Suk suk, er jeg sukkerafhængig? Endnu engang finder du dig selv med munden fuld af sukker. Slikposen er næsten tom. Du kan ikke engang huske, hvordan det smagte. Irritationen vokser. Hvorfor sker det igen?
Er du én af de mange, som igen i år havde sat dig for, at ’’nu skulle det være slut med det sukker’’, men allerede på nuværende tidspunkt har givet op? Det kan være svært at holde fingrene væk fra sukkerholdige fødevarer. For nogle kan det nærmest føles som en afhængighed.
Men kan man egentlig være ’’sukkerafhængig’’, og hvordan kan man gribe det an?
Hvad er sukker?
Sukker er den simpleste form for kulhydrat. Kulhydrat er sammen med fedt og protein de tre store næringsstoffer i vores kost, som tilfører os energi (også kaldet kalorier).
Der findes mange former for sukker, herunder rørsukker, brun farin, honning, sirup osv. Alle typer af sukker indeholder det samme antal kalorier og har den samme effekt på kroppen og hjernen. Mere om det længere nede.
Generelt anbefales det, at maksimalt 10 procent af de kalorier vi indtager i løbet af dagen, må stamme fra sukker. Mere håndgribeligt svarer det til ca. 60 g sukker (eller en halv liter sodavand).
Mange danskeres sukkerindtag overstiger det anbefalede, hvilket til dels kan skyldes, at de ikke er opmærksomme på, hvor mange sukkerholdige fødevarer de indtager i løbet af en dag.
Hvor finder vi sukker?
De fleste er nok ikke i tvivl om, at de grønne vingummier i Hariboposen og Marabou chokoladen indeholder sukker, men mange er ikke opmærksomme på ’’det skjulte sukker’’, som findes i fødevarer, vi ikke tror indeholder sukker.
Det skjulte sukker finder vi bl.a. i:
- Frugtyoghurt og færdiglavede smoothies
- Morgenmadsprodukter
- Saftevand
- Ketchup og diverse dressinger
- Kiks og müslibarer
- En stor del af vores yndlings pålæg, f.eks. skinkesalat
Sukker, i naturlig form, forekommer i frugt (fruktose) og i mælkeprodukter (laktose). Den store fordel ved det naturlige sukker er, at det indtages i en fødevare, som bidrager med mæthed, vitaminer og mineraler. Det kan vi ikke ligefrem sige om vingummiposen.
Men er det så farligt?
Sukker er som næringsstof, i sig selv, ikke farligt – det er vigtigt at understrege. Dog kan overforbrug af sukker føre til en øget indtagelse af kalorier, som på længere sigt vil føre til vægtøgning og måske endda overvægt. Og hvorfor nu det?
Mange fødevarer med et isoleret højt sukkerindhold, og mangel på protein og fedt, mætter ofte ikke tilstrækkeligt. Til gengæld er de ofte ret kalorietætte. Indtager man mange af disse i løbet af dagen, kan det føre til et øget kalorieindtag.
Indtager man flere kalorier, end kroppen forbrænder, vil det føre til vægtøgning – og så er den onde cirkel i gang.
Vi ved efter mange års erfaring og videnskabelige undersøgelser, at overvægt er en selvstændig risikofaktor for mange livsstilssygdomme, herunder specielt sukkersyge, hjerte-kar sygdomme og søvnapnø. Desuden har nyeste forskning fundet en sammenhæng mellem overvægt og visse former for kræft. Dermed kan et overforbrug af sukker være farligt.
Vigtigt er det at understrege, at sukker – overraskende nok – ikke er den værste synder, når det kommer til kalorietæthed og risiko for vægtøgning.
Sukker indeholder omkring 4 kalorier/g, imens fedt indeholder hele 9 kalorier/g. Dermed ikke sagt, at man skal undlade fedtstoffer i sin kost, da det er et vigtigt næringsstof, som bidrager med essentielle egenskaber. Dog vil det være værd at tage med i betragtningen, hvis man er i gang med et vægttab. Læs mere om vægttab her: https://www.laegerformidler.dk/nytarsforsaet-vaegttab/
Kan man være ’’sukkerafhængig’’?
Det kan i hvert fald godt føles som en afhængighed, når man igen finder sig selv med fingrene i slikposen.
Det der sker, når vi indtager sukker, er at hjernens belønningssystem bliver aktiveret. Mere specifikt udskilles stoffet dopamin, som giver kroppen en følelse af nydelse og tilfredsstillelse. Netop derfor giver det ophav til gentagelse, hvorfor vi hurtigt hopper i slikskuffen igen.
Definitorisk er dét at være afhængig (af f.eks. alkohol), en tilstand hvor man skal opfylde flere kriterier, herunder en gennemgribende trang til stoffet og udvikling af abstinenser, når man undgår stoffet.
Teorien om, at der findes en konkret sukkerafhængighed stammer primært fra grundforskning, som er lavet på dyr. Det skal man passe på med at overføre direkte til mennesker.
I virkeligheden betyder det, at der er meget sparsomme beviser for, at der findes decideret sukkerafhængighed hos mennesker i samme grad som ved afhængighed af alkohol og andre rusmidler. Det betyder ikke, at det er nemt at ignorere sin lyst til sukker, men det er nok være mere retvisende at tale om en trang snarere end en regelret afhængighed.
Er du mere interesseret i området, så læs gerne videre hos vores dygtige kollega her: https://www.mortenelsoe.com/blog/sandheden-om-sukker#sandhedenomsukker7
Hvad gør vi så ved det?
Vi må huske os selv på, at sukker ikke er farligt, men at det er overforbruget som kan blive farligt. Sådan er det også med så meget andet. Hvis man føler, at ens trang til sukker har taget overhånd og man ønsker at ændre sukkervaner, så kommer her nogle velmente råd:
- Identificer de sukkerholdige produkter i dit hjem, herunder især det ’’skjulte sukker’’ .
- Tøm ud i dit sukkerlager og erstat det med sundere/mere næringsrige alternativer (kunne f.eks. være frugt, grønt, nødder eller sukkerfattige morgenprodukter).
- Hold dit blodsukker stabilt ved at spise regelmæssige måltider og fibre.
- Prøv at være bevidst om dit sukkerindtag og spørg dig selv:
- Hvor tit sker det?
- Hvornår sker det?
- Hvad laver du imens?
- Er sukkertrangen udtryk for reel sult?
Ofte kan man ubevidst få indtaget større mængder sukker (f.eks. en hel pose slik), på køreturen hjem fra arbejde. Er det fordi, at du er sulten? Her hjælper sukkeret ikke meget – det ved du nu.
- Forbyd ikke dig selv sukker fuldstændig.
Det vi gør forbudt for os selv, er det hjernen helst vil have. I stedet anbefaler vi, at man er bevidst om, hvornår man aktivt vælger sukkeret til. Når det vælges til, så husk at nyde det. Smag efter og tag ét stykke af gangen. På den måde vil din hjerne få sit ’’kick’’ på en mere bevidst måde og du undgår måske at overspise.
- Tag en snak med din egen læge. Mange mennesker har god gavn af et fagligt og bredere synspunkt. Måske en diætist skal på banen?
Kilder
Sundhed.dk
Hjerteforeningen.dk
Videnskabelig undersøgelse om sukkerafhængighed
https://link.springer.com/article/10.1007/s00394-016-1229-6
