Screening for livmoderhalskræft
Der er tikket et brev ind i din e-boks: ”Du indkaldes til screening for livmoderhalskræft”. Uanset om det er din første indkaldelse, eller du har været igennem møllen mange gange tidligere, kan der opstå en del spørgsmål. For ved du egentlig, hvad lægen foretager sig, når du har benene i bøjlerne? Hvad bliver der kigget efter og hvorfor? Måske ved du, at det er noget med HPV-virus og en celleprøve – eller hedder det et smear? Og var der ikke også noget med den dér vaccine?
Det kan være en jungle at finde rundt i, men der er en god grund til, at vi i Danmark tilbyder screening for livmoderhalskræft til alle kvinder mellem 23 og 64 år. Læs med her og bliv klogere på hvorfor, hvordan og hvad der screenes for.
A hva for en hals?
Kilden til alt dramaet er livmoderhalsen. Den nederste del af livmoderen kaldes livmoderhalsen, og den befinder sig i toppen af skeden, hvor de fleste kvinder vil kunne mærke den med deres fingre som en ”donut”, der buler ind i skeden – et par cm lang og omkring 3 cm i diameter. Livmoderhalskanalen er en smal, indre passage i livmoderhalsen, som forbinder livmoderen med skeden – og det er i overgangen fra kanalen til ydersiden af livmoderhalsen at 75-85% af alle tilfælde af livmoderhalskræft sidder. Der er ca. 350 danske kvinder om året, som får diagnosen livmoderhalskræft. Der dør ca. 100 kvinder om året af sygdommen.
Hvorfor opstår livmoderhalskræft?
Livmoderhalskræft opstår på grund af infektion med Human Papilloma Virus (HPV). HPV er en stor gruppe af flere hundrede vira, der smitter ved seksuelt samvær, hvoraf nogle typer bl.a. giver ophav til kønsvorter, godartede celleforandringer eller regelret livmoderhalskræft.
Infektion med HPV er meget almindeligt, og man mener, at 80% af alle seksuelt aktive mennesker på et tidspunkt har været smittet. HPV kan ikke behandles og giver normalt ikke symptomer i sig selv. Man ved derfor sjældent, at man er smittet. De fleste kvinder bekæmper selv virusset, som forsvinder ud af kroppen i løbet af 6-24 måneder. Nogle gange hænger infektionen dog ved og kan medføre celleforandringer på livmoderhalsen, som på sigt kan udvikle sig til livmoderhalskræft.
Livmoderhalskræft kan ramme alle aldersgrupper – også yngre kvinder. Forekomsten er højst blandt kvinder i 30-45-års alderen og hos kvinder > 70 år. Sygdommen er dog mange år om at udvikle sig – oftest 10-15 år fra smitte med HPV til udvikling af kræft.
Screening og vaccination
I Danmark sætter vi ind på to fronter for at mindske antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft – nemlig ved screening og vaccination mod HPV.
HPV-vaccinen
Som en del af det danske børnevaccinationsprogram bliver drenge og piger tilbudt en vaccine mod HPV, når de er 12 år. Vaccinen beskytter mod ni forskellige typer HPV, som er ophav til 90% af tilfældene af livmoderhalskræft. Vaccinen beskytter desuden også mod andre sjældnere kræftformer, som forårsages af HPV, f.eks. analkræft, kræft i skeden og de ydre kvindelige kønsorganer, peniskræft samt kræft i tungeroden og mandlerne. Da HPV er seksuelt overført, har vaccinen bedst effekt, hvis den bliver givet, inden man er seksuelt aktiv. Desværre giver vaccinationen ikke fuldstændig beskyttelse mod HPV, og derfor er det stadig relevant at følge screeningsprogrammet.
Det danske screeningsprogram
Screeningsprogrammet startede i 1960’erne, og siden da er antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft mere end halveret. Så det virker – men kun hvis man kommer til undersøgelsen! Alle kvinder i Danmark mellem 23 og 64 år bliver tilbudt screening for forstadier til livmoderhalskræft. Der findes to metoder til at undersøge for forstadier – nemlig undersøgelse for celleforandringer eller for HPV. Begge metoder er gode og sikre. Selve prøven bliver taget på samme måde (læs mere nedenfor), så det er analysen i laboratoriet efterfølgende, der er forskellig. De seneste år er der sket ændringer i hvilke aldersgrupper, der undersøges med hvilken testmetode. Det skyldes, at der er fordele og ulemper ved begge metoder. Fremadrettet fra 2025 foregår screeningen således:
- Kvinder i alderen 23-29 år screenes hvert 3. år for celleforandringer og ikke HPV. Det skyldes at kvinder i denne aldersgruppe oftere vil have en HPV-infektion, som forsvinder af sig selv igen. Det er derfor mindre sandsynligt, at der udvikles celleforandringer. Hvis man også tester for HPV, er der risiko for unødige undersøgelser og behandling.
