Spiral som præventionsmiddel bliver mere og mere populært, og du kender helt sikkert nogen, som har en. Måske overvejer du endda selv at få en – men hvilke typer findes der, og hvilken en passer til dig? Hvordan lægges den op, og er det ubehageligt? Og hvem kan egentlig lægge spiral på mig?
Læs med i dette indlæg, hvor vi gennemgår de forskellige spiraltyper, hvordan de lægges op, og hvem der kan gøre det!
Hvilke slags spiraler findes der?
En spiral hedder på engelsk IUD (intrauterine device), og er et lille T-formet plastikindlæg, som lægges op i livmoderhulen, hvor det beskytter mod uønsket graviditet. Den danske betegnelse ”spiral” er blot et levn fra gamle dage, hvor de faktisk var formede som spiraler.
Der findes overordnet 2 typer spiraler: Kobber- og hormonspiraler.
Begge typer giver en høj beskyttelse mod uønsket graviditet på over 98%. Dog beskytter spiraler IKKE mod seksuelt overførte infektioner som fx klamydia og gonorré, så man bør stadig supplere med fx kondom eller slikkelap, hvis man har sex med nye partnere.
Spiraler er lægemidler på lige fod med al anden medicin, og med alle lægemidler følger mulige bivirkninger. For nogle vil fordelene ved spiralen langt overstige eventuelle bivirkninger, og for andre er bivirkningerne så generende, at man må fjerne spiralen igen – det er helt op til den enkelte at vurdere. Det er altså vigtigt at være opmærksom på ændringer kroppen i månederne efter, at man får en spiral, og at tale med sin læge, hvis man mistænker bivirkninger!
Hormonspiraler
Hormonspiraler indeholder hormonet gestagen. Gestagen er det samme hormon som findes i alle andre hormonelle præventionsformer. Det frigives langsomt fra spiralen og virker primært ved at gøre slimen i livmoderhalsen så sejt, at sædceller ikke kan trænge igennem, og ved at hæmme væksten af livmoderslimhinden, så et evt. befrugtet æg ikke kan sætte sig fast. Hos nogle få vil hormonspiralen også hæmme selve ægløsningen, men de fleste med Kyleena eller Jaydess vil dog have en normal ægløsningscyklus, selvom de måske ikke bløder regelmæssigt.
En ’bivirkning’ ved at hæmme væksten af livmoderslimhinden – som mange dog er glade for – er, at ens menstruationsblødninger ofte bliver mindre. En del vil endda helt stoppe med at have menstruationer på hormonspiral. Dette udnyttes også ofte til at behandle gener fra kraftige og smertefulde menstruationer.
I Danmark er de følgende typer markedsført:
- Jaydess er den med mindst hormon i. Jaydess kan ligge i 3 år, før den skal skiftes.
- Kyleena har en ganske lille smule mere hormon og er kun et par mm. større end Jaydess. Den kan ligge i 5 år, før den skal skiftes.
- Mirena er den med mest hormon i. Den er også rent fysisk lidt større end Jaydess og Kyleena. Da der er mere hormon i, er Mirena særligt god til dem, som døjer med kraftige blødninger og svære menstruationssmerter. Mirena kan ligge i op til 8 år, hvis den primært bruges som prævention. Hvis man har fået en Mirena for at behandle blødning og smerter, bør den dog skiftes efter 5 år.
Alle 3 typer hormonspiraler koster omkring 1200-1300 kr.
De mest almindelige bivirkninger til hormonspiralen er pletblødninger og underlivssmerter. Oftest klinger disse bivirkninger så småt af efter de første 3 måneder, men man kan opleve det i op til 6 måneder efter oplægning.
Da hormonspiralen allerede ligger dér, hvor den skal virke – nemlig i livmoderen – er virkningen overvejende lokal, men der strømmer stadig en lille smule hormon ud i blodbanen. Man kan derfor opleve de samme bivirkninger som alle andre typer af hormonel prævention bl.a. hovedpine, humørsvingninger, akne, vægtøgning, ændret udflåd og depression. Mængden af hormon i blodbanen er dog væsentligt mindre end ved fx p-piller og minipiller, hvorfor nogle af dem, som har bivirkninger af disse, har god gavn af en hormonspiral i stedet for.
Ny forskning har vist, at Jaydess måske giver en lidt større risiko for graviditet udenfor livmoderen end Kyleena og Mirena. Risikoen er dog stadig meget lille, og langt mindre, end hvis man ikke bruger prævention, da spiralen jo giver høj beskyttelse mod graviditet i sig selv!
