Ondt i halsen, feber… og hvad er nu det? Tungen ser også mærkelig ud! Pludselig kommer der et udslæt frem, der faktisk ser lidt voldsomt ud. Så kan det være, at der er tale om skarlagensfeber, hvilket denne uges indlæg handler om.
Læs med i dagens tirsdagsinfo og bliv klogere!
Hvad er skarlagensfeber?
Skarlagensfeber (eller Scarlatina) er en halsbetændelse forårsaget af infektion med streptokok-bakterien, som laver et giftstof, der samtidigt giver et karakteristisk rødt udslæt på kroppen.
Sygdommen viser sig først med klassiske symptomer på halsbetændelse: ondt i halsen og høj feber mellem 38-40 grader. Mandlerne i halsen er typisk store og belagte med hvide pletter. Senere får mange børn også ondt i maven og kaster op. Andre børn klager mest over øresmerter.
Efter 1-2 dage opstår et højrødt udslæt på kroppen. Ansigtet kan være blussende, men påfaldende blegt omkring munden. Udslættet kan også vise sig i nakken, på overkroppen, i lyskerne og i bleområdet.
Typisk får barnet også en rød tunge, der beskrives som en “jordbærtunge” eller “hindbærtunge”.
Ca. efter 1 uge begynder huden af skalle af i håndflader og fodsåler.
Fun-fact: Ordet “skarlagen” refererer oprindeligt til et kostbart orangerødt stof, der især blev brugt i oldtiden og middelalderen. I dag forbinder vi betegnelsen med højrød.
Hvordan behandler man skarlagensfeber?
Skarlagensfeber skal behandles med penicillin. Ved at behandle med penicillin forebygger man også komplikationer (halsbyld og nyrebetændelse) samt et mere alvorligt forløb af sygdommen.
Hvis dit barn har ondt i halsen og feber, kan du give smertestillende/febernedsættende medicin med paracetamol efter barnets vægt. Kølige drikkevarer og kølig luft, hvor barnet skal sove, kan også lindre halssmerterne.
Husk også at tilbyde barnet væske hyppigt.
Smitter skarlagensfeber?
Skarlagensfeber smitter især via luftvejene gennem dråber (fra host, nys eller andre sekreter) eller ved direkte kontakt mellem individer eller forurenede genstande (legetøj, dørhåndtag, borde mv.).
Typisk kan man smitte andre, fra lige før sygdommen bryder ud og til 2 døgn efter, man er begyndt behandling med penicillin.
Man kan forebygge smitte ved almindelig hygiejne, herunder håndvask, og ved at undgå tæt kontakt med personer, der er syge. Læs gerne vores tidligere indlæg om håndhygiejne her: Håndhygiejne
Kan man få skarlagensfeber mere end én gang?
Typisk får man ikke skarlagensfeber mere end én gang i livet, men den samme bakterie kan senere give infektion uden udslæt, fx halsbetændelse.
Hvornår skal jeg søge læge?
Du skal søge læge, hvis du tror dit barn har skarlagensfeber, så behandlingen kan startes.
Lægen kan lave en hurtig halspodning, som kan bekræfte diagnosen, men med det karakteristiske skarlagensrøde udslæt er det ofte ikke nødvendigt.
Hvis dit barn bliver sløvt, slapt eller ikke tisser, skal du også altid kontakte din læge. Det gælder naturligvis også, hvis du er utryg ved situationen eller er bekymret for dit barn.
Hvis der er forværring eller manglende bedring af almentilstanden i løbet af 3-5 dage, skal du kontakte lægen igen.
Hvornår må mit barn komme i institution igen?
Sundhedsstyrelsens anbefalinger foreskriver, at barnet kan komme i institution 2 dage efter opstartet behandling, såfremt barnet er symptomfri.
Brug læger formidlers SAFE! Cirkel, som er en huskeregel til det syge barn. Læs om SAFE! Cirklen her: SAFE!-cirklen.
Kilder:
Opdateret af Sara Pind Pilegaard (læge), august 2024
Redigeret af Ida Staby (læge)
