Alle har på et eller andet tidspunkt prøvet at være svimmel. Hvis du tænker dig godt om, kan du sandsynligvis huske mange gange, hvor du har været svimmel. Men måske har du også oplevet, at det har været forskellige fornemmelser fra gang til gang. Begrebet er så tvetydigt og svært for patienter at beskrive, at det som læge kan være svært at finde ud af, hvor man skal starte. I et forsøg på at give dig mulighed for at forstå din krop lidt bedre vil vi her i Læger Formidler forsøge at bryde begrebet svimmelhed ned og føre dig, den potentielle patient, gennem lægens tankegang, når du dukker op i konsultationen.
Hvad betyder svimmelhed egentlig?
Hvis man slår svimmelhed op i den store danske online ordbog får man den følgende definition:
Svimmelhed, vertigo, forstyrrelse i ligevægtssansen med en illusorisk bevægelsesoplevelse, enten i form af en fornemmelse af, at omgivelserne bevæger sig, eller at man selv bevæger sig. Svimmelhed er som regel ubehagelig, i nogle tilfælde ledsaget af kvalme, opkastning og angst
Definitionen her beskriver den “rigtige” svimmelhed, som opstår på grund af en fejl i det indre øres ligevægtsapparat. Ligevægtsapparatet koordinerer med andre centre i lillehjernen for at danne balancesansen og tilpasse øjenbevægelser (det er f.eks. derfor du kan læse videre, imens du ryster på hovedet). Dette system består af flere komponenter, der kan fremstilles i forsimplet form herunder:
- Selve ligevægtsapparatet består af 3 buegange i det indre øre. Inde i hver buegang er der væske, som sættes i bevægelse, når hovedet bevæger sig. Det danner en elektrisk impuls, som via hørenerven sendes til et balancecenter i den øverste rygmarv og videre til lillehjernen.
- I lillehjernen kombineres indtryk fra det indre øre med signaler fra strækreceptorer i musklerne, som fortæller dig, hvor din krop befinder sig i rummet. Det kaldes den proprioceptive sans.
- Hertil kommer også input fra hjernens synscenter, som sender afkodet information om synsindtryk med.
- Kombinationen af disse 3 sanseindtryk giver tilsammen balancesansen. Hvis man har 2 eller 3 af disse sanser, og samkørslen i lillehjernen virker, har man en bevaret balance.
Men hvad kan så føre til oplevelsen af svimmelhed? Egentlig en hvilken som helst fejl et sted i dette system. Det er lidt som at prøve at finde ud af, hvorfor en motor ikke vil starte uden at kunne løfte kølerhjelmen. Derfor findes årsagen ofte via mønstergenkendelse og ved at isolere de enkelte elementer af ligevægtssansen. Lad os tage en gennemgang af de hyppigste oplevelser af svimmelhed:
Når verden snurrer rundt
Dette betegnes vertigo og bliver ofte betragtet som den “rigtige” svimmelhed. Helt typisk vil en person med vertigo opleve, at verden snurrer rundt, selv når personen står stille. Det helt typiske eksempel er tilstanden benign paroxysmal positional vertigo/BPPV (løst oversat: “ufarlig-engang imellem-stillingsafhængig-svimmelhed”), hvor en øresten (otolit) “river sig løs” og “ruller rundt” i buegangene i det indre øre. Så virker det som om, at man bliver ved med at snurre et stykke tid efter en hovedbevægelse stopper. Som det oversatte navn hentyder, så er dette en generende men ufarlig tilstand, hvor ørestenen kan guides ud af øregangen ved at bevæge hovedet på en specifik måde, så stenen løber ud af buegangene. Problemer her vil typisk være noget, som øre-næse-halslæger kan hjælpe med at udrede og give øvelser til at behandle.
