Lad os lige blive enige om én ting: at vælge præventionsmetode er en jungle. Prævention uden hormoner påvirker ikke risikoen for kræft, men det kan prævention med hormoner gøre. Så må man få p-piller når enten man selv eller en nær slægtning har haft brystkræft? Og er risikoen for at få brystkræft større senere i livet, hvis man har fået hormoner som ung? Læs videre hvis du vil blive klogere på sammenhængen mellem prævention og kræft.
Hvad indeholder hvad og hvordan virker det?
Nogle præventionsmetoder indeholder kunstigt fremstillede kønshormoner – gestagen alene eller kombineret med østrogen. Hormonspiral, minipiller og p-stav indeholder kun gestagen. P-piller, p-ring og p-stav indeholder en kombination af gestagen og østrogen. Østrogenet forhindrer kvindens hjerne i at lave de hormoner som får ægceller til at vokse og slippes fri. Gestagenet gør livmoderhalskanalen mere uigennemtrængelig og livmoderens indre mindre frodigt. Østrogen forhindrer ægløsning, gestagen forhindrer at æg- og sædcelle mødes og at et befrugtet æg kan sætte sig fast.
Hormonel prævention og kræft generelt
P-pillen har over 50 år på bagen. Den er en milepæl i dansk historie, hvor kvinder fik mulighed for at have kontrol over deres kroppe, seksualitet og hvornår de ville have børn. Men prævention kan medføre bivirkninger, og en sjælden gang kan de være alvorlige. Det er dog ikke så ligetil, at man kan sige, at hormonel prævention enten øger eller mindsker risikoen for kræft. Det kommer nemlig an på hvilken kræfttype man taler om. Generelt er det dog sådan, at cancer risikoen som følge af hormonel prævention er neutral, dvs. hverken øges eller mindskes, når man ser på kvindelige kræftsygdomme samlet.
Brug af hormonel prævention giver en markant beskyttelse mod kræft i æggestokke og livmoder, og jo længere forbrug jo større beskyttelse. Østrogen øger derimod risikoen for livmoderhalskræft, og derfor er det særlig vigtig at møde op til de rutinemæssige celleprøver (screening for livmoderhalskræft) hvis man får eller har fået p-piller. Læs mere om hormoner og kræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Hormonel prævention og brystkræft
Den hormonelle præventions beskyttende effekt over for kræft i livmoder og æggestokke er tydelig, men det er vanskeligere at bedømme, hvis der er en sammenhæng mellem hormonel prævention og udvikling af brystkræft. Det skyldes, at der er mange andre faktorer der spiller ind for udvikling af brystkræft og som kan være svære at tage højde for. Samtidig er der gennem en lang årrække lavet rigtig mange undersøgelser på forskellig vis og på hormoner i diverse udgaver. Det gør det svært at sammenligne resultater fra forskellige tidsperioder. Skal man alligevel forsøge, så er risikoen for udvikling af brystkræft sandsynligvis kun let øget ved brug af hormonel prævention. Det gælder både prævention hvor hormonerne er kombineret (fx p-piller) og dem med gestagen alene (fx hormonspiral og minipiller).
Hormonel prævention til kvinder som har nær slægtninge med brystkræft
Brystkræft i familien forhindre nødvendigvis ikke at man må anvende hormonel prævention. Man kan være familiært disponeret til både bryst- og æggestokkræft, og tit er der i én og samme familie øget forekomst af begge kræfttyper. Siden hormonel prævention øger risikoen let for den ene kræfttype men mindsker den for den anden, skal der for hver familiært disponeret kvinde vurderes individuelt, hvorvidt hun bør tage hormoner eller ej.
Kvinder som selv har haft brystkræft bør undgå at bruge hormonel prævention
Man kender ikke helt mekanismen, men risikoen for tilbagefald øges ved brug af hormonel prævention. Hos de fleste kvinder med brystkræft har kræftcellerne receptorer for køns- og væksthormoner, og muligvis er det en del af forklaringen. Derfor anbefaler man prævention uden hormoner (kondom og kobberspiral). Læs mere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside om kræft og hormoner og at leve med brystkræft.
- Den samlede risiko for udvikling af kræft hos kvinder er ikke øget hvis man anvender hormonel prævention.
- Risikoen for brystkræft bliver hos langt de fleste kun lidt øget eller uændret ved brug af hormonel prævention, men hos genetisk disponerede kan risikoen være større. Flere faktorer spiller ind for den samlede risiko og brystkræft i familien er ikke nødvendigvis et hinder for at du kan bruge hormonel prævention.
- P-piller øger risikoen for celleforandringer på livmoderhalsen, og det er vigtig at følge screeningsprogrammet for livmoderhalskræft. Bestil en tid når du bliver indkaldt. Og duk op til undersøgelsen selvfølgelig 😊
- Fertilitetsbehandling øger ikke risikoen for brystkræft.
- Kvinder som selv har haft brystkræft bør undgå at bruge hormonel prævention.
- Spørg din læge om hvilken prævention der passer til dig og din situation. Der kan være forskellige grunde til at nogle metoder ikke egner sig.
Få mere viden
Læs mere om hormoner og kræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Find en masse af Læger Formidlers indlæg om graviditet på Trygge Maver bloggen.
Kilder
Vejledningen “Hormonel kontraception og mammacancer” af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Vejledningen “Hormonel kontraception og cancer” af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Vejledningen”Hormonal kontraception” af Sundhedsstyrelsen
Forfatter: Læge Rebecka Hansen
Redaktører: Læge Mads Langager Larsen
