Børnevaccinationsprogrammerne verden over forebygger hvert år 2-3 millioner dødsfald. Men endnu 1,5 millioner dødsfald kunne årligt undgås, hvis alle der kunne, lod deres børn vaccinere. Tilslutningen til børnevaccinationsprogrammerne er nemlig lavere end det anbefalede. Men hvorfor er den det? Oftest skyldes det forglemmelser, fattigdom, dårlig infrastruktur, politisk instabilitet og lav kvalitet af landenes sundhedsvæsener. Men en del af forklaringen er også en voksende utryghed ved vacciner verden over. En utryghed, der desværre ofte har afsæt i misforståelser.
Ofte er bekymringerne, at vaccinerne har svære, alvorlige bivirkninger. At de er tilsat giftige stoffer. Eller at de sygdomme der vaccineres mod, ikke er en reel fare for os. Vi har dykket ned i nogle af disse bekymringer, for at blive klogere på vaccinerne.
Lad os først se på Di-Te-Ki-Pol/Act-Hib–vaccinen, som den så mundret hedder. Den gives mod difteri, stivkrampe (tetanus), polio (børnelammelse), kighoste og Haemophilus Influenzae der kan medføre meningitis og akut strubelågsbetændelse, samt Pneumokokker, der kan give meningitis og lungebetændelse. Alle sammen sygdomme, der kan udvikle sig alvorligt, og i sjældne tilfælde dødeligt. Du kan læse mere om de enkelte sygdomme ved at klikke på linksne oven for.
Vaccinen indeholder aluminium – hvorfor gør den det?
Aluminium tilsættes vaccinen, da vores immunforsvar ellers ikke vil reagere mod vaccinerne. Vaccinens viruspartikler er inaktive, og de vil ikke kunne ’vække’ immunforsvarets opmærksomhed hvis ikke aluminium er tilsat. Mange frygter at aluminium kan være farligt for os. Der er lavet adskillige undersøgelser der har undersøgt om dette kunne være tilfældet, og de har afkræftet denne mistanke. Der er blevet tilsat aluminium til vacciner siden 1930’erne, og videnskaben har derfor haft god mulighed for at undersøge både mulige korttids- og langtidseffekter af vaccinerne.
Det kan helt forståeligt synes mærkeligt at aluminium er nødvendigt, men der er altså ingen grund til bekymring. Man har forsøgt at finde alternativer til aluminium, da nogle er allergiske over for det, men ingen har vist sig lige så effektive til at ’vække’ immunforsvaret. Vigtigt at vide er, at aluminium ikke er et tungmetal, hvilket ellers ofte benyttes som argument for, at aluminium skulle være særligt farligt for vores krop. Der er ikke aluminium i MFR(mæslinger, fåresyge og røde hunde)-vaccinen.
Hvilke bivirkninger kan der være?
Mange oplever rødme, kløe og ømhed ved indstiksstedet, og der kan også komme feber i perioden efter vaccination. Enkelte vil desværre også vise sig allergiske over for aluminium, og disse har risiko for udvikling af et kløende element efter vaccination med vaccine hvori aluminium indgår som hjælpestof. Det kaldes et granulom, og vil for langt de fleste opleves som en kløende, hård knude der dog relativt hurtigt forsvinder igen. Men hos enkelte er kløen meget voldsom, og der kan gå år før granulomet forsvinder. Der er givet en hel del erstatninger til folk, der har været så uheldige at få generende granulomer, og det kan være forfærdeligt for de få der oplever det. Omkring 1 procent udvikler et granulom, men heldigvis er det ganske få der oplever, at granulomet er alvorligt og bliver i længere tid. Det opvejer dog – i vores øjne – ikke den risiko der kan være ved ikke at lade sig vaccinere, og risikere smitte med ellers dødelige og invaliderende sygdomme.
Hvad med alvorlige bivirkninger. Er der ingen af dem?
Alt der har effekt kan også have side-effekter, altså bivirkninger. Det gælder både lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud. Men heldigvis er der meget, meget sjældent alvorlige bivirkninger efter vaccination. Et eksempel på dette er hjernehindebetændelse efter MFR-vaccination. Risikoen for udvikling af denne farlige sygdom efter vaccination er rapporteret til mindre end 0,5 ud af en million. Til sammenligning vil 1 ud af 2500 der smittes med mæslinger udvikle hjernehindebetændelse som del af sygdomsforløbet, og op mod halvdelen af alle der får fåresyge vil udvikle hjernehindebetændelse (det er dog kun 10 procent af disse der bliver alvorligt syge). Selvom vaccinerne også kan have alvorlige bivirkninger, er det mere risikabelt at blive smittet med sygdommene.
