Har du måske psoriasis?
Har du bemærket kløende og skællende plamager i hovedbund, på knæ, albuer, lænd eller i skridtet? Eller har du gennem længere tid bemærket forandringer på neglene? Og har du måske nære slægtninge med psoriasis?
Så kan det være du er en af de ca. 165.000 danskere der lider af hudsygdommen.
Men hvad skyldes det og hvordan kan man forebygge udbrud? Alt dette vil vi forsøge at besvare i dette blogindlæg.
Hvad skyldes det?
De fleste har hørt om hudsygdommen psoriasis og nogle har måske endda et billede af en svært angrebet bekendt med hvide, skællende plamager på kroppen?
Sådan behøver det ikke at være, da sværhedsgraden varierer og nogle kun har få symptomer eller alene lider af psoriasis på neglene.
Sygdommen skyldes en autoimmun betændelsestilstand hvor immunsystemet fejlagtigt aktiveres, hvilket medfører en øget dannelse af overhud. Hermed dannes de hvide plamager som kendetegner sygdommen.
Hvordan ser det ud?
Hvordan det ser og ud og hvor svært man er angrebet er meget forskelligt. Der er forskellige typer af psoriasis, men den hyppigste form som 80-90% lider af, er “kronisk plaque psoriasis”, kendetegnet ved håndflade-store, røde, skinnende og velafgrænsede områder med hvide skæl. Det øverste lag skæl er løstsiddende, mens underlaget er fastsiddende, og hvis det skrabes af vil huden bløde. Det klør hyppigt og ved affektion af neglene kan det være smertefuldt. Det er ofte symmetrisk på kroppen fx kan begge knæ eller albuer være afficeret.
Hvem får det?
Man har øget risiko hvis man har nære slægtninge med sygdommen, og cirka hver tredje patient med psoriasis har slægtninge med sygdommen.
Sygdomsdebut er hyppigst i 20 års alderen eller 55-60 års alderen.
Hvad kan udløse et udbrud?
Flere faktorer kan udløse et anfald, eller være til stede ved sygdomsdebut, selvom ikke alle er fuldstændig klarlagt:
- Forskellige typer medicin (fx hjertemedicin, malaria medicin, smertestillende, eller sjældent p-piller)
- Hudtraume, fx solskoldning eller lægemiddelreaktion
- Sollys
- Hormonelle faktorer
- Stress
- Betændelsestilstande
Følgesygdomme
Op mod hver femte med psoriasis har også psoriasisgigt som hyppigt manifesterer sig 10 år efter det første udbrud.
Ved svær psoriasis er der desuden 2-3 gange øget risiko for hjertesygdom.
Behandling
Man kan inddele behandlingen i lokal behandling, der smøres på kroppen og systemisk behandling der påvirker hele kroppen. Omkring 80% kan nøjes med lokal behandling med vitamin-D lignende creme tilsat binyrebarkhormon eller binyrebarkhormon creme alene.
Der findes forskellige systemiske behandlingsmetoder som ordineres af hudlæger fx sollys eller immundæmpende behandling, enten givet som tabletter eller via drop ind i årene.
Vigtigt er det at huske god hudpleje med fugtighedscreme 2 gange dagligt.
Referencer
https://www.psoriasis.dk/psoriasis
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/nkr-psoriasis
https://dds.nu/wp-content/uploads/2019/05/Hudlægen-informerer-om-psoriasis_090419_RB-2.pdf
https://www.laegerformidler.dk/
Autor:
Mimi Tyregod, læge og PhD i lungemedicin og aktuelt ansat i en almen praksis
Monika Calov, læge på afdeling for Ryg – og gigtsygdomme.