Kobberspiral
Kobberspiraler har en lille tråd af kobber viklet om sig. De virker ved at frigive små mængder kobber, som skaber en mild betændelsestilstand og gør miljøet i livmoderslimhinden ugunstigt for et befrugtet æg, så det ikke kan sætte sig fast. Desuden virker kobber giftigt for sædcellerne, så de ikke kan bevæge sig lige så effektivt.
Da kobberspiraler ikke indeholder hormoner, har de ingen indvirkning på menstruationscyklussen, og derfor kan de være et godt alternativ for dem, som har oplevet svære bivirkninger af hormonel prævention.
Der findes mange forskellige mærker og størrelser af kobberspiraler. Nogle er fysisk mindre og derfor velegnede til dem, som ikke har været gravide og/eller født før, og andre er større og virker i længere tid. De koster typisk i omegnen af 300-400 kr. og kan, alt efter mærke, ligge i 5-10 år, før de skal skiftes.
Den nye type kobberspiral Ballerine® består af en snor med små kobberperler på. Når den lægges op i livmoderhulen, former snoren sig til en lille bold, som fysisk fylder mindre end en klassisk, T-formet spiral. Den koster ca. 1400 kr. og skal lægges op af sundhedsprofessionelle, som er særligt certificerede i det.
Kobberspiraler giver som bivirkning typisk kraftigere og evt. mere smertefulde menstruationer – graden af bivirkningerne er dog individuelt. En tommelfingerregel er dog, at man kan forvente at bløde ca. 50% mere – dvs. at man skal forestille sig, at man tager halvdelen af ens normale menstruation og lægger oveni. Derfor anbefales kobberspiraler generelt ikke til dem, som i forvejen døjer med kraftige menstruationsblødninger og/eller -smerter. Kobberspiraler kan også bl.a. ændre pH-værdien i skeden og forårsage tilbagevendende ubalancer i underlivet.
Hvor og hvornår kan jeg få lagt spiral op?
En spiral skal lægges op af en sundhedsprofessionel. Typisk vil det være en læge, men nogle steder kan det være fx sygeplejersker, jordemødre eller lægestuderende som er særligt uddannede i det, og som arbejder under en læges supervision. Oplægning af spiral tager typisk 5-10 minutter.
Nogle praktiserende læger tilbyder selv at lægge spiraler, mens andre praktiserende læger vil henvise til en privatpraktiserende gynækolog i stedet for.
Hormonspiraler skal helst lægges op i slutningen af, eller lige efter, en menstruationsblødning. På den måde minimeres risikoen for pletblødninger i månederne efter. En kobberspiral kan også bruges som nødprævention i stedet for den klassiske “fortrydelsespille”, hvis den lægges op senest 5 dage efter at man har haft ubeskyttet samleje.
Hvis en spiral lægges op indenfor de første 7 dage efter menstruationens begyndelse, beskytter den med det samme. Hvis den lægges op på et andet tidspunkt i cyklus, skal man supplere med kondom ved samleje i de følgende 7 dage efter oplægning. Begge typer spiraler kan dog i princippet lægges op når som helst i ens cyklus.
Din læge vil lave en recept på spiralen, som du skal købe på apoteket og selv medbringe til oplægningen. Måske bliver du forskrækket, når du ser størrelsen på pakningen, men bare rolig! Selve spiralen er ganske lille – resten er bare indføringshylsteret.!
Hvordan foregår det, når man skal have lagt spiral?
Forberedelse
En spiral lægges op i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse. Hvis du ikke har prøvet at få lavet sådan én før, så kan du læse vores indlæg om gynækologisk undersøgelse med en beskrivelse af undersøgelsen samt gode råd til at forberede dig.
Det er en god idé at have spist og drukket godt forinden og at tage 2 panodiler (1 g) og 2 iprener (400 mg) en times tid inden oplægningen.
Typisk vil lægen undersøge dig inden oplægning af spiralen for at vurdere din livmoders størrelse, om den er bøjet forover eller bagover, og om din livmoder og æggestokke er normale. Det kan lægen enten gøre ved at indføre to fingre i skeden og føle udenpå din mave med den anden hånd, eller ved at bruge et ultralydsapparat gennem skeden.
Herefter vil lægen indføre et gynækologisk instrument (et såkaldt spekel) i skeden for at kunne se din livmoderhals, som tørres af med lidt vat. Hvis du ikke allerede er blevet testet for klamydia og gonorré, så vil du formegentlig også blive podet for dette her. Hvis testen viser sig at være positiv for klamydia eller gonorré, kan man ved indgrebet have skubbet bakterierne op i livmoderen. I så fald vil man blive behandlet for infektionen.