Indeholder vaccinerne kviksølv?
Nej. Enkelte vacciner indeholdt i ældre dage kviksølv, men det er man gået væk fra for mange år siden.
Kan man risikere at ens barn udvikler autisme som følge af vaccination?
Nej, heldigvis ikke. Netop denne bekymring har dog sat sig godt fast hos mange. Faktisk viser en undersøgelse blandt danskerne i 2017, at flere end 20 procent frygter for netop denne sammenhæng. Mistanken stammer fra et forskningsstudie i 1998 udført af en britisk forsker ved navn Andrew Wakefield. Hans studie viste en sammenhæng mellem netop vaccinen og autisme hos børn. Studiet blev udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet, og fik derfor også stor medieopmærksomhed. Men det viste sig senere, at forskerne havde fusket med forsøget, og resultaterne var helt fejlagtige. Han var blevet betalt for netop at så tvivl om vaccinens sikkerhed, og det var desværre lykkedes ham i stor stil. Studiet blev trukket tilbage, og forskeren fik inddraget sin læge-licens, men forskningens fejlagtige resultater havde desværre nået at sætte sig fast i manges bevidsthed. Flere store studier har siden hen undersøgt om der alligevel var en sammenhæng mellem autisme og vaccination, men alle har afkræftet mistanken.
Er der fortsat langtidseffekter, der ikke er ordentligt afklaret?
Ja, vi bliver – heldigvis – hele tiden klogere. Og børnevaccinationsprogrammet opdateres også løbende derefter. Noget af det der forskes i for tiden er, hvilke non-specifikke langtidseffekter der kan være ved de enkelte vacciner. Nogle studier tyder på, at vaccination ikke kun beskytter mod de enkelte sygdomme, men at de også kan påvirke ens almene immunforsvar, og dermed påvirke risikoen for at udvikle andre, mere almindelige, sygdomme senere hen. Her kan rækkefølgen af vaccinerne vise sig afgørende for at styrke ens immunforsvar over for andre sygdomme senere hen. Netop dette forsøger man at blive klogere på disse år, og det bliver spændende at følge forskningen på feltet.
Hvorfor er det ikke alle der vaccineres?
Børn med kræftsygdom og svækket immunforsvar kan ikke tåle vaccinerne, og de må derfor ikke vaccineres. Disse personer vil oftere opleve alvorlige og dødelige udfald, hvis de smittes med de omtalte sygdomme. Det er altså også dem, vi beskytter, når vi vaccinerer vores børn. Når man er vaccineret kan man ikke være smittebærer for sygdommene, og man er derved med til at beskytte folk omkring sig.
Hvorfor vaccinerer vi overhovedet – sygdommene er jo sjældne..?
Som forældre kan det virke utrygt at skulle give sine børn et smertefuldt stik med mulige bivirkninger, når truslen om de sygdomme de beskytter mod ikke er i vores umiddelbare nærhed. Men mange af sygdommene er fortsat til stede i lande vi besøger. I Europa var der eksempelvis flere end 80.000 tilfælde af mæslinger forrige år, og Frankrig og Italien – som en nogle af de lande vi oftest besøger som danskere – var hårdt ramt. Selvom du måske ikke selv rejser ofte med dine børn, er der formentligt folk i din nærhed der gør det. Og mange af de omtalte sygdomme er så smittefarlige, at det ikke er tilstrækkeligt at holde sig i god afstand fra folk der er tydeligt syge. En tur i supermarkedet eller med bussen kan være nok til, at du udsættes for smittefare.
Vi håber at I med denne information føler jer bedre rustet til at tage stilling til, hvorvidt jeres børn skal vaccineres eller ej. I kan også finde yderligere information her: https://www.ssi.dk/vaccinationer/boernevaccination
Forfattet af: Ida Donkin (læge)
Redigeret af: Julie Falkenberg Petersen (læge) og Ida Biering-Sørensen (læge)
Kilder: WHO
