jeg stoppe med anabolske steroider? | Ja. Anabolske steroider kan forstyrre den naturlige hormonbalance og derved medføre nedsat sædcelleproduktion. |
| Skal jeg stoppe med at ryge? | Ja, det en god idé. Forskning har påvist negativ effekt af rygning på sædkvaliteten. |
| Kan jeg tage nogle kosttilskud? | Vi har ingen overbevisende forskning på området, men der anbefales vitamin-D (hvis niveauet i en blodprøve af dette er lavt) |
| Skal jeg forsøge at tabe mig? (kost og motion) | Ja, det er en god idé. Vi har ingen forskning som viser direkte sammenhæng mellem vægttab og forbedret sædkvalitet, men overvægt kan påvirke produktionen af sædceller. |
| Skal jeg stoppe med at drikke alkohol? | Det kommer an på, hvor meget du indtager. Hvis du holder dig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger (1), mener man ikke, at det påvirker sædkvaliteten. |
| Skal jeg undgå stramtsiddende undertøj/bukser? | Ja, det er en god idé. Stramtsiddende tøj omkring pungen kan øge temperaturen, hvilket menes at kunne påvirke sædkvaliteten i en negativ retning. Forskning på området er dog sparsom. |
(1): 7 genstande/uge for kvinder, 14 genstande/uge for mænd. Tjek evt: https://www.sst.dk/da/Viden/Alkohol/Alkoholforebyggelse/Sundhedsstyrelsens-udmeldinger-om-alkohol
Forfatter: Camilla Uhre Jørgensen, Læge
Redaktion: Camilla Jøhnk, Læge
Kilder:
https://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2021-01/v07200565_web.pdf