Lægen vil gribe fat i livmoderhalsen med en lille tang for at kunne holde fast i livmoderen, imens spiralen lægges op. Det kan nive og spænde, og nogle gange vil man blive tilbudt lidt lokalbedøvelse for at afhjælpe dette.
Herefter måler lægen hvor dyb din livmoderhule er. Dette gøres med en sonde, som er en tynd metalpind med centimetermål, som føres forsigtigt op igennem livmoderhalsen. Når man har målt, hvor dyb livmoderen er, indføres selve spiralen via. et tyndt plastikrør igennem livmoderhalsen.
Spiralanlæggelse
Når spiralen ”klikkes ud” af indføringshylsteret, så vil dens T-formede arme folde sig ud inde i livmoderhulen. Dette mærkes typisk som en pludselig, kraftig menstruationskrampe.
Til sidst klippes de tynde snore på spiralen, så de er et par centimeter lange. Fremover vil du med en finger i skeden måske kunne mærke dine spiralsnore, som stikker ud fra livmodermunden i toppen af skeden, og måske vil din partner kunne mærke snorene under penetrationssex. De bliver dog typisk lidt blødere i løbet af et par måneder. Det er vigtigt, at snorene er der – det er nemlig dem, man trækker i, når man skal have spiralen ud!
De fleste oplever ubehag og/eller smerter i varierende grad i forbindelse med oplægningen. Det er derfor vigtigt at føle sig tryg ved den, som skal lægge spiralen, og at sige til undervejs, hvis du oplever for stort ubehag eller for mange smerter.
Husk: det er DIN krop! Du har altid ret til at sige fra, stoppe undersøgelsen eller fx bede om en lille pause til lige at trække vejret.! Nogle er glade for at have en ledsager med (fx en ven eller partner), som kan støtte og holde dem i hånden – din ledsager kan sagtens sidde ved dit hovede med ryggen til dit underliv, så de ikke kan se selve undersøgelsen.
Et par måneder efter oplægningen bør du komme tilbage til en kontrol. Her kan du tale med lægen om eventuelle bivirkninger, og lægen kan tjekke, om spiralen stadig ligger hvor den skal. Dette gøres enten med ultralydscanning eller ved at lave en gynækologisk undersøgelse, hvor man tjekker, at snorene stadig sidder rigtigt.
Der er altid en lille risiko for bivirkninger fra selve indgrebet, fx underlivsinfektion samt en meget lille risiko for at spiralen går igennem livmoderen og ud i bughulen – dette er dog heldigvis meget sjældent! Du skal dog efterfølgende være opmærksom på smerter, kraftig blødning og feber i dagene efter. Du er altid velkommen til at kontakte en læge, hvis du bliver bekymret.
Hvad så, når jeg vil have spiralen ud?
Spiralen kan tages ud når som helst du ønsker det, og har ikke betydning for din fertilitet på sigt.
Når spiralen skal fjernes, sker det ved en gynækologisk undersøgelse. Lægen tager fat i snorene på spiralen og trækker den forsigtigt ud. Også dette kan give en menstruationsagtig krampe.
Nogle gange kan snorene ”forsvinde”, så lægen ikke kan se dem ved den gynækologiske undersøgelse. I de tilfælde skal man henvises til en privatpraktiserende gynækolog, som kan hjælpe med at få den ud.
Få mere inspiration og viden
På Patienthåndbogen kan du se en videoillustration af, hvordan en spiral lægges op i livmoderen.
Er du ikke helt sikker på, om en spiral er det rigtige for dig, eller vil du gerne vide mere om andre præventionsformer? Så læs vores fx vores indlæg om præventionsformer eller om naturlig prævention.
Du kan også læse om sterilisation, myter om p-piller eller om hvordan en provokeret abort foregår, hvis man er blevet uønsket gravid og ikke ønsker at gennemføre graviditeten (indlægget er ikke opdateret ift. den nye abortlov, som træder i kraft i år 2025)
Forfatter: Læge Emilie Engel
Redigeret af: Læge Camille Reese
Publiceringsdato: 04.07.2024
Kilder
Pro.medicins vejledning om hormonspiral og kobberspiral
DSOGs guideline om hormonspiraler
Patienthåndbogens vejledning om hormonspiral og kobberspiral
Min.medicin – 5 hurtige om spiraler
Videnskabelig artikel om virkningen af hormonspiraler
Videnskabelig artikel om spiral og risiko for depression
Videnskabelig artikel om spiral og risiko for graviditet udenfor livmoderen
