I mange år havde vi egentlig fået ret godt bugt med sygdommen syfilis i Danmark. Det skete formentlig som følge af de massive HIV-kampagner omkring sikker sex tilbage i 1980’erne. I løbet af 00’erne steg antallet af syfilistilfælde i Danmark dog igen. De sidste 10 år har antallet af smittede ligget relativt stabilt, men er så småt begyndt at stige lidt igen (446 tilfælde i 2020 ifølge SSI). Syfilis-smitten bliver skarpt overvåget af Statens Serum Institut i Danmark.
Hvad er syfilis?
Syfilis er endnu en af de infektioner, som man betegner en seksuelt overført infektion. Infektionen skyldes bakterien Treponema Pallidum.
Bakterien smitter oftest via seksuel kontakt gennem slimhindekontakt. Man ser både genital, anal og oral smitte. Derudover ser man også mor til barn smitte under graviditet og i forbindelse med fødsler, hvor mor er smittet med syfilis. Alle gravide i Danmark er siden 2010 blevet screenet for syfilis.
Syfilis er i fagsproget kendt som “den store imitator”. Det er et udtryk for, at syfilis-infektionen kan efterligne mange andre sygdomme. Det betyder også, at lægerne ofte kan mistænke andre sygdomme, før alarmklokken for syfilis ringer. Nedenfor nævnes nogle af de typiske symptomer på syfilis.
Selve bakterien (også kaldet en spirokæt) ligner under et mikroskop en lille skrue/spiral. Sygdommen viser sig i 4 mulige faser. Nogle vil slet ikke gennemgå den primære eller sekundære fase, de betegnes i stedet som værende direkte i den latente fase.
- Den primære fase: Ca. 3-6 uger efter, man er blevet smittet udvikler man et lille uømt og skinnende sår (det kaldes et “chanker”) på kønsorganerne eller i mundhulen. Der kan være både et eller flere sår. Nogle vil også opleve at få hævede lymfeknuder rundt omkring på kroppen. Chankeret/såret forsvinder efter ca. 1 måneds tid. I perioden, hvor man har sårdannelsen, kan man smitte andre!
- Den sekundære fase: I ugerne og måske endda flere måneder (op til 6 måneder!) efter det lille sår, kan man udvikle røde “knopper” næsten overalt på kroppen. Det kan næsten ligne et skoldkoppe-udslæt for det utrænede øje. Knopperne kan ses både i huden, i håndfladerne, men også i munden, analt og omkring kønsorganerne. Knopper på slimhinderne kan være væskefyldte, som en lille blæredannelse. Igen er udslættet meget smitsomt!
Udover udslættet, kan man udvikle andre (uspecifikke) symptomer, såsom: feber, ledsmerter, lymfeknudehævelse og i nogle tilfælde pletskaldethed, høretab og tinnitus. Undertiden kan syfilis medføre organpåvirkning som f.eks leverbetændelse, nyrebetændelse og regnbuehindebetændelse.
Efter ca. 1 måneds tid forsvinder symptomerne, men er man uheldig kommer de igen flere gange i løbet af de 2 efterfølgende år (hvis man da ikke bliver behandlet!).
- Den latente fase: Inddeles igen i “tidlig” og “sen”. Den tidlige latente fase ses i løbet af det første år efter smitte. Man har ingen symptomer i denne periode. Den sene latente fase er op til flere år efter, man er blevet smittet. Her har man heller ikke nogle symptomer. Tager man en blodprøve, vil man dog kunne finde syfilis-antistoffer og dermed syfilisinfektion.
- Den tertiære fase: Opstår adskillige år efter smitte. Sygdommens sidste fase. Her kan man udvikle knuder i huden (kaldet gummata), få påvirkning af hjertet og risikere at udvikle hjerneinfektion kaldet neurosyfilis. Neurosyfilis kan medføre nedsat syn, hørelse, besvær med at bevæge arme og ben og ydermere forårsage psykoser og kognitiv påvirkning.
Tertiær syfilis er sjælden i Danmark, da infektionen ofte er opdaget og behandlet inden.
Hvordan tester man for syfilis?
Hvis man har mistanke om eller er bekymret for smitte, kan man blive testet hos sin egen læge. Man kan tage en prøve fra såret og undersøge for bakterien under et mikroskop (mørkefeltsmikroskopi). Man kan også få foretaget en blodprøve, der kan påvise, om man er smittet med syfilis ved hjælp af antistoffer. Blodprøven kan dog være falsk negativ, hvis man tager den for tidligt, hvorfor det anbefales, at man tager en kontrolprøve efter nogle uger, hvis man fortsat har mistanke om smitte.
Ved mistanke om syfilis i hjernen, kan man tage en prøve fra rygmarvsvæsken.
Hvis du er smittet med syfilis vil din læge også teste dig for andre seksuelt overførte infektioner.
Hvordan behandler man syfilis?
Som med de fleste bakterieinfektioner findes der ikke en vaccine mod syfilis. Til gengæld kan infektionen behandles hurtigt og nemt med antibiotika. De fleste steder anvendes Benzathin penicillin. Udviklingen af penicillin har derfor haft stor betydning for bekæmpelsen af syfilis på verdensplan, selv om syfilis stadig er ganske udbredt flere steder i verden.
Har man allergi overfor penicillin anvendes et andet antibiotikum.
Afhængig af sværhedsgraden af infektionen (dvs. hvilket stadie den er på) kan man blive behandlet en til flere gange.
Beskyt dig!
For at mindske risikoen for syfilis anbefales det, at man dyrker sikker sex f.eks. med kondom. Har man skiftende partnere, bør man lade sig teste for seksuelt overførte infektioner.
Er du blevet smittet med syfilis er det vigtigt, at du kontakter relevante seksualpartnere med henblik på hurtig smitteopsporing.
Historien om syfilis
Historien om syfilis er i virkeligheden lang og spændende, og der findes heldigvis utallige artikler online omkring syfilis’ hærgen og rasen gennem årene. Hvor kom den fra i første omgang? Hvis man synes infektionsmedicinsk historie er spændende, kan forfatteren kun anbefale, at man giver sig i kast med læsningen.
Forfatter
Anne-Sophie Homøe, læge
Udgivet d. 11. juni 2022
Redaktion
Niloofar Sherazi Dreyer, læge
Kilder
- https://www.ssi.dk/-/media/arkiv/dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/koenssygdomme/rsopgrelse-syfilis-2019-og-2020.pdf?la=da
- https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2022/antallet-af-syfilistilfaelde-i-danmark-stiger
- https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/infektioner/tilstande-og-sygdomme/bakteriesygdomme/syfilis/
