Der er tikket et brev ind i din e-boks. ”Du indkaldes til screening for livmoderhalskræft”. Uanset om du er 23 og det er din første indkaldelse eller du har været igennem møllen mange gange tidligere, kan der godt opstå en del spørgsmål. For ved du egentligt, hvad lægen foretager sig når du har benene i bøjlen? Hvad bliver der kigget efter og hvorfor? Måske du ved det er noget med HPV-virus og celleforandringer, og noget med en celleprøve – eller hedder det et smear? Og var der ikke også noget med den dér vaccine?
Det kan være en jungle at finde rundt i, men der er en god grund til at vi i Danmark regelmæssigt undersøger alle kvinder mellem 23 og 64 for tegn på livmoderhalskræft.
A hva for en hals?
Kilden til alt dramaet er livmoderen – nærmere bestemt livmoderhalsen. Den nederste del af livmoderen kaldes livmoderhalsen og den befinder sig i toppen af skeden, hvor de fleste kvinder vil kunne mærke den med deres fingre som en form for ”næse”, der buler ind ind i skeden – et par cm lang og omkring 3 cm i diameter. Fra livmoderen gennem livmoderhalsen løber livmoderhalskanalen – og det er i overgangen fra kanalen til ydersiden af livmoderhalsen at 75-85 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft sidder. Der er ca. 400 danske kvinder årligt som får den hårde besked om, at de har livmoderhalskræft. Der dør ca. 100 kvinder årligt af samme.
Hvorfor opstår livmoderhalskræft?
Livmoderhalskræft opstår på grund af infektion med Human Papiloma Virus (HPV). Dette er en meget stor gruppe af flere hundrede vira, der smitter ved seksuel samvær, hvoraf nogle typer bl.a. giver ophav til godartede cellerforandringer, regelret livmoderhalskræft eller kønsvorter.
Sygdommen kan ramme alle aldersgrupper, men er dog sjældent hos unge under 25 år. Dette skyldes, at sygdommen er mange år om at udvikle sig – oftest 10 til 15 år fra infektion til kræft. Infektion med HPV kan ikke behandles og giver normalt ikke symptomer i sig selv. Man ved derfor sjældent om man er smittet. De fleste kvinder bekæmper selv virusset, som forsvinder ud af kroppen på 8-18 måneder. Man mener at 80% af alle seksuelt aktive mennesker på et tidspunkt har været smittet med HPV. Nogle gange hænger infektionen dog ved og giver anledning til celleforandringer, som på sigt kan udvikle sig til livmoderhalskræft.
Screening og vaccination
I Danmark sætter vi ind på to fronter for at mindske antallet af nye livmoderhalskræfttilfælde, nemlig vha. screening og HPV-vaccinen.
Hvorfor screene og vaccinere?
Celleforandringer er IKKE kræft. De skyldes HPV og forsvinder oftest af sig selv men kan også med tiden udvikle sig til kræft. Når du kommer til screening med få års mellemrum er chancen stor for at man fanger forandringer i god tid, hvor man enten blot skal holde øje med at forandringerne eller kan tilbyde en betydelig mildere og helbredende behandling. Det er vist at siden screeningsprogrammets start er livmoderhalskræft blevet en sjælden sygdom i Danmark. Så det virker – men kun hvis man kommer til undersøgelsen! Vaccinen forebygger ny infektioner med HPV, og uden HPV ingen celleforandringer eller livmoderhalskræft.
HPV-vaccinen
Som en del af det danske børnevaccinationsprogram bliver drenge og piger tilbudt en vaccine mod HPV når de er 12 år, som beskytter mod ni forskellige typer HPV, som er ophav til 90% af tilfældene af livmoderhalskræft. Da HPV er seksuelt overført har vaccinen bedst effekt, hvis den bliver givet inden man er seksuelt aktiv. Desværre giver vaccinationen ikke fuldstændig beskyttelse mod HPV og derfor er det stadig relevant at følge screeningsprogrammet. Læger formidler har lavet et helt indlæg bare om vaccinen som du kan læse HER.
