-
Hovedpine i graviditeten
Måske du kender det? Den trykkende fornemmelse kommer krybende, det begynder at dunke og det er svært at tænke klart. Hovedpine i starten af graviditeten er meget almindeligt og faktisk vil ca. Hver tredje af alle gravide opleve problemer med hovedpine på et tidspunkt i graviditeten. Hovedpine kan opstå hos folk som er kendt med hovedpine eller migræne inden graviditeten, men kan også debutere første gang under graviditeten. Hovedpine kan være meget ubehageligt og for nogle påvirke hverdagen i stort omfang, og man kan blive bekymret for, at der er noget alvorligt galt. Men hvornår er det nødvendigt at opsøge læge? Desuden er det en udfordring, at en del lægemidler…
-
Børneundersøgelser
Har du husket at bestille tid til dit barns børneundersøgelse? I denne uge giver vi jer et overblik over børneundersøgelsernes formål og indhold – og en oversigt over, hvornår de finder sted. Hvis du som forælder sætter dig ind i undersøgelserne og er tryg ved situationen, smitter det sandsynligvis af på dit barn, så I sammen får en god oplevelse ved lægen. Hvorfor laver vi børneundersøgelser? I Danmark tilbydes alle børn 7 børneundersøgelser hos den praktiserende læge inden for barnets første 5 leveår. Børnene tilbydes samtidig at deltage i et børnevaccinationsprogram. Formålet med undersøgelserne er at sikre, at barnet er sundt og raskt ved at vurdere, om barnet trives og…
-
Den nye abortlov
I maj 2024 indgik en række partier en ny aftale, som vil ændre abortloven. Men hvilke ændringer er der egentlig tale om, og hvornår træder de nye regler i kraft? Læs videre og bliv klogere på den nye abortlovgivning. Retten til fri abort blev indført i Danmark i 1973. Siden da har loven ikke gennemgået nogle ændringer, trods at de medicinske teknikker, teknologiske muligheder og fosterdiagnostikken har udviklet sig gevaldigt. I Danmark har antallet af udførte aborter længe ligget på omkring 15.000 årligt. Langt størstedelen foretages tidligt i graviditeten. Ca 85 % af aborterne udføres ved medicinsk behandling, resten udføres kirurgisk. Aftalerne Overordnet omhandler de tre nye politiske aftaler, at…
-
Tidligt hjemmeophold (THO)
For nogle uger siden satte Trygge Forældre fokus på den første tid med et for tidligt født barn under indlæggelsen på et neonatalafsnit. I denne uge har vi fokus på tiden op til udskrivelse fra en neonatalafdeling med konceptet ”tidligt hjemmeophold”. Tidligt hjemmeophold betyder, at barnet og familien bliver fysisk udskrevet fra neonatalafdelingen til hjemmet, men tager en del af behandlingen med hjem. Tidligt hjemmeophold, også kaldet THO, blev indført i Danmark i 1997, og de fleste neonatalafdelinger tilbyder i dag denne type behandling. Det vil primært være børn med et fortsat behov for sondeernæring, der udskrives til THO, sideløbende med etablering af amning eller flaske. Hvilke børn kan komme…
Du vil muligvis også synes om
Hjernerystelse hos børn og unge
Inflammatorisk tarmsygdom – graviditet og fødsel
Brandsår
-
Tidlig overgangsalder
De fleste forbinder overgangsalder med et bestemt tidspunkt i livet, hvor børnene er blevet store, og hvor de grå hår er begyndt at titte frem. Det er en uundgåelig del af livet hos kvinder, der når den alder. Blandt nogle få procent af kvinder rammer overgangsalderen dog tidligere end forventet. Det medfører både fysiske ændringer i kroppen og hos nogle også tanker og bekymringer om fremtiden. I dette indlæg gennemgår vi, hvad tidlig overgangsalder er, hvordan det behandles, og hvad det kan have af betydning. Hvornår er man i overgangsalder og hvornår er den ”for tidlig”? Langt de fleste kvinder går i overgangsalder, når de er omkring 50 år, hvilket…
Du vil muligvis også synes om
Seksualitet og kræft i underlivet hos kvinder
Myter om overgangsalderen
Endometriose – hvad er det?
