Vinteren og influenza-sæsonen står lige for døren! Som regel bliver flest syge af influenza fra december til marts. Hvis du har mindre børn, er du måske allerede opmærksom på, at det lurer om hjørnet, da Sundhedsstyrelsen igen i år tilbyder influenzavaccination til børn i alderen 2-6 år. I dagens indlæg kan du læse om influenza, og hvordan sygdommen viser sig hos børn.
Hvad er influenza?
Influenza skyldes en virusinfektion i luftvejene. Du har måske hørt, at man risikerer at få influenza, hvis man bliver afkølet – fx af at gå udenfor med vådt hår – men virussen skal altså være til stede, for at man bliver syg. Det er dog rigtigt nok, at hvis man afkøles, bliver man mere sårbar over for smitte. Så fortsæt endelig med at klæde børnene godt på. Sygdommen kommer ofte i epidemier, normalt i vintermånederne fra december til marts.
Hvad er symptomerne?
Symptomerne starter 1-4 dage efter at man er blevet smittet og begynder pludseligt med høj feber, kulderystelser, hovedpine, ondt i kroppens muskler og generel utilpashed. Nogle oplever senere halssmerter og hoste. Snot som ved en almindelig forkølelse er til gengæld mere sjældent. Oftest kan diagnosen stilles ud fra sygehistorien og ved de typiske symptomer, og man behøver som regel ikke at gå til lægen.
Er influenzainfektion farlig?
Hos langt de fleste børn er influenza en mild infektion med et ukompliceret forløb. Kun en lille andel oplever komplikationer til sygdommen, såsom lungebetændelse og forværring af astma. Risikoen for komplikationer er størst hos børn under 2 år, især hos børn under 6 måneder, og hos børn med sygdomme, som øger risikoen for alvorlig influenzasygdom. Det kan f.eks. være kroniske lungesygdomme, hjertesygdomme og svækket immunforsvar. Denne gruppe af børn er i de forgangne år blevet tilbudt årlig influenzavaccination. Børn under et halvt år kan ikke vaccineres, men kan beskyttes via moderens antistoffer. Dette er en af grundene til, at gravide i 2. og 3. trimester tilbydes influenzavaccination.
Hvordan og hvornår smitter influenza?
Influenza er meget smitsom fra dagen, inden sygdommen bryder ud, til 3-4 dage senere. Det ender ofte med, at hele familien får smittet hinanden, fordi smitten spredes hurtigt gennem luften ved f.eks. hoste og nys, men også ved direkte kontakt til andre mennesker (f.eks. ved håndtryk og kys) eller overflader, f.eks. legetøj og dørhåndtag.
Skal mit barn vaccineres?
I år tilbydes influenzavaccination til børn i alderen 2-6 år. Formålet med dette er, ifølge Sundhedsstyrelsen, at forebygge sygdom, at mindske den generelle influenzasmitte i samfundet og at undgå unødig belastning af sundhedsvæsenet. Læs mere om influenzavaccination til børn her. Det er et tilbud, at dit barn bliver vaccineret. Hvis du er i tvivl, kan du tale med din egen læge om det.
Mit barn er smittet. Hvad kan jeg gøre?
Da influenza skyldes en virus, kan den ikke behandles med antibiotika. Influenza går over af sig selv, men det er ikke ualmindeligt, at det varer 1-2 uger med høj feber i første uge, og der kan i efterforløbet være en periode, hvor dit barn er ekstra træt. Hvis dit barn har feber, så sørg for, at det ikke har det for varmt. Klæd det af, erstat evt. dynen med et dynebetræk og hold rummet køligt.
For både børn og voksne vil energien være på et lavpunkt, og særligt i de første dage vil man have brug for at sove meget. Oftest er appetitten også nedsat, men det er vigtigt at huske at drikke. Særligt er de mindste børn i risiko for væskemangel. Skift gerne mellem forskellige slags væsker, f.eks. læskedrikke, saftevand, vand og mælk. Hvis du har svært ved at få væske i dit barn, kan du forsøge at tilbyde væske i en kop med et sjovt sugerør, at give barnet væske med teske eller en lille sprøjte. Hvis dit barn har lyst til at spise is, er dette også en god ide. En Filur-is indeholder f.eks. 53 ml. væske. Hos helt små babyer undgås væskemangel ved at tilbyde bryst eller flaske ofte. Evt. kan der suppleres med flaske, sprøjte eller ske.
Febersænkende/smertestillende medicin kan sænke feberen og tage toppen af ubehaget og hjælpe på lysten til at spise og drikke, hvilket er vigtigt for at få energien tilbage. Læs evt. mere om febersænkende/smertestillende medicin. Vil du vide mere om feber, hvad man kan gøre for barnet, og hvad man skal være opmærksom på, så læs mere her.
Hvordan undgår vi smitte?
Vi er efterhånden godt klædt på til smitteforebyggelse efter Corona-pandemien. Men gode råd kan ikke gives for mange gange, og det er heldigvis muligt at forebygge smitte. Også ved influenzavirus gælder det, at man kan mindske smitten markant ved at holde god håndhygiejne. Dvs. vaske hænder ofte og grundigt og holde fornuftig hygiejne i øvrigt. Børn rammes oftere af influenza end voksne, fordi de har sværere ved at holde god håndhygiejne.
Er du i tvivl om, hvad du skal holde øje med hos dit barn, når det er sygt, så læs om vores SAFE! Cirkel, som vejleder i dette. Eller lyt til vores podcastepisode om SAFE! Cirklen.
Ved bekymring eller tvivl kan du kontakte din egen læge i dagtid – eller 1813/lægevagt uden for egen læges åbningstid.
Hvornår må mit barn komme i institution igen?
Barnet kan komme i institution, når det er feberfrit og barnet ellers kan deltage i aktiviteter, som det plejer.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om feber, så lyt til vores podcast om feber, læs vores blog indlæg om feber hos børn, eller se vores film i samarbejde med SundhedsTV om feber hos børn.
Læs om influenzavaccination til børn her.
Se også denne video der viser, hvordan du kan få medicin i dit barn.
Du kan også finde mere information om væskemangel her.
Kilder:
Sundhedsstyrelsen, om influenzavaccination af børn
Sundhedsstyrelsen, baggrundsnotat vedr. influenzavaccination af børn
Forfatter: Ida Biering-Sørensen (læge)
Redigeret og opdateret til repost november 2022 af Stine Schaldemose (læge).