Når jorden gynger
Den nautiske svimmelhed, hvor det føles som at stå på et gyngende skib, forekommer, når der er en fejl længere inde i systemet. Derfor kaldes det også central svimmelhed. Her går sammenkøringen med de øvrige sanser galt på en eller anden måde, således at der opleves en ubehagelig følelse af, at bevægelse og placering ikke stemmer sammen. En tilstand her kan være en “virus på balancenerven”, som faktisk ikke nødvendigvis er en virus, men en betegnelse for central svimmelhed, der er gradvist tilkommende uden anden forklaring. Man forventer, at det går over igen, men det kan tage lang tid og være invaliderende imellemtiden. Ved pludseligt opstået central svimmelhed kan der være tale om en blodprop i hjernen, der rammer en af balancesystemerne. Mange vil også kende denne form for svimmelhed fra køresyge eller søsyge, hvor det indre øres og synets indtryk ikke passer sammen. Problemer her vil ofte blive sendt videre til neurologer, som er eksperter i at finde det præcise sted i systemet, hvor der er en fejl. Dette kan foregå med funktionsundersøgelser (alt det der med lukkede øjne og fingerpegning lægen beder dig om) og scanninger.
Dobbeltsyn
Der er et utal af forskellige nervebaner, der koordinerer øjnenes bevægelser i forhold til hinanden, ligevægtsapparatet og verdenen omkring os. Disse reflekser lærer typisk at tilpasse sig ændringer i funktion med tiden, men pludselige ændringer kan give en ubehagelig følelse af ikke at kunne orientere sig i rummet. Hvis du vil prøve, hvordan dette fænomen føles, så bare prøv at tage en anden persons briller på og kig rundt i lokalet. Det bliver svært at bedømme afstande, og bevægelser kan være kvalmefremkaldende. Lignende oplevelser kan forekomme ved brydningsfejl eller ved dobbeltsyn. Brydningsfejl og groft sagt alt, der ligger før synsnervernes krydsning, vil blive henvist til øjenlæger, og alt med påvirkning bag krydset ryger til neurologerne.
Når det sortner for øjnene
De fleste har prøvet den ubehagelige fornemmelse af at rejse sig op og pludselig mærke en let følelse i hovedet og flimren eller sortnen for øjnene. Mange betegner denne følelse som svimmelhed i mangel på et bedre begreb, men det har ikke noget at gøre med ligevægtsapparatet.
I praksis er det en oplevelse af nær-besvimelse. Når man rejser sig op skal hjertet pludseligt pumpe hårdere for at presse blodet op til hovedet, og blodårerne i benene trækker sig sig sammen for at presse blodet opad. Det kaldes et ortostatisk (ligetryks-) respons.
Nogle gange indtræffer kompensationen ikke hurtigt nok, eller også er hjertets pumpeevne utilstrækkelig. Så opleves “tunnelsyn” eller “sortnen for øjnene”. Dette problem forekommer oftere med alderen, hvor det ortostatiske respons bliver langsommere, men det kan også komme som bivirkning til medicin.
Den farligste årsag er, at hjertet ikke kan pumpe hårdt nok, og derfor vil man typisk blive tilset af en hjertelæge ved alvorlige tilfælde, især hvis man samtidig har brystsmerter.
Koordinationsvanskeligheder
Jeg har selv set flere patienter, der kommer i skadestuen og beskriver svimmelhed, hvor der egentlig er tale om besvær med at koordinere bevægelser. Meget af denne koordination ligger også i lillehjernen, så det er måske ikke helt ved siden af. En typisk oplevelse kan være, at man føler, at jorden er for tæt på eller langt væk, når man tager et skridt, eller at man bliver klodset og griber ved siden af kaffekruset. Igen vil man typisk skulle videre til neurolog, hvis symptomerne er alvorlige.
Så, hvad kan du bruge denne her gennemgang til? Næste gang du oplever noget, som du vil beskrive som svimmelhed, så tænk over:
- Snurrer verden rundt? Gynger den? Sortner det for øjnene? Lystrer lemmerne ikke?
- Hvornår startede det? Hvor længe bliver det ved? Kommer det i anfald eller er det der hele tiden? Er der noget der gør det bedre/værre? Har du oplevet lignende før?
- Er der andet, der kunne påvirke dig, så du får symptomerne? Har du været på et skib hele dagen? Tager du noget medicin? Har du andre sygdomme? Har du spist og drukket?
Når du så kommer til en sundhedsprofessionel, så vær klar på at beskrive disse ting. Det giver den hurtigste, mest præcise og bedste behandling for dig. Vi dykker længere ned i de enkelte årsager i løbet af de næste uger her på bloggen.
Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af fænomenet svimmelhed og gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.
Forfatter
Valdemar Vejlstrup, læge
Redaktion
Læger Cecilie Kiel, Mimi Thyregod og Anne Sophie Homøe
