Læger Formidler
Du læser lige nu

Øjensygdom ved diabetes

1
Menu
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Bliv klogere på sundhed og sygdom

Tryg i livet infoblog

Øjensygdom ved diabetes

updated on 1

Øjensygdom ved diabetes

I denne måned har vi vores blik rettet mod sukkersyge (diabetes) og de følgesygdomme der kan komme i løbet af livet med diabetes. Denne uge skal vi derfor dykke ned i hvad der sker med en vigtig evne, nemlig evnen til at se. For desværre kan øjnene også rammes af sygdom som følge af dårlig regulering af diabetes. På fagsprog omtales en af de øjensygdomme oftest som diabetisk retinopati, som oversat til forståeligt dansk betyder sygdom i øjets nethinde, som komplikation til diabetes. 

Hvorfor går diabetes “til angreb” på øjnene?

Som nævnt i vores tidligere blogindlæg om diabetes kan sygdommen give problemer i både store og små kar. Når vi taler om øjensygdom ved diabetes, er problemet de små kar, som bliver skrøbelige, utætte og forkalkede.

Som patient med diabetes kan man derfor opleve flere forskellige typer øjensygdom:

  • Diabetisk retinopati: Skader på små kar i nethinden, som samtidig gør at andre kar vokser for meget (som forsøg på at redde det der er gået i stykker) og ødelægger nethinden
  • Våd AMD: forkortelse for aldersrelateret maculadegeneration, og skyldes væskeudsivning fra skrøbelige kar i dele af nethinden (i macula). Macula kaldes øjets gule plet og er det område på nethinden hvor det skarpe centrale syn er lokaliseret. 
  • Katarakt (Grå stær): forandringer i øjets linse, som bliver tiltagende uigennemsigtig (hurtigere end hos personer uden diabetes)
  • Lammelse af øjenmusklerne: uvist hvorfor, men muligvis fordi små kar der skal give ilt til musklerne og nerverne fungerer dårligt eller er ødelagte. 
  • Blødning i eller sammenfald af øjets glaslegeme og nethinde: skyldes (især nydannede) små kar der går i stykker, og hvor der med tiden dannes arvæv.  

Hvad kan jeg selv være opmærksom på?

I hverdagen er der selvfølgelig mange situationer, hvor vi bruger vores syn og derfor er der også mange situationer hvor man kan tænke over om ens syn er dårligere end tidligere. Man skal tale med sin læge hvis man f.eks. synes det er svært at læse ordene i en bog, se underteksterne i fjernsynet eller se vejskiltene tydeligt når man er i trafikken. Man bør ikke vente i flere måneder (eller år!) med at få øjnene undersøgt i håb om at det nok går over, eller blot tillægge det alderen. 

I nogle situationer opstår der meget hurtigt problemer med synet, og her gælder det om hurtigt at tage kontakt til en læge. Dette kan være til ens egen læge i dennes åbningstid eller ringe 112 alternativt lægevagt. Det kan f.eks. være at man fra det ene øjeblik til det andet:

  • får sløret syn, bliver helt – eller næsten helt – blind på det ene øje (kan skyldes nethindeløsning, en blodprop eller blødning i øjet)
  • ser dobbelt – enten hele tiden, eller når man kigger i bestemte retninger (kan skyldes lammelse af nerverne der bevæger øjet, være opmærksom på om der er dobbeltsyn på det ene øje eller begge øjne)
  • føler at der går et gardin ned for øjet (nethindeløsning)

Det er vigtigt at man I disse situationer ikke venter med at se om det går over, da der kan være behandling som vil kunne redde synet, hvis man kommer til lægen hurtig nok. 

Hvad kan jeg selv gøre for at undgå det?

Som for de andre følgesygdomme til diabetes, er det vigtigste at man kan holde sit blodsukker stabilt uden for mange perioder med meget høj eller meget lavt blodsukker. 

Vi har i tidligere opslag talt om KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) som en vigtig del af at holde sygdommen i ro. Hvis man bliver behandlet med medicin vil det naturligvis også hjælpe til at holde et stabilt blodsukker. 

Der er som sådan ikke noget man specifikt skal gøre for at undgå øjensygdommene, da det vigtigste er at behandle selve sygdommen diabetes. 

Til gengæld er det en utrolig god idé at få tjekket øjnene ved en øjenlæge løbende. Henvendelse til en øjenlæge kræver som udgangspunkt ikke henvisning fra din egen læge, drejer det sig om en akut øjenlidelse, kan man kontakte egen øjenlæge, og hvis ikke man har har sådan en, bør man henvende sig til egen læge, der i en del tilfælde kan behandle tilstanden.

Hvad gør lægerne?

I Danmark screenes personer med diabetes for begyndende øjensygdom. Det foregår enten hos en praktiserende øjenlæge eller på en øjenafdeling på hospitalet. Med screening menes at øjenlægerne undersøger folk selvom de ikke har nogle symptomer, i håb om at opdage og kunne behandle øjensygdom tidligt, så synet kan bevares så længe som muligt. Ved undersøgelsen tages et detaljeret billede af nethinden bl.a. for at se efter hvordan de små kar har det. 

Hvis øjenlægerne synes der er behov for at bremse begyndende øjensygdom, kan de give laserbehandling eller indsprøjtninger direkte ind i øjet. Ved indsprøjtningerne kan de give medicin der stopper de små kar med at vokse for hurtigt og for meget lige dér hvor medicinen skal virke – ved nethinden i øjet. 

Øjenlægerne kan også operere i øjet f.eks i nogle særlige tilfælde af blødninger eller sammenfald i glaslegemet eller nethinden.

Udover behandling af diabetes og behandling i selve øjet, ved vi også at personer med forhøjet blodtryk vil have øget risiko for at udvikle diabetisk retinopati. Derfor kan blodtryksbehandling også være vigtigt for at undgå eller bremse forandringerne i øjet. 

Vi håber I fik et lille indblik i øjensygdomme som følge af diabetes. Er I interesseret i at læse mere om emnet, kan I med fordel bruge de links der er i kildelisten i bunden af siden. 

Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af øjensygdomme ifbm diabetes og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.

Forfatter: Maria Dencker, læge

Redaktion: Endrit Murtezaj, læge

Kilder:

Du er måske også interesseret i...

Følg os