-
Spinalstenose – forsnævring af rygmarvskanalen
I takt med der kommer flere lys i lagkagen hvert år, ældes vores strukturer i kroppen. Det er alt fra hud til organer og knogler. Når vores knogler og ligamenter (sener) ældes, kan der ske det, at anatomien i vores krop ændres. I vores ryg ældes flere strukturer over tid herunder vores ryghvirvler og de diskusser, som sidder mellem knoglerne. En diskus er en blød struktur, der falder sammen over tid. I takt med dette sammenfald sker der også en fortykkelse af knogle og ligamenter (sener) i ryggen. Alt dette kan bidrage til smallere forhold (forsnævring) i vores rygmarvskanal, som indeholder og beskytter rygmarven, og dette kaldes spinalstenose. Smalle forhold kan dog…
-
Transportsyge
For de fleste betyder sommeren familieudflugter rundt i det danske land. Og måske har du endda rejst med familien på længe ventet udlandsrejse. Uanset om rejsen foregår i bil, med fly, færge eller andet transportmiddel, kan færden være hård kost for børn (og voksne) med tendens til køresyge. Læs med og få gode råd med på rejsen. Hvad er transportsyge? Transportsyge kan opstå i alle transportmidler. Typisk findes det sted i fly, i bil eller på en båd. Søsyge er den hyppigste form for transportsyge. I vores indre øre sidder balanceorganet. Det består af tre væskefyldte kanaler kaldet buegange. Når vi bevæger hovedet i forskellige retninger, vil væsken bevæge sig…
-
Vindueskiggersyndrom – åreforkalkning i benene
Hvad er åreforkalkning? Vi starter helt basic med lidt grundlæggende fysiologi. Alle dele af kroppen har som bekendt behov for ilt for at fungere. Det er blodet, der transporterer ilten til de forskellige organer gennem pulsårerne (arterierne). Med tiden sker der en gradvis aflejring af kolesterol, fedt og kalk på indersiden af pulsårerne, hvilket gør karrenes diameter smallere. Aflejringen forårsager desuden småskader på pulsårerne, som kroppen forsøger reparere ved at danne arvæv, hvilket resulterer i stivere pulsårer. Det er denne proces vi kalder åreforkalkning eller på lægesprog arteriosklerose. Sålænge kroppens muskler og organer får ilt nok, giver åreforkalkning ingen symptomer. Sygdommen kan være ret udtalt før man mærker symptomer. Når…
Du vil muligvis også synes om
Hvorfor er det så farligt at falde?
Tarmslyng
Fibersprængning – hvad gør jeg ved det?
-
Graviditetsundersøgelser
Testen viser to streger! Og du er ligesom i filmen ”Den eneste ene” lidt oppe at køre. Måske har du ventet utålmodigt på dette, eller også er du overrasket over, hvor hurtigt det kunne ske. Men hvad nu? Der er mange nye tanker og følelser forbundet med at være blevet gravid. For at guide dig, din familie og kommende baby trygt og sikkert gennem graviditeten, bliver du i Danmark tilbudt flere forskellige graviditetsundersøgelser. Læs med her for at blive klogere på hvilke undersøgelse og hvorfor. Graviditetstesten Rigtig mange har sommerfugle i maven, imens man utålmodigt venter på resultatet af denne test. Men hvornår kan man regne med den? Når et…
Du vil muligvis også synes om
Når navlestrengen skal klippes
Inflammatorisk tarmsygdom – graviditet og fødsel
Polycystisk ovariesyndrom
-
Vandvorter: Hvad du bør vide!
Hvad er nu det? Pludselig har du bemærket små knopper i albuebøjningen hos dit barn. Barnet virker ikke generet af det, men alligevel spreder de sig og går ikke væk. Så er der måske tale om vandvorter. Læs med og lær mere om vandvorter, og hvordan man skal forholde sig til dem! Hvordan ser en vandvorte ud? Vandvorter, også kendt som molluskler, er små, hudfarvede eller let røde blærelignende knopper, der oftest er lokaliseret på overkroppen og i albuebøjningen. De kan nærmest ligne perler på huden og har en diameter på cirka 3-10 mm. Typisk optræder de i grupper og kan være synlige på overkroppen, arme, ben eller endda…
-
Hjerte rimer på smerte
Måske du kender det: Du går op ad trapperne, du er nået til 1. sal. Du skal helt op på 3. Og så mærker du det; et stort, tykt bælte bliver snøret omkring din brystkasse, og det strammer. Så meget at luften blive presset ud af dine lunger. Hjertet hamrer måske afsted, og du oplever smerter i brystet og må stoppe på trappeafsatsen og få vejret, førend du tør bestige de næste etager… Lægen snakkede nu om… Hvad var det nu det hed? Angelina a’hva’? Tilstanden, vi taler om, hedder på lægesprog angina pectoris, direkte oversat “smerter i brystet” – på dansk kalder vi det for hjertekrampe. Der er i…
Du vil muligvis også synes om
Nytårsforsæt – vægttab
Solskoldning
Håndkøb til Husbehov – om smertestillende medicin
-
Sædefødsel og underkropspræsentation
Moder natur har sørget for at langt de fleste babyer vender med hovedet nedad, når termin nærmer sig. Men langt de fleste er ikke alle, og måske venter netop du en drillepind, der vender numsen nedad i det man kalder underkropspræsentation. Hvad betyder det når man får at vide, at barnet ikke ligger med hovedet nedad? Kan det have konsekvenser for resten af graviditeten, og kan det lade sig gøre at føde vaginalt? At være gravid med et barn i underkropspræsentation kan give anledning til mange bekymringer og overvejelser. Forhåbentlig er vores indlæg om underkropspræsentation både lærerigt og beroligende, så læs med! Underkropspræsentation? Du kan tro de små banditter laver…
-
Stress
Deadlines på job. Hente børn. Et tvært familiemedlem. Et uoverskueligt møde med banken. Man siger, at mange bække små gør en stor å. Faktisk kan det akkurat føles sådan, når presset stiger mere, end det er behageligt, som ved stress. For en kort periode kan vi klare alverden, men bliver belastningerne ved, kan det være, at kroppen må bede dig om en pause. Symptomerne på stress spænder vidt og kan være meget forskellige fra person til person. Mest almindeligt er hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær, hovedpine, hjertebanken, svimmelhed og træthed. Men også problemer med fordøjelsen som fx appetitløshed, halsbrand eller forstoppelse er hyppige. Fight or flight I tidernes morgen, da vi stadig…
-
Falsk strubehoste
Bedst som du har lagt dig til at sove, lyder det som om en gøende søløve har indtaget børneværelset. Du går ind for at se, hvad der sker. Dit barn kan ikke få luft! Du går i panik! Dit barn går i panik. Du går endnu mere i panik og får famlende ringet 1-1-2. I børnemodtagelsen har jeg som læge modtaget flere chokerede forældre, som haft en ubehagelige oplevelse af, at de var ved at miste deres barn. Barnet selv er nu i fuld hopla og sidder og spiser is. Turen til hospitalet med lidt kold luft har gjort underværker. Læs med her og få et par tips til hvordan…