Det danske screeningsprogram
Screeningsprogrammet blev opstartet i 1960’erne og siden da er antal tilfælde af kræftformen halveret. Alle kvinder i Danmark bliver tilbudt screening fra de er fyldt 23 år og herefter hvert 3. år indtil de fylder 50. Fra 50 år og frem til 64 år bliver man i stedet undersøgt hvert 5. år, hvorefter man udgår af screeningsprogrammet, hvis alt er normalt. Undersøgelsen foregår hos din egen læge, hvor du får foretaget en gynækologisk undersøgelse og taget en prøve fra din livmoderhals. Denne prøve kaldes en celleprøve eller et smear.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Til undersøgelsen skal man være afklædt forneden og ligge på et gynækologisk leje med benene i bøjler. Lægen vil i første omgang lokalisere livmoderhalsen og tage celleprøven vha. en lille plastik børste, som både børster celler fra ydersiden af livmoderhalsen og fra et lille stykke ind i livmoderhalskanalen. Undersøgelsen gør ikke ondt, men nogen synes den er ubehagelig og man kan ind imellem bløde en lille smule efter.
Celleprøve taget – hvad så nu?
Din celleprøve bliver indsendt til et laboratorium, hvor man ser efter forandringer, dvs. celler som ser atypiske og unormale ud. Ud fra dette inddeles celleforandringerne efter sværhedsgrad fra lettere til de sværere. Alle typer af celleforandringer kan gå i sig selv igen, men hvis de er af sværere grad, skal man undersøges videre hos en gynækolog, som kigger direkte på livmoderhalsen med et særligt mikroskop og tager vævsprøver. Hvis disse undersøgelser også bekræfter svære celleforandringer, vil man anbefale et keglesnit, hvor et lille stykke af livmoderhalsen fjernes og undersøges nærmere. Keglesnittet vil også kunne endeligt fortælle om der er kræft til stede, som skal behandles. Indeholder snittet ingen kræftceller men celleforandringer, og hvis alle forandrende celler ser ud til at være fanget i det fjernede stykke bliver det blot holdt øje med livmoderhalsen noget tid for at sikre at den er helt rask igen.
Opsummering
Livmoderhalskræft skyldes infektion med HPV. I Danmark vaccinerer vi for de mest alvorlige typer af HPV og derudover inviteres alle 23 til 64 årige kvinder til regelmæssig screening, hvor man undersøger for celleforandringer. Hvis celleforandringerne skyldes HPV kan disse over mange år udvikle sig til livmoderhalskræft. Det er vigtigt at understrege, at celleforandringer IKKE er det samme som kræft. Heller ikke selvom celleforandringerne er af sværere grad og man også er positiv for HPV – men risikoen for at det kan udvikle sig til kræft er forhøjet og derfor tilbydes man behandling eller hyppigere kontrol. Det kan være skræmmende at få at vide at man har celleforandringer, men måske kan denne viden om at langt de fleste forandringer bliver fanget i god tid hvor det er muligt at få mild og helbredende behandling berolige lidt.
Så husk at mød op og mind jeres mødre, søstre, kusiner, veninder, kolleger og kærester om at passe på dem selv og takke ja til undersøgelsen. Det kan være livreddende.
Få mere viden
Find en masse andre af Læger Formidlers indlæg om graviditet, fødsel og tiden efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Mavers podcast her på hjemmesiden eller via Itunes og Spotify.
Er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældres podcast eller læs med på Trygge Forældre Infobloggen.
Du kan også læse med på Tryg i Livet infobloggen. “Tryg i Livet” er Læger Formidlers nye projekt som er målrettet alle voksne og ældre som gerne vil vide mere om kronisk sygdom, forebygge funktionstab – og forstå de naturlige aldringsprocesser.
Kilder
Sundhedsstyrelsen: Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen
Sundhedsstyrelsen: Screening for livmoderhalskræft – anbefalinger
Forfatter: Læge Rikke Juelsgaard Petersen .
Redaktører: Læge Mads Langager Larsen og læge Rebecka Hansen.
