En ”perfect storm”. Således beskrev overlæge, Bolette Søborg, fra Statens Serums Institut dette års luftvejsinfektioner forleden til DR. Udover de almindelige vira, influenza, RS-virus og nu også Covid-19, så er der også epidemier med både kold lungebetændelse og kighoste. Så hvis I hoster og harker derhjemme, så er der flere mulige årsagsforklaringer. I denne uges tirsdagsinfo har vi samlet overblik over influenza, RS-virus, Covid-19, kighoste og kold lungebetændelse. Nederst i indlægget finder du links til generel info og nogle råd, hvis I er ramt af sygdom derhjemme.
RS-virus
RSV er en forkortelse for Respiratorisk Syncytial virus. Det er en forkølelsesvirus, der er meget udbredt i vinterhalvåret. RSV-infektion starter typisk, som en almindelig forkølelse med stoppet næse, let feber og hoste med klart slim. De fleste får det bedre efter 3-5 dage, men hosten kan godt vare ved i flere uger. Udover de almindelige forkølelsessymptomer, kan RSV også give lungebetændelse eller betændelse i slimhinden i de mindste grene af luftrørene i lungerne. Betændelsen gør, at slimhinden hæver op. Samtidig produceres der en masse tykt og sejt slim. Hos mindre børn kan det sågar boble ud af næsen og munden med klart snot og slim, når de trækker vejret. Hævelse og slim giver forsnævringer af luftrørene. Det kan gå særligt hårdt ud over mindre børn, der i forvejen har små luftrør. De kan få vejrtrækningsbesvær, der ligner det, man får ved astma; en besværet, pibende og hvæsende vejrtrækning. Symptomerne udvikler sig gradvist over dage og topper typisk efter 4-6 dage. Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på, hvis dit barn har RSV her.
Covid-19
Covid-19 hos børn skyldes virusinfektion i luftvejene med SARS-CoV-2 også kaldet coronavirus. Jo yngre barnet er, desto mildere symptomer vil barnet oftest have. Spædbørn vil måske ikke engang få symptomer andet end lidt nedsat appetit og feber. Ved coronavirus hos børn ses ofte feber, hoste, forkølelse, muskelsmerter, diarre og opkast. Mellem 1-10% vil opleve tab af lugt- og smagssans. Symptomerne optræder med forskellig hyppighed alt efter hvor gammelt barnet er. Nogen børn har ingen eller kun få symptomer.
I sjældne tilfælde kan der opstå en overreaktion fra barnets immunsystem, efter infektionen er overstået. Dette kaldes MIS-C. Læs mere om det her.
I Læger Formidler arbejder vi på et indlæg om coronavirus hos børn, som vil blive lagt op i nærmeste fremtid.
Influenza
Influenza skyldes en virusinfektion i luftvejene og optræder i smittebølger gennem vinterhalvåret. Symptomerne starter 1-4 dage efter, at man er blevet smittet og begynder pludseligt med høj feber, kulderystelser, hovedpine, ondt i kroppens muskler og generel utilpashed. Nogle oplever senere halssmerter og hoste. Snot som ved en almindelig forkølelse er til gengæld mere sjældent. Hos langt de fleste børn er influenza en mild infektion med et ukompliceret forløb. Kun en lille andel oplever komplikationer til sygdommen, såsom lungebetændelse og forværring af astma. Risikoen for komplikationer er størst hos børn under 2 år, især hos børn under 6 måneder, og hos børn med sygdomme som øger risikoen for alvorlig influenzasygdom fx kroniske lungesygdomme, hjertesygdomme og svækket immunforsvar.
Læs mere om smitteveje, behandling og vaccination her.
Kighoste
Kighoste er en infektion i luftvejene, som skyldes bakterien med det mundrette navn Bordetella pertussis. Kighoste starter typisk ligesom en almindelig forkølelse med løbenæse, lidt feber og mild hoste i en uges tid. Derefter tager hosteanfaldene til og kan komme i lange serier af host, der afsluttes med en kigen (en hvinende lyd) ved indånding. Ved sådanne hosteanfald kan spædbørn ikke alene have svært ved af få vejret, men de kan også holde små pauser i vejrtrækningen (apnøer) og blive helt røde eller blå i hovedet – og så bliver man som forælder gerne rigtig bekymret. Oftest vil hosten vare ved i 2-3 måneder, hvorfor kighoste også kaldes 100-dageshoste. Læs mere om behandling og vaccination af kighoste her.
Kold lungebetændelse
Kold lungebetændelse kaldes også for atypisk lungebetændelse og er forårsaget af bakterien mycoplasma pneumoniae. I Danmark kommer der en epidemi med kold lungebetændelse ca. hvert 4. år og det ser ud til, at denne vintersæson er den næste, der står for tur. Ofte vil symptomerne være langvarig, tør hoste, hovedpine og moderat feber. Det minder som regel mere om en virusinfektion end en bakterieinfektion. Men det der adskiller kold lungebetændelse fra de fleste virusinfektioner, er at tilstanden er mere langvarig og kan gradvist forværres over tid. De fleste, som bliver smittet med mycoplasma pneumoniae bakterien, udvikler ikke lungebetændelse. Hvis du er bekymret for, om dit barn kan have udviklet kold lungebetændelse, så kontakt din egen læge.
I Læger Formidler arbejder vi på et indlæg om kold lungebetændelse, som vil blive lagt op i nærmeste fremtid.
Generelle råd til sygdomsramte familier
Puha, det var en masse om de forskellige virus- og bakterieinfektioner, som i øjeblikket florerer blandt danske børn og voksne. Men hvad kan du så selv gøre, når børnene er syge? Vi har samlet nogle forskellige tidligere indlæg nedenfor:
- Feber: Har den lille fået feber, så læs mere om det her.
- Hoste: Hvis hoste fylder meget, har vi et indlæg kun om det. Læs om årsager til hoste samt et par gode råd her.
- Medicin: Hvis du skal give dit barn medicin i forbindelse med en infektion – enten lindrende og febernedsættende såsom panodil, eller hvis lægen ordinerer antibiotika, så læs mere her.
Forfatter: Cecilie Clemmesen (læge)
Redigeret af: Ida Staby (Læge), Kristin Evensen (Læge)
Billede: via pexels.com af Todd Trapani
Kilder:
Lægehåndbogen – coronavirus hos børn
Statens Serum Institut – mycoplasmaepidemi