- Kvinder i alderen 30-59 år screenes hvert 5. år for HPV. Er der HPV i prøven, vil den også blive undersøgt for celleforandringer. HPV-testen er mere følsom, og der kan derfor gå længere tid mellem undersøgelserne. En negativ HPV-test er nemlig en meget sikker undersøgelse til at udelukke celleforandringer, der kræver behandling. Idet metoden er mere følsom, finder man dog også flere kvinder med en positiv HPV-test, uden at det på sigt vil medføre celleforandringer, der kræver behandling. Dette kan medføre unødvendige undersøgelser og bekymringer.
- Kvinder i alderen 60-64 år screenes også for HPV 5 år efter den seneste prøve fra livmoderhalsen er taget. HPV-testen egner sig bedst til denne aldersgruppe grundet de ændringer, der forekommer i slimhinden efter man er gået i overgangsalderen. Hvis ikke der findes HPV i celleprøven i denne aldersgruppe, afsluttes man fra screeningsprogrammet.
Hvordan foregår screeningen for livmoderhalskræft?
Når du har modtaget invitationen til screening for livmoderhalskræft i e-boks, skal du selv bestille tid hos din egen læge, hvis du ønsker at deltage i screeningen. Hos din egen læge får du lavet en gynækologisk undersøgelse og taget en prøve fra din livmoderhals. Denne prøve kaldes en celleprøve eller et smear. Prøven skal tages udenfor menstruation samt graviditet.
Lægen vil i første omgang lokalisere livmoderhalsen og tager derefter celleprøven med en lille plastikbørste, som både børster celler fra ydersiden af livmoderhalsen og fra et lille stykke inde i livmoderhalskanalen. Undersøgelsen gør ikke ondt, men nogen synes den er ubehagelig, og man kan indimellem bløde en lille smule efter.
Celleprøve taget – hvad så nu?
Din celleprøve bliver indsendt til et laboratorium, hvor man enten tester for HPV eller ser efter celleforandringer, dvs. celler, som ser atypiske og unormale ud.
Hvis der ikke er HPV i prøven, eller cellerne ser helt normale ud, sker der ikke mere, og du vil blive indkaldt igen, næste gang det er tid til en ny undersøgelse i screeningsprogrammet.
Hvis der er HPV i prøven, bliver den også undersøgt for celleforandringer. Celleforandringer er IKKE kræft. Det er forstadier, hvoraf mange går i sig selv igen. I nogle tilfælde kan celleforandringer dog på sigt udvikle sig til kræft.
Celleforandringer inddeles efter sværhedsgrad fra lette til svære. Afhængigt af om prøven viser HPV med eller uden celleforandringer, og om celleforandringerne er af let eller svær grad, bliver du tilbudt kontrol hos din egen læge eller henvist videre til en gynækolog. Hvis celleforandringerne er af sværere grad, bliver du altid tilbudt videre undersøgelse og evt. behandling hos en gynækolog. Her bliver der kigget direkte på livmoderhalsen med et særligt mikroskop (kolposkopi) og taget vævsprøver fra livmoderhalsen. Hvis disse undersøgelser også bekræfter svære celleforandringer, vil man anbefale et keglesnit, hvor et lille stykke af livmoderhalsen fjernes og undersøges nærmere.
Opsummering
Livmoderhalskræft skyldes infektion med HPV. I Danmark vaccinerer vi for de mest alvorlige typer af HPV, og derudover inviteres alle kvinder i alderen 23-64 år til regelmæssig screening, hvor man undersøger for HPV og/eller celleforandringer. Nogle celleforandringer kan over mange år udvikle sig til livmoderhalskræft, hvis de ikke behandles. Det er dog vigtigt at understrege, at celleforandringer IKKE er det samme som kræft. Men det kan alligevel være skræmmende at få at vide. Her er det vigtigt at huske, at hvis celleforandringer opdages og behandles tidligt, er det muligt at forhindre mange tilfælde af livmoderhalskræft.
Så husk – bestil tid til screeningen, når du bliver indkaldt og mind din mor, søster, kusine, veninde, kollega og kæreste om at passe på dem selv og takke ja til undersøgelsen. Transmænd med en livmoder indkaldes ikke automatisk til screening, så det er vigtigt selv at booke tid regelmæssigt. Det kan være livreddende.
Til sidst er det vigtigt at nævne, at du altid skal søge læge, hvis du oplever symptomer, såsom pletblødning, blødning efter samleje, blødning efter overgangsalderen, ændret udflåd (ildelugtende eller blodigt) eller smerter i underlivet. Dette gælder også, selvom du deltager i screeningsprogrammet og har fået taget en celleprøve for nylig.
Få mere inspiration og viden
Sundhedsstyrelsens patientinformation: Undersøgelse for livmoderhalskræft
Kræftens Bekæmpelse: Hvad er screening for livmoderhalskræft
Forfatter
Rikke Juelsgaard Petersen
Redigeret af:
Mads Langager Larsen, læge
Rebecka Hansen, læge
Fagligt opdateret d. 20/2-2025 af Julie Løwert Balslev, læge
Redigeret af Anna Elisabet Christensen, læge
Kilder
Sundhedsstyrelsen: Screening for livmoderhalskræft
Lægehåndbogen: Livmoderhalskræft
Statens Serum Institut: Vaccination mod Human Papilloma Virus (HPV)
Billede af Irham Setyaki fra Unsplash
