Måske jeres egen læge efter en børneundersøgelse har kommenteret på, at den lille ligger lidt højt på vægtkurven, eller måske I selv har tænkt, om jeres barn kunne være overvægtigt. Gør det noget? Skal man gøre noget ved det og i så fald hvad? Og hvornår? Læs med her om et emne, der som forælder kan være lidt svært at håndtere.
Om overvægt
Som et mål for at vurdere om et barn er overvægtigt kan man bruge BMI (Body Mass Index), som beregnes ud fra barnets højde og vægt. Da normalt BMI ændrer sig med alderen indtil ca. 18-års-alderen, ser man på barnets BMI ift. alder. Hvis barnets BMI er højere end 90 % af alle raske børns BMI, kaldes det overvægt. BMI er dog ikke et optimalt mål og skal altid fortolkes med forsigtighed, da BMI f.eks. ikke tager højde for fordeling af fedt og muskler. Så selvfølgelig skal man også se på barnet og bruge sin sunde fornuft.
Overvægt er desværre et hyppigt – og stigende – problem. Over 10 % af alle danske børn i førskolealderen er overvægtige og op mod 20 % af skolebørn er overvægtige. Omkring 70 % af dem, som er overvægtige som unge, er det også som voksne.
Børn med overvægtige forældre udvikler hyppigere svær overvægt, hvilket kan være relateret til såvel genetiske faktorer som til familiens mad- og motionsvaner.
Spædbørn og overvægt
Før i tiden hed det sig, at spædbørn ikke kunne være overvægtige, men man har de senere år fundet ud af, at selv overvægt i spædbarnsalderen kan føre til overvægt senere i livet. Derfor er der god grund til at gribe tidligt ind, hvis ens barn er overvægtigt. Spædbørn som udelukkende ammes, skal ikke forsøges slanket, men hvis flaske-ernærede spædbørn ligger meget højt på BMI-kurven, kan man overveje, om der gives for meget modermælkserstatning.
Hvorfor kan overvægt være et problem?
Overvægt kan give sociale og følelsesmæssige problemer hos barnet – mange, men ikke alle, bliver udsat for drilleri og mobning, og barnet kan få dårligt selvværd. Overvægt kan også på længere sigt give sygdomme som astma, ledproblemer, vækstforstyrrelser og søvnproblemer. Nogle børn kan også få forhøjet blodtryk allerede i barndommen grundet overvægt. I voksenlivet medfører overvægt en øget risiko for at få bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og endda kræft.
Hvordan kan man behandle overvægt?
Modsat hos voksne går behandlingen af et overvægtigt barn ikke ud på, at barnet skal tabe sig – barnet skal derimod holde vægten stabil, så barnet ”vokser ind i” den normale vægt for sin højde. Det kan tage lidt længere tid at opnå normalvægt på denne måde, men det er den bedste måde at slanke et barn på, og barnet mærker i mindre grad, at forældrene prøver at få det ned i vægt.
Vær støttende og lad være at kritisere barnet for sin vægt. Dårlig samvittighed og skam hjælper ikke. Barnets figur skal ikke være i fokus og bør ikke kommenteres. Husk, at det syn du har på barnet, ofte genspejles i barnets syn på sig selv.
Familien er det vigtigste, når det kommer til at hjælpe et overvægtigt barn. De fleste forældre har viljen til at ændre familiens livsstil, men mangler måske redskaberne. Så kan det være at der er behov for støtte fra sundhedsplejerske, diætist eller læge. Måske man endda selv som forælder har nogle fejlslagne vægttabsforsøg med i bagagen og det kan måske få én til at miste modet, men det er vigtigt at understrege at der altid kan gøres noget. Det tager tid og kræver vedholdenhed og tålmodighed – der er ingen genveje eller “hurtige løsninger” – men der kan altid gøres noget.
Råd til at hjælpe barnet til normal vægt
Hele familiens livsstil bør ændres – barnet skal ikke være alene om livsstilsændringen og barnet skal ikke “sættes på kur”! Det skal være et familieprojekt og barnet behøver slet ikke vide at det er for dets skyld. Det er vigtigt at det er en livsstilsændring og ikke en slankekur. Det er ændringer, som skal kunne fortsætte, selv efter den opnåede ændring hos barnet. Find derfor en levevis, som passer jer som familie og som holder i længden. Hvis resten af familien inklusiv forældrene spiser en sund kost og etablerer nogle gode vaner er det meget nemmere for barnet at gøre det samme – også på sigt.
De to vigtigste faktorer, man kan justere på for at opnå et sundt vægttab, er kost og fysisk aktivitet. Det virker allerbedst, hvis man skruer på begge knapper samtidigt.
Kost – barnet skal kun spise svarende til det, det forbrænder
- Spis efter de 10 officielle kostråd, find dem her
- Sluk tørsten i vand
- Sørg for at barnet får regelmæssige måltider – husk morgenmaden
- Tving ikke barnet til at spise op
- Mind barnet om at spise langsomt – så er det nemmere at mærke hvornår man er mæt. Tal med barnet om at lytte til kroppens signaler, så det kun spiser når det er sultent
- Spis sammen som familie, så vidt det er muligt; gør måltiderne til en hyggelig familiestund
- Lav mad sammen med barnet og lad det deltage i planlægningen af jeres måltider
- Spis ikke foran fjernsyn eller computer
- Drop helt sodavand og saftevand i hjemmet
- Begræns slik og chips til f.eks. en gang ugentligt eller ved sociale arrangementer – der må gerne være forskel på hverdag og fest
- Brug ikke mad som belønning eller trøst
Fysisk aktivitet – målet er at barnet er fysisk aktivt med moderat til høj intensitet mindst en time om dagen
- Vær et forbillede for dit barn
- Sæt en tidsramme for stillesiddende aktiviteter som computerspil og tv
- Find en motionsform som barnet synes er sjov – måske kræver det at barnet prøver noget forskelligt af. Det skal være sjovt, ellers bliver det alt for svært at fortsætte
- Vær fysisk aktiv med barnet – gå i svømmehal, spil bold, gå en aftentur, tag på cykeltur osv.
- Al fysisk aktivitet tæller – også at cykle i skole og at tage trapperne i stedet for elevatoren
Hvornår og hvor kan man søge hjælp?
Hvis I som forældre er usikre på, hvordan I skal gribe det an, er det en god idé at søge hjælp hos sundhedsplejersken i kommunen/på skolen eller hos jeres egen læge. Især hvis barnet giver udtryk for at være ked af sin vægt eller hvis overvægten giver problemer med fysisk aktivitet og barnet ikke kan følge med sine jævnaldrende, er det en god idé at søge hjælp hurtigt.
Jeres læge vil måle og veje barnet, spørge ind til kost- og motionsvaner og måske spørge, om nogen i familien er overvægtige. Nogle gange vil lægen starte med at rådgive jer og se barnet igen efter en tid, så man kan vurdere, om BMI’et går op- eller nedad. Lægen vil også vurdere, om barnet skal henvises til yderligere hjælp fra en børnelæge eller børneafdeling – det er dog som oftest kun relevant ved svær overvægt eller fysiske følger af overvægten. Mange kommuner har tilbud til børn og unge og deres familier, som ønsker en livsstilsændring.
Læs også vores indlæg om kost og vitamintilskud til børn her.
Forfatter: Stine Foss (læge)
Redigeret af: Camilla Palmquist (læge) og Kim Foss (læge)
Kilder:
Sundhedsstyrelsens vejledning om opsporing af overvægt hos børn i skolealderen
Sundhedsstyrelsens vejledning om monitorering af vækst hos førskolebørn
