Smerterne har nu stået på i mere end seks måneder. Du har forsøgt dig med øvelserne fra fysioterapeuten og spist smertestillende tabletter regelmæssigt, men det virker ikke helt, som du havde håbet. Nu er det tid til endnu et besøg hos din læge, som kan fortælle dig, at du har det, vi kalder ’’kroniske smerter’’. Din læge har en del forslag til noget medicin I i samarbejde kan prøve af.
I sidste uges indlæg kunne du blive klogere på, hvad kroniske smerter er for en størrelse. Læs her: Hvad er kroniske smerter? – Læger Formidler (laegerformidler.dk)
I denne uge kigger vi nærmere på behandlingen af kroniske smerter – herunder hvordan den medicin, som din læge kan finde på at udskrive til dig, virker.
Livet med kroniske smerter – hvad gør vi så nu, doktor?
Lad os starte med at slå fast, at dette indlæg fokuserer på kroniske smerter uden underliggende kræftsygdom som årsag. Håndtering af dette er nemlig et emne helt for sig selv. Behandling af kroniske smerter er kompliceret. Man skal som læge, og patient, holde sig for øje, at vi har at gøre med en kronisk lidelse. Det betyder, at en del patienter med kroniske smerter vil opleve, at smerterne altid vil være til stede – også til trods for behandling med f.eks. medicin.
Det er vigtigt for os, hos Læger Formidler, at understrege, at man som patient med kroniske smerter ikke må opgive håbet om, at det kan blive bedre. Der findes nemlig meget hjælp og støtte, så man kan lære at leve et godt liv uden altdominerende smerter.
Målet med behandlingen er at lindre dine symptomer og give dig overskuddet tilbage til en hverdag med sociale arrangementer, aktiviteter og arbejde. Dette bør gøres ved hjælp af en kombination af medicin og andre behandlingsmetoder, som f.eks. passende, forsigtig træning, terapi og samtidig patientuddannelse.
Som udgangspunkt er smerter altid 100% virkelige og reelle for den enkelte person, men de faktorer, som bidrager til smerten, kan variere fra person til person. På samme måde varierer behandlingen, og effekten af behandlingen, også. I det følgende vil vi gennemgå de mest hyppigt anvendte typer af medicin samt andre vigtige behandlingsformer.
Medicin mod kroniske smerter
Overordnet kan medicin mod smerter opdeles i primære og sekundære analgetika. Analgetika dækker over lægemidler, som virker smertelindrende.
Herunder vil vi komme omkring de mest anvendte analgetika. Husk på, at den medicin du får, kan have et navn, som vi ikke nævner – selvom det faktisk indeholder det helt samme lægemiddel. F.eks. indeholder både Panodil og Pamol lægemidlet Paracetamol. Vi nævner derfor lægemidlet nedenfor, og kommer med eksempler på præparatnavn.
Primære analgetika:
Er de præparater, der er særligt udviklet til behandling af smerter. Følgende præparater er dem, du oftest vil støde på:
- Paracetamol (f.eks. Panodil): Et smertestillende præparat, som kan være virksomt mod milde smerter. Har tendens til at miste virkning på den lange bane og er derfor ofte ikke godt i længere perioder og ofte heller ikke nok til kroniske smerter.
- NSAID (f.eks. Ipren): Et smertestillende præparat, som kan være virksomt mod svage til moderate smerter, især betændelsesudløste led- og muskelsmerter. Anbefales ikke til brug i længere perioder grundet risiko for udvikling af mavesår og tendens til blødninger.
- Acetylsalicylsyre (f.eks. Magnyl og Treo): Et smertestillende præparat, der kan være virksomt mod milde smerter. Har, ligesom NSAID, desværre tendens til en del bivirkninger, herunder øget risiko for blødninger. Anbefales ikke til brug i en længere periode.
- Opioider (f.eks. Morfin, Kodein, Tramadol og Oxycodon): Et smertestillende præparat, som er virksomt mod stærke smerter. Anbefales heller ikke til brug i en længere periode grundet flere faktorer, herunder øget risiko for:
- Forstoppelse i tarmen
- Sløvhed generelt, hvilket ikke er foreneligt med f.eks. bilkørsel
- Kvalme og svimmelhed
- Afhængighed af præparatet
Sekundære analgetika:
Er de præparater, som primært er udviklet til andre formål end behandling af smerte, såsom epilepsi og depression. Man kan forsøge sig med denne gruppe af medicin, hvis den smertestillende effekt ikke er god nok ved de primære analgetika. Det gælder især ved smerter pga. nerveirritation (såkaldte neuropatiske smerter) og ved kroniske smerter.
