Moder natur har sørget for at langt de fleste babyer vender med hovedet nedad, når termin nærmer sig. Men langt de fleste er ikke alle, og måske venter netop du en drillepind, der vender numsen nedad i det man kalder underkropspræsentation. Hvad betyder det når man får at vide, at barnet ikke ligger med hovedet nedad? Kan det have konsekvenser for resten af graviditeten, og kan det lade sig gøre at føde vaginalt? At være gravid med et barn i underkropspræsentation kan give anledning til mange bekymringer og overvejelser. Forhåbentlig er vores indlæg om underkropspræsentation både lærerigt og beroligende, så læs med!
Underkropspræsentation?
Du kan tro de små banditter laver avancerede svømmekunster under en graviditet! Hen ad vejen bliver pladsen i livmoderen dog mere og mere trang, og hen mod termin lægger de fleste børn sig klar med hovedet nedad. En baby der ligger med numsen ned i 7. måned har fortsat plads og kan nå at få vendt sig i tide. Med en måned eller mindre tilbage til termin har den lille dårligt plads til at slå en kolbøtte. I Danmark er der årligt ca. 2200 børn, der ligger med numsen nedad ved termin, svarende til 3-4%.
I den sidste del af graviditeten ligger jordemoderbesøgene mere hyppigt, og hver gang vil jordemoderen vurdere hvordan barnet vender. Hvis jordemoderen fornemmer at hovedet ikke vender nedad vil den gravide typisk blive henvist til fødemodtagelsen mhp. en ultralydsundersøgelse, som kan vise barnets faktiske lejring.
Hvad skal der ske, hvis mit barn ligger i underkropspræsentation?
Hvis barnet ikke ligger med hovedet nedad efter uge 36+0 vil fødeafdelingen i første omgang tilbyde et vendingsforsøg. Kort fortalt betyder det, at en fødselslæge med sine hænder på den gravide mave forsøger at skubbe den lille på plads. Det sker på din fødeafdeling og under tæt overvågning af dit barn. Vi har faktisk skrevet et helt indlæg netop om vending som du kan læse HER. Målet med et vendingsforsøg er altså at få baby i optimal startposition for en vaginal fødsel.
Hvordan bliver et barn der vender med numsen nedad født?
Lykkes eller ønskes det ikke, at man forsøger at vende barnet, er der to muligheder for forløsning – enten en vaginal fødsel med numsen først eller et kejsersnit. Fødselslægen vil fortælle om fordele og ulemper ved henholdsvis kejsersnit og vaginal fødsel. Samlet set er begge fødselsmåder sikre, da alvorlige komplikationer er sjældne ved både sædefødsel og planlagt kejsersnit. Af dem der stiler mod en vaginal sædefødsel lykkes det for cirka halvdelen. Den anden halvdel får foretaget et kejsersnit under fødslen, oftest grundet manglende fremgang i fødslen. I nogle tilfælde vil man altid anbefale planlagt kejsersnit. F.eks. hvis moderkagen dækker livmodermunden eller hvis baby er væsentlig større eller mindre end gennemsnittet.
Planlagt vaginal sædefødsel
Selve fødslen kan foregå liggende eller stående, hvis altså din jordemoder og fødeafdeling har erfaring med begge fødestillinger. Under hele fødslen bliver der holde godt øje med fosterets hjerteaktivitet, og man vil lave ultralydsundersøgelser af barnets lejring forud for fødslen. Mulighederne for smertelindring er de samme som ved fødsel af et barn med hovedet nedad, men af hensyn til sikkerhed for barnet er fødsel i vand ikke muligt.
Spædbørn har relativt store hoveder, og ved en fødsel af et barn med hovedpræsentation vil man typisk opleve at resten af kroppen kommer hurtigt ud, når først hovedet er født og har banet vej. Mange fødsler i sædestilling foregår også spontant på trods af, at barnets største og mindst eftergivelige del kommer til sidst. En sjælden gang kan der være besvær med at få hovedet født og her kan læge og jordemoder benyttes sig af specifikke håndgreb eller en fødselstang. Det sker som oftest på grund af for langsom fremgang og indimellem grundet påvirket hjertelyd hos barnet. Langt de fleste børn der har haft påvirket hjertelyd har haft det så kortvarigt, at det ikke medfører senfølger.
Man vil tit opleve, at der er en del flere på fødestuen end ellers. Der skal altid være en fødselslæge med til at tage imod barnet i samarbejde med jordemoderen. Typisk er der en børnelæge til stede i selve fødselsøjeblikket. Tidligt i fødslen kommer en narkoselæge forbi og vurderer den fødende, så man hurtigere kan lave bedøvelse, hvis kejsersnit bliver nødvendigt. Derudover kan der være jordemoderstuderende, læger i speciallægeuddannelse, eller andre der kan bruge fødslen til vigtig læring. Man er altså i (mange) gode hænder, hvis man vælger en vaginal fødsel, selvom det kan virke skræmmende med alle de mennesker.
Tag en god snak med din fødselslæge/jordemoder, hvis du er i tvivl om hvorvidt planlagt vaginalt fødsel eller planlagt kejsersnit er det rigtige for dig og din evt. partner.
Få mere viden
Find en masse andre af Læger Formidlers indlæg om graviditet, fødslen og tiden derefter på Trygge Maver infobloggen. Du kan også lytte til Trygge Maver podcasten her på hjemmesiden eller via Itunes og Spotify.
Er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller læs med på Trygge Forældre Infobloggen.
Kilder
Vejledningen “Underkropspræsentation” af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Forfatter: Læge Cecilie Mølgaard Arildsen:
Redigeret af: Læge Cæcilie Thomsen , Læge Rebecka Hansen og Læge Mads Langager
