Besked på Aula: “Vi har lussingesyge på Muldvarpestuen – vær opmærksom hvis du er gravid”.
Mange forældre har oplevet at der er lussingesyge i omløb i institutionerne. Men kan voksne egentligt også rammes af denne sygdom og hvilke konsekvenser kan det have for en gravid? Betyder det, at man skal fraværsmeldes i graviditeten? Læs med og få svar på blandt andet disse spørgsmål.
Parvovirus B19, også kaldt lussingesyge, er en af børnesygdommene, og forårsages af et virus.
Det er en meget almindelig sygdom, som rammer alle aldre, men hyppigst i børnehave- og skolealderen. Infektionen forekommer sporadisk, men med epidemier ca. hvert 3. år.
Omkring ⅔ af den danske befolkning bliver smittet i barndommen og opnår herefter beskyttelse (immunitet) livslangt.
Virus spredes ved tæt kontakt mellem mennesker, fortrinsvist via dråbesmitte og direkte kontakt
Hvad er symptomerne?
Symptomerne kan være meget milde og uspecifikke, såsom let feber, let forkølelse og led- og muskelsmerter. Ca. 2 uger herefter får man et karakteristisk let kløende udslæt med røde kinder (deraf navnet lussingesyge) og udslættet kan udbrede sig til arme, krop og ben.
Voksne får sjældent udslæt, men kan i stedet have ledsmerter, som kan vare ved i uger.
Hvad hvis jeg er i tvivl om evt. smitte?
Lussingesyge er ikke i sig selv en alvorlig sygdom, men bliver du smittet i graviditeten, kan det have konsekvenser for fosteret. Så hvis du er gravid og usikker på om du er blevet smittet, skal du kontakte din egen læge.
Mistanke om smitte kan afklares ved en blodprøve. Resultatet af blodprøven kan vise om
- Man tidligere har haft sygdommen og således fremover er immun.
- Man ikke tidligere har haft sygdommen, og dermed er modtagelig for smitte. I dette tilfælde kan det være nødvendigt at gentage blodprøven.
- Personen har en akut infektion. Dette kræver nærmere undersøgelse.
Hvilken risiko indebærer smitte af en gravid?
Hvis blodprøven viser smitte inden graviditeten, er der ingen risiko.
Viser det sig, at den gravide er blevet smittet i første halvdel af graviditeten, vil lægen henvise til det fødested, hvor den gravide vil blive fulgt med ekstra ultralydsscanninger for at holde øje med evt. smitte af fosteret. Fosteret smittes 2-6 uger efter den gravide er blevet smittet, og risikoen for fosterinfektion er lille. Langtfra alle får komplikationer i graviditeten, selvom de bliver smittet.
Smittes fosteret i livmoderen kan virus forårsage blodmangel hos fosteret. Dette kan svinde af sig selv eller efter behandling. Behovet for behandling af fosteret kan vurderes ved en blodprøve fra fosteret. I sjældne tilfælde kan smitte af fosteret medføre spontan abort eller fosterdød. Der er ikke påvist medfødte fosterskader hos de fostre der har været smittet med Parvovirus B19 i livmoderen.
Smittes den gravide efter uge 20 af graviditeten, er der meget lille risiko for komplikationer.
Hvordan kan jeg forebygge smitte?
Sygdommen er svær at forebygge, da smitten sker før eventuelle sygdomstegn. De fleste smitter kun indtil udslættet kan ses. Børn må derfor gerne komme i institution og skole når de har udslæt, hvis de ellers er raske. God hygiejne, herunder korrekt og hyppig håndvask, kan til en vis grad mindske smitte. Der findes ingen vaccine.
Bør man fraværsmeldes i tidlig graviditet?
Generelt anbefales det ikke at fraværsmeldes i tidlig graviditet selvom man ikke tidligere har været smittet, heller ikke selvom man arbejder med børn. Dog kan visse blodsygdomme hos den gravide forårsage et mere alvorligt forløb. Tal derfor med din læge, hvis du er i tvivl.
Forfatter: Anna Elisabet Christensen, læge
Redigeret af: Sophie Brinck Andersen
Publikationsdato: 20. Juni 2024
Kilder
DSOG guideline om Parvovirus B19 i graviditeten
Sundhedsstyrelsen – Lussingesyge, Fagperson
Læs mere:
