I løbet af graviditeten får du målt dit blodtryk flere gange – både hos lægen og i forbindelse med besøg hos jordemoderen. Du vil også blive bedt om at aflevere urinprøver til undersøgelse for bl.a. protein. Men hvorfor er det vigtigt at holde øje med blodtrykket og mængden af protein i urinen under graviditeten, uanset om du føler dig sund og rask?
Det skyldes blandt andet, at du kan udvikle svangerskabsforgiftning – også uden at føle dig syg. Læs med her, hvis du vil blive klogere på, hvad svangerskabsforgiftning er, hvilke symptomer svangerskabsforgiftning kan give og hvordan man behandler tilstanden.
Hvad er svangerskabsforgiftning og hvorfor får man det?
Ca. 3% af gravide i Danmark udvikler svangerskabsforgiftning. Det er en tilstand, hvor kvinden i løbet af sin graviditet udvikler et højt blodtryk med udskillelse af proteiner fra nyrerne via urinen. Der er altså ikke tale om en reel “forgiftning”, dette ord stammer fra gamle dage, hvor man opfattede graviditeten som giftig for den syge kvinde. Svangerskabsforgiftning er vigtigt at opdage, da det bl.a. kan påvirke fosterets vækst. Derudover kan moderen udvikle forskellige symptomer, som vi vender tilbage til. Tilstanden kan opstå fra man er halvvejs gennem graviditeten, dvs. fra ca. 20. graviditetsuge, men langt de fleste får først svangerskabsforgiftning i slutningen af graviditeten.
Årsagen til svangerskabsforgiftning er ikke fuldt klarlagt, men forskning har vist, at moderkagen spiller en vigtig rolle. Desuden har moderens immunsystem og kredsløb betydning for, om hun udvikler tilsanden. Man ved også, at risikoen for svangerskabsforgiftning er større, hvis man i forvejen har forhøjet blodtryk, er blevet gravid ved ægdonation, venter tvillinger, er overvægtig, har sukkersyge, eller hvis man er hjerte- eller nyresyg. Hvis du selv, din mor eller din søster har haft svangerskabsforgiftning, er risikoen også forøget.
Symptomer på svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kan vise sig på rigtig mange måder, fordi næsten alle kroppens organer kan blive ramt. Nogle kan slet ikke mærke, at de er syge, og det kan være svært at opdage tilstanden. Ofte opdages tilstanden tilfældigt i forbindelse med et læge- eller jordemoderbesøg, fordi man finder et forhøjet blodtryk over 140 (øverste blodtryk) eller over 90 (nederste blodtryk). Lægen eller jordemoderen tjekker også for mængden af protein i din urin.
Andre føler sig rigtig syge og de typiske symptomer er hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser, ondt i maven, åndenød, ondt i brystet, kraftig kvalme eller meget vand i kroppen. Disse symptomer kan forveksles med andre sygdomme, fx influenza, og derfor går nogle kvinder et stykke tid med svangerskabsforgiftning, før de kommer til læge. Endelig er der nogle kvinder, der opdager, at de har tilstanden, fordi barnet i maven ikke vokser, som det skal.
Hvordan behandler man svangerskabsforgiftning?
Den eneste ”behandling”, som kan kurere svangerskabsforgiftning, er fødsel af moderkagen og dermed også fødsel af barnet. Den øvrige behandling kan dæmpe symptomerne, men altså ikke kurere tilstanden. Hvilken behandling man vælger afhænger af, hvor syg man er, samt hvor langt henne i graviditeten man er.
Ved let svangerskabsforgiftning kan symptomerne holdes i skak ved at give blodtrykssænkende medicin. I disse tilfælde vil indlæggelse oftest ikke være nødvendigt, men man skal komme til hyppige kontroller på sygehuset. Hvis man er tæt på terminen, vil man typisk blive sat i gang med vestimulerende medicin eller ved at få taget vandet. Hvis man er så uheldig at få svangerskabsforgiftning tidligt i graviditeten, hvor barnet ikke er klar til at blive født, indlægges den gravide oftest på hospitalet. På hospitalet kan den gravide nøje overvåges, så man finder det bedste fødselstidspunkt for både den syge mor og for barnet.
Efter en graviditet med svangerskabsforgiftning er mange indlagt et par dage efter fødslen, da det kan tage lidt tid, før sygdommens påvirkning af kroppen er aftaget helt.
Forebyggelse af svangerskabsforgiftning
Som nævnt findes der ingen behandling, som kan kurere svangerskabsforgiftning, når først tilstanden er opstået. Derfor har forskning gennem de sidste årtier haft fokus på at finde en forebyggende behandling af svangerskabsforgiftning, så tilstanden slet ikke opstår. Man har fundet, at forebyggende behandling med Hjertemagnyl (Acetylsalicylsyre) reducerer risikoen for at udvikle tilstanden med 60%. På denne baggrund bliver kvinder, som er i høj risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning, tilbudt behandling med Hjertemagnyl i første trimester. Hvis du er gravid og har én eller flere af de ovenfor nævnte risikofaktorer, så bør du oplyse det til din læge, så denne kan vurdere, om du skal have forebyggende behandling.
Mistanke om svangerskabsforgiftning? Søg læge!
Hvis du oplever pludseligt at få meget vand i kroppen, kraftig kvalme, kraftig eller tiltagende hovedpine, synsforstyrrelser, ondt i den øverste del af maven, åndenød eller ondt i brystet skal du have fat i en læge hurtigst muligt – det kan være du har begyndende svangerskabsforgiftning.
Få mere inspiration og viden
Mere information om svangerskabsforgiftning kan findes i Patienthåndbogen.
På Læger Formidleres hjemmeside kan du bl.a. finde information om hvilke graviditetsundersøgelser, der tilbydes hos egen læge og jordmoderen. Udover svangerskabsforgiftning kan du også læse om mange andre tilstande i graviditeten, eks. graviditetsdiabetes.
Kilder
Forfatter: Læge Hanne Trap Wolf (2019), revideret af læge Iben Riishede (2023)
Redigeret af: Læge Anne-Sofie Ahlers Rechnagel
