Du kender det sikkert. Knap er du færdig med at tørre opkast op, før det næste sæt tøj skal skiftes, fordi bleen ikke kunne klare presset. De fleste børn (og deres forældre!) har prøvet det; kombinationen af opkast og diarré i lange baner – omgangssyge. Læs mere om, hvad det skyldes, og hvad du kan gøre ved det, hér.
Hvad er omgangssyge?
Omgangssyge er en infektion i mavetarmkanalen. Oftest skyldes det virus (rota-, noro-, adenovirus m.fl.), mere sjældent kan det skyldes bakterier eller parasitter. Symptomerne er kvalme/opkast, diarré samt evt. mavesmerter og feber. Opkastningerne stopper typisk efter et par dage, men diarreen bliver ved længere. Det kan vare fra 2 dage til 2 uger, men går oftest i sig selv igen indenfor en uges tid. Omgangssyge går altså over af sig selv. Man giver næsten aldrig antibiotika. Dels fordi sygdommen hyppigst skyldes virus, som antibiotika ikke virker på, dels fordi antibiotika faktisk kan forværre situationen ved visse bakterielle maveinfektioner.
Symptomerne er så typiske ved omgangssyge, at det sjældent er nødvendigt at tage prøver.
Er det farligt?
Opkast og og diarré er ubehageligt for både børn og forældre, og det smitter ofte hele familien. Det kan ramme alle aldersgrupper, men er heldigvis helt ufarligt for langt de fleste. Det, der kan være farligt, er hvis man bliver dehydreret (kommer i væskeunderskud). Små børn kommer hurtigere til at mangle væske. Vær derfor særlig opmærksom, hvis dit barn er under tre år.
Hvad kan jeg selv gøre?
Forebyg spredning. Omgangssyge er meget smitsomt, deraf navnet. Du kan forebygge smitte ved at have god håndhygiejne. Sørg for at vaske hænder med vand og sæbe hyppigt, da nogle af de virus, der giver omgangssyge, ikke bliver slået ihjel af håndsprit. Hold dit barn hjemme i 48 timer efter symptomerne er stoppet (opkast/diarré).
Forebyg dehydrering. Giv små portioner væske med korte mellemrum, fx et par skefulde eller en slurk hvert 5. minut. Store portioner kan fremprovokere opkastninger. Lad barnet drikke hvad det vil. Juice og sodavand skal fortyndes med vand, så det ikke er så koncentreret. Sodavandsis tæller også som væske. Som tommelfingerregel skal et barn på 10 kg have 1 liter væske i døgnet, et barn på 20 kg skal have 1,5 liter væske, mens et barn på 30 kg eller mere skal have 1,5-2 liter væske i døgnet.
Det vigtigste er væske. Det er ufarligt ikke at spise noget i et par dage. Du kan evt. forsøge med mælkesyrebakterier (probiotika), da nogle studier har vist, at det kan afkorte varigheden af diarré. Giv gerne dit barn paracetamol (fx Panodil), hvis det har feber eller ondt (følg instruktionen på pakken).
Vent et par timer og se, om det du har gjort, virker.
Hvornår skal jeg søge læge?
Selv om der er meget, du selv kan gøre derhjemme, så kan der være situationer, hvor du skal søge læge. Det skal du gøre, hvis dit barn:
- Drikker mindre, selv om du har prøvet at give små portioner
- Tisser mindre; der skal gerne være mindst 2-3 godt våde bleer i døgnet
- Har blod i afføringen eller opkastet
- Har kraftige mavesmerter
- Bliver slapt eller sløvt
- Er under 6 måneder
God bedring!
Kilder
Forfatter: Kim Foss (læge)
Redigeret af: Stine Foss (læge), Mathias Hjortebjerg (læge), Stine Schaldemose (læge)
