Livmoderkræft er den femte hyppigste kræftform hos kvinder. Man kan modsat livmoderhalskræft, ikke screene for at opspore sygdommen i et tidligt stadig. Heldigvis bliver livmoderkræft alligevel opdaget tidligt hos rigtig mange kvinder, hvilket giver gode muligheder for at kurere sygdommen.
Kræft i livmoderen
Hvert år får cirka 800 danske kvinder kræft i livmoderen, og ca 85% af kvinderne er forbi overgangsalderen på diagnosetidspunktet. Kræften sidder i livmoderes slimhinde (99%) eller muskelvævet (1%), og ikke i livmoderhalsen. Livmoderhalskræft er en anden sygdom end livmoderkræft. Følgende indlæg omhandler den hyppigste form for livmoderkræft, hvor kræften sidder i livmoderens slimhinde.
Symptomer
Blødning efter overgangsalderen er det hyppigste symptom. Det kan f.eks. være i form af menstruationslignende blødninger, pletblødning eller blodigt/brunligt udflåd. Før overgangsalderen kan vedvarende uregelmæssig blødning være et symptom. Betændelse i livmoderen kan også være et symptom på livmoderkræft.
I sjældne tilfælde opdages sygdommen først, når den har spredt sig, og præsenterer sig med mere uspecifikke symptomer. Det kan f.eks. være mavesmerter, øget maveomfang, forstoppelse, vandladningsgener eller træthed.
Vidste du: Risiko for livmoderkræft hos en 80-årig kvinde med blødning er ca. 25 %
I Danmark diagnosticeres årligt ca. 30 tilfælde af livmoderkræft hos kvinder under 50 år. De fleste tilfælde med livmoderkræft før overgangsalderen er relateret til en række kendte risikofaktorer (se nedenfor).
Risikofaktorer
Risikoen er især relateret til et højt østrogenniveau. Der findes dog nogle sjældne typer af livmoderkræft, som ikke er østrogenafhængige.
- Længere periode med hormonbehandling (tablet eller plaster) der indeholder østrogener alene
- Overvægt
- Sukkersyge
- Polycystisk ovarie syndrom (PCOS)
- Sen overgangsalder
- Barnløshed
- Enkelte kvinder er arveligt disponerede (Lynch syndrom)
- Risikoen for livmoderkræft stiger med alderen
Får man gennem en længere periode hormonbehandling, der indeholder både østrogen og gestagen, nedsættes risikoen for at få livmoderkræft. Således mindsker p-piller risikoen.
Undersøgelser
Hvis man er bekymret for om man kan have livmoderkræft skal man gå til læge. Deler lægen samme bekymring, bliver man viderehenvist til en privatpraktiserende gynækolog eller til gynækologisk afdeling på et sygehus. Her vil der blive foretaget en ultralydsundersøgelse af livmoderslimhinden, og der skal tages en vævsprøve. Desuden laver lægen en gynækologisk undersøgelse, der er med til at vurdere om sygdommen kan have spredt sig. Nogle gange kan det være nødvendigt med flere undersøgelser, f.eks. en helkropsscanning. Når der er svar på undersøgelserne, kan den endelige diagnose stilles, hvorefter et behandlingstilbud bliver præsenteret.
Behandling
Langt de fleste kvinder med kræft i livmoderen vil blive tilbudt en operation. Ved indgrebet fjerner man livmoderen, begge æggeledere og æggestokke. Er der mistanke om spredning til lymfeknuderne, fjerner man også disse. Efter operationen bliver de fjernede organer undersøgt i et mikroskop. Afhængig af hvordan kræftcellerne ser ud, om der er spredning, og hvordan kræften vokser i livmoderen, inddeles kvinden i en højrisiko eller lavrisikogruppe. Kvinder i lavrisikogruppen er som regel opereret raske, hvorimod kvinder i højrisikogruppe generelt bliver tilbudt kemoterapi og/eller strålebehandling efter operationen.
Hos de kvinder hvor sygdommen på diagnosetidspunktet har spredt sig, eller hvor det vurderes, at operation ikke er mulig, kan man i nogle tilfælde forsøge at mindste tumorbyrden ved at tilbyde kemoterapi inden en eventuel operation. I andre tilfælde vil man i stedet tilbyde hormonbehandling, livsforlængende eller lindrende kemoterapi og/eller strålebehandling.
Prognose
Prognosen afhænger af hvor udbredt sygdommen er på diagnosetidspunktet, men gennemsnitligt lever mere end 80 % af kvinderne fem år efter diagnosen. De fleste kvinder bliver helbredt ved operationen, og deres overlevelse efter sygdommen er lige så god som deres jævnaldrendes.
Få mere inspiration og viden
Læs mere om livmoderkræft Patienthåndbogen
Eller på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
Forfatter: Læge Sophie Brinck Andersen
Redigeret af: Læge Louise Viktoria Mortensen
Kilder
Lægehåndbogen – endometriecancer
Patienthåndbogen – livmoderkræft
DGCG – corpuscancer
Billede af: Sebastian Gabriel fra Unsplash