Følgende præparater er dem du oftest vil støde på:
- Gabapentoider (f.eks. Gabapentin og Pregabalin): Et præparat mod epilepsi, som også har vist god effekt overfor særligt neuropatiske smerter, generaliseret angst og kroniske smerter. Har desværre tendens til at miste sin virkning over tid. Det er vigtigt, at man både trapper op og ud af denne medicin langsomt.
- Duloxetin (f.eks. Cymbalta): Et præparat mod moderat til svær depression, som også har vist god effekt overfor neuropatiske smerter, andre kroniske smerter og generaliseret angst.
- Amitriptylin (f.eks. Saroten): Et præparat mod svær depression, som har vist god effekt overfor neuropatiske smerter, samt forebyggelse af kronisk spændingshovedpine og migræne. Har desuden en sløvende effekt, og kan derfor være at foretrække, hvis man også har svært ved at falde i søvn om natten.
Anden behandling end medicin
I gruppen af patienter med kroniske smerter foreligger ofte en uhensigtsmæssig følsomhed i nervesystemet, som ikke sikkert kan påvises hos den enkelte patient. Desværre har vi ikke en rigtig effektiv medicinsk behandling endnu, men der findes andre behandlinger, der fokuserer mere på, at smerten ikke skal dominere ens hverdag. Det indebærer f.eks. hjælp til at skabe nye strategier til at påvirke smerteoplevelsen, samt undervisning i kroniske smerter.
- Træning og fysioterapi
- Eftersom skader i ryg, muskler og led er en hyppig årsag til kroniske smerter, er det ofte en god idé at holde sig fysisk aktiv og styrke musklerne omkring ens led. Så længe smerterne ikke skyldes en nyopstået skade, er fysisk aktivitet rigtig godt for dig. Man kan med fordel få hjælp af fysioterapeuter til at tilrettelægge et program, der kan tage hensyn til, hvor dine smerter er lokaliseret.
- Smertedagbog
- For nogle kan det give mening at holde overblik over smerterne med en smertedagbog. Hvornår er det bedst/værst – og er der måske endda tidspunkter, hvor smerterne ikke fylder noget for dig? Det kan måske hjælpe dig til at forstå, om der er trickere i hverdagen, som du kan undgå. Denne metode virker ikke for alle patienter, da der ikke hos alle kan ses et mønster i smerterne.
- Patientuddannelse
- Det vil, for mange mennesker med kroniske smerter, være gavnligt at deltage i et patientuddannelsesforløb. Patientuddannelse betyder, at man som patient lærer at forstå sine smerter. Her vil man få en generel viden om smerte og undervisning i, hvorfor man oplever smerter og ikke mindst, hvordan man kan håndtere dem. Snak med din læge om mulighederne i din region.
- Terapi/samtaler/meditation
- Forskning viser, at det ikke kun er smerteintensiteten, som er afgørende for ens livskvalitet. Måden, hvorpå ens tanker, følelser og handlinger i forhold til smerterne er, har stor betydning for, hvordan man griber sin situation an – og herved kan håndtere sine smerter. Heldigvis, er det muligt at arbejde med ens tanker, følelser og handlinger med hjælp fra en terapeut, en psykolog og/eller meditation. Der forskes aktuelt en del i, hvorvidt kognitiv terapi virker mod kroniske smerter. Ved denne terapiform arbejder man med at ’’aflære’’ uheldige reaktioner på smerte og får teknikker til at håndtere svære følelser og fremme positive tanker omkring ens situation.
I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt for din egen læge at henvise dig til en vurdering hos tværfaglige smerteklinikker, hvor både læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere og fysioterapeuter bidrager til et forløb.
Hvis du, efter at have læst ovenstående indlæg, er blevet i tvivl om din medicin eller har spørgsmål til din behandling, vil vi opfordre dig til at tage en snak med din egen læge herom.
Referencer
Sundhedsstyrelsens Smerteguide 2019.
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Smerteguide.ashx
Lægehåndbogen
Gigtforeningen
Forfatter:
Camilla Uhre Jørgensen, Læge.
Udgivet d. 16. april 2022
Redaktion:
Camilla Jøhnk, Læge.