-
Behandling af atopisk eksem (børneeksem)
Atopisk eksem (børneeksem) – hvordan er det nu lige, jeg skal smøre…? Åh nej, dit barn har igen fået eksemudbrud, og det klør – men hvad er det nu lige, du skal smøre med…? Børneeksem kaldes også atopisk eksem. Faktisk er atopisk eksem mere korrekt, da eksemet kan optræde hos både børn og voksne. Hvis du eller dit barn har atopisk eksem, ved du helt sikkert også, at det kan være en jungle at holde styr på diverse behandlingscremer. Hvordan og hvor ofte skal man smøre? Og hvor meget creme skal man egentlig bruge? Bare rolig – du er ikke alene! Selvom det kan være svært at huske at bruge fugtighedscreme…
-
Livmoderkræft
Livmoderkræft er den femte hyppigste kræftform hos kvinder. Man kan modsat livmoderhalskræft, ikke screene for at opspore sygdommen i et tidligt stadig. Heldigvis bliver livmoderkræft alligevel opdaget tidligt hos rigtig mange kvinder, hvilket giver gode muligheder for at kurere sygdommen. Kræft i livmoderen Hvert år får cirka 800 danske kvinder kræft i livmoderen, og ca 85% af kvinderne er forbi overgangsalderen på diagnosetidspunktet. Kræften sidder i livmoderes slimhinde (99%) eller muskelvævet (1%), og ikke i livmoderhalsen. Livmoderhalskræft er en anden sygdom end livmoderkræft. Følgende indlæg omhandler den hyppigste form for livmoderkræft, hvor kræften sidder i livmoderens slimhinde. Symptomer Blødning efter overgangsalderen er det hyppigste symptom. Det kan f.eks. være i form…
-
Fakta og myter om binyrebarkhormon
Myter om creme med binyrebarkhormon Er du forælder til et barn med børneeksem, kender du helt sikkert til at bruge binyrebarkhormoncreme i kortere perioder ved opblussen i eksem. Børneeksem kaldes også atopisk eksem. Faktisk er atopisk eksem mere korrekt, da eksemet kan optræde hos både børn og voksne. Måske kender du også til “steroid-fobi” altså angst for hormoncreme? Forældre kan nemlig være tilbageholdende med at anvende binyrebarkhormoncreme pga. frygt for eventuel skadelig effekt ved brug af hormoncreme. Det kan være svært at vide, hvad der er fup og fakta om binyrebarkhormoncreme. Kan binyrebarkhormoncreme give sukkersyge eller kræft? Hvis jeg smører mit barn med binyrebarkhormoncreme, kan det så påvirke barnets evne til…
-
Akut kejsersnit
Rigtig mange gravide har en forestilling om den perfekte, komplikationsfri fødsel. For mange inkluderer dette et ønske om at føde vaginalt. Der er dog ikke to fødsler, der forløber ens. Indimellem opstår komplikationer der gør, at man må afvige fra den oprindelige plan og foretage et akut kejsersnit. Men hvornår foretager man et akut kejsersnit? Hvordan foregår det? Og hvad kan man forvente sig i forløbet efter? Læs med her og bliv klogere på det akutte kejsersnit. Hvornår skal man foretage et akut kejsersnit? Omkring 10% af alle fødsler ender i akut kejsersnit. Årsagerne hertil er rigtig mange. En af de hyppigste årsager er manglende fremgang i fødslen. Det betyder,…
Du vil muligvis også synes om
Ægdonation
Blærebetændelse hos ikke-gravide kvinder
Kvindelig sterilisation
