Du ved nok godt, hvad det vil sige at have smerter. Noget gør ondt, enten uden på eller inde i kroppen. De fleste af os har prøvet at have det, som lægen kalder ’’akutte, men forbigående smerter’’. Det kunne f.eks. være, når man får en fibersprængning i baglåret under fodboldkampen, eller man slår storetåen ind i bordkanten. I dagens indlæg skal vi ikke snakke om den type af smerte, men om de langvarige og kroniske smerter.
For hvad betyder det egentlig at have kroniske smerter?
Hvad er kronisk smerte?
Som læge definerer man kroniske smerter som vedvarende/langvarige smerter, som er til stede mere end tre-seks måneder. I Danmark kaldes smerterne kroniske, hvis de er til stede mere end seks måneder, hvor man i andre lande allerede betegner smerterne som kroniske efter tre måneder.
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at omkring hver 5. voksne i Danmark lever med smerter, som har været der mere end seks måneder. Desværre tyder opgørelser på, at antallet vil stige i fremtiden.
Kroniske smerter kan opdeles i to grupper:
- Simple kroniske smerter: En smerte kendetegnet ved, at den er til stede som tegn på anden sygdom. Det kunne f.eks. være smerter udløst af bækkenløsning eller sammenfald i ryggen.
- Komplekse kroniske smerter: En smerte kendetegnet ved, at man påvirkes i sådan en grad, at hverdagen ikke længere er nem at gennemføre. Nogen oplever søvnproblemer, angst og koncentrationsbesvær. Nogen kan måske ikke længere passe deres job eller bevæge sig normalt. Denne type smerte anses derfor som værende en sygdom i sig selv.
De hyppigste årsager til kroniske smerter er sygdom i led, ryg og muskler. Tit drejer det sig om tilstande som lændesmerter, gigtsygdomme og hovedpine. Det, de kroniske smertetilstande altid har til fælles, er deres varighed.
Hvad er smerte for noget?
Smerte er et signal, som registreres i kroppen, sendes mod hjernen og herefter giver en ubehagelig sansemæssig og/eller følelsesmæssig oplevelse. For nogen vil oplevelsen af smerte være forbundet med frygt og angst.
Som du kan læse, er smerte mere komplekst end som så. Smerte er desuden subjektivt, hvilket betyder, at oplevelsen af smerte er forskellig fra person til person.
Hvis du vil være klogere på smerter generelt, så læs vores tidligere indlæg på området: Intro til smerter
Hvorfor får man smerter?
De akutte, men forbigående, smerter udløses af en form for skade på kroppen. Her fungerer smerten som en advarsel om fare. Tænk bare på, hvis du brænder din hånd på kogepladen. Her vil smerten komme hurtigt (’’akut’’, som lægen vil sige) og fungerer dermed som den primære årsag til at du fjerner din hånd.
De kroniske smerter udløses lidt anderledes. Forskning viser, at der her ikke er tale om det før nævnte signal om fare for skade på kroppen, men snarere tale om et forvrænget smertesignal. Man forestiller sig, at det skyldes en forandring af selve smertesystemet.
Hvorfor det sker hos nogle, er fortsat ikke helt klarlagt. Det kan dog hænge sammen med, at hjernen er designet til at huske smerte og at den i nogle tilfælde fortsætter med at sende signal om smerte, også selvom årsagen til smerten er forsvundet.
Så det er vigtigt at huske, at selvom din læge måske ikke kan finde en forklaring på din smerte, så er din smerte ægte og reel.
Behandling af smerte afhænger af typen
Som du kan læse mere om i vores tidligere indlæg om smerter, opdeler man i lægeverdenen smerterne efter om de er som følge af:
- En nerveskade (neuropatiske smerter), eller
- En skade/traume/operation eller betændelse i kroppen (nociceptive smerter)
Det er vigtigt at skelne mellem smertetyperne for at kunne vælge den rette behandling. Har man kroniske smerter, vil mange opleve at have en kombination af begge typer af smerter.
Selve behandlingen af kroniske smerter er kompliceret og består i mange tilfælde af en kombination af forskellige medicinske præparater samtidig med f.eks. træning/fysisk aktivitet, terapi og uddannelse i at leve med sine smerter.
Der kan forsøges med de klassiske smertestillende præparater såsom Panodil, Ipren, Morfin og andre opioider, men der kan også være behov for at forsøge behandling med det, lægen kalder sekundære analgetika (antidepressiv medicin og medicin mod epilepsi).
I næste uges blogindlæg går vi i dybden med behandling af kroniske smerter.
Hvis jeg har smerter – Hvad skal jeg så gøre?
Hvis du døjer med smerter, uanset om de er akutte eller kroniske, så er det en god idé at tage kontakt til lægen. Hvis det drejer sig om kroniske smerter, er det bedst at tage kontakt til din praktiserende læge, mens du i tilfælde af akutte smerter kan have behov for at kontakte lægevagten eller komme på sygehuset, alt afhængig af, hvor smerterne sidder.
‘“Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af smerter og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.”
Forfatter: Læge, Camilla Uhre Jørgensen
Udgivet d. 09.04.2022
Redaktion: Læge, Camilla Jøhnk Christensen
Referencer:
Sundhedsstyrrelsen.dk
Gigtforeningen.dk
Pro.medicin.dk
Lægehåndbogen.dk
