-
Seksualitet og kræft i underlivet hos kvinder
Mange oplever, at seksualitet og sexliv påvirkes, når de får konstateret kræft i underlivet. Det at få en kræftdiagnose kan have stor indvirkning på identitet, livskvalitet og ikke mindst samliv. Her kan du læse om, hvordan seksualiteten kan påvirkes i sygdomsforløbet i relation til de forskellige behandlinger der findes. Hvordan kan sexlivet og seksualiteten påvirkes, når man får en kræftdiagnose? Det at få konstateret en så alvorlig sygdom som kræft medfører, at de fleste føler sig væltet bagover og mister kontrollen. Det er naturligt, at man i sådan en choktilstand mister lysten og overskuddet til sex. For nogle sætter det tidligt gang i tanker om ens samliv og relation til…
-
Hvad er livmoderhalskræft og hvilke symptomer skal man være opmærksom på
Bliv HPV-vaccineret og sørg for at blive screenet for celleforandringer – så får færre kvinder livmoderhalskræft! I denne måned har vi fokus på livmoderhalskræft. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom, som rammer 400 kvinder årligt i Danmark. Forekomsten er højest hos kvinder i 30-45 års alderen samt over 70 år. Livmoderhalskræft opstår ved smitte med HPV, som er en seksuelt overført virus. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man som 12-årig bliver vaccineret mod HPV og at alle kvinder mellem 23 og 64 år bliver screenet for celleforandringer eller HPV-infektioner i livmoderhalsen hvert tredje eller femte år, afhængig af alder, fødselsdato og dato for seneste screening. Det er vigtigt at opdage celleforandringer i tide,…
-
Æggestokkræft
Kræft i æggestokkene er en sjælden, men alvorlig sygdom. De hyppigste symptomer er øget maveomfang, tyngdefornemmelse og smerter, men ikke sjældent vil symptomerne først vise sig, når sygdommen har spredt sig. Behandlingen for æggestokkræft er ofte operation efterfulgt af kemoterapi. Kræft i æggestokkene Hver år får ca. 600 danske kvinder konstateret æggestokkræft. Sygdommen rammer hyppigst kvinder i 70-80-årsalderen. Der findes flere forskellige former for æggestokkræft, da kræften kan opstå fra alle de forskellige væv i både æggestokke og æggeleder. Risikofaktorer Årsagen til æggestokkræft er oftest ukendt. Æggestokkræft er hyppigere hos kvinder, som ikke har fået børn, men man kender ikke årsagen til dette. P-piller menes at nedsætte risikoen for kræft…
-
Hoved- og halskræft
Hoved- og halskræft dækker over adskillige typer af kræft. Navnet er meget sigende for det område det dækker – nemlig: hovedet og halsen og inddeles nærmere i følgende: Mundhulekræft Næse-, næsesvælg- og bihulekræft Svælgkræft Strubekræft Skjoldbruskkirtelkræft Spytkirtelkræft (Ørekræft – ca 5 tilfælde årligt) Yderligere inddeles de forskellige områder ofte i forskellige typer af kræft, og behandlingen afhænger af, hvilken type kræft, man har. Ca. 1600 personer får hoved-halskræft i Danmark ligger om året og hyppigst er kræft i svælget. Hvad er kræft? Kræft er en celleforandring, en mutation i cellens system. Vi kalder kræft for “ondartet”, fordi den ikke respekterer dens omgivelser. Derfor vokser kræft og i nogle tilfælde spreder den sig…
-
Hjernekræft
Hvad vil det egentlig sige at have hjernekræft? Kræft i hjernen er en bred betegnelse for mange forskellige kræfttyper. Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige typer hjernekræft, da forløbet og behandlingen afhænger meget af hvilken type der er tale om. Her er nogle eksempler: Glioblastom (mest aggressive tumor) Astrocytom (kan blive til glioblastom) Oligodendrogliom Meningeom (vokser fra hjernehinderne og ikke fra selve hjernen) Neurinom (Ofte på hørenerven, hvor der kaldes akustikusneurinom) Hypofyseadenomer (tumor i hjernens hormoncenter) Medulloblastom (aggressiv tumor, hyppigst hos børn og unge) Symptomerne på det forskellige typer hjernekræft kan i mange tilfælde være de samme. Man kan også have en kræftsvulst andre steder i kroppen, som…
Du vil muligvis også synes om
Hvordan går man til en psykiater?
Fibersprængning – hvad gør jeg ved det?
Hjernerystelse
-
Brystkræft
Oktober er international brystkræftmåned, og herhjemme fejres lyserød lørdag den 9. oktober. Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder i Danmark, og de fleste af os kender én eller har hørt om én, som har eller har haft brystkræft. Faktisk så bliver omkring 4700 personer ramt af brystkræft årligt i Danmark. Det svarer til, at ca. én ud af ti kvinder vil få brystkræft under deres livstid. Mænd kan også blive ramt af sygdommen, men det ses mere sjældent. Læs med i dagens indlæg og bliv klogere på, hvad brystkræft er, hvordan man bliver udredt og behandlet for det, og ikke mindst; hvad du selv kan gøre for at opdage…
Du vil muligvis også synes om
Lavt stofskifte
Hjernerystelse
Håndkøb til Husbehov – om smertestillende medicin
-
Screening for kræft
Alle kender nogen, eller har hørt om nogen, som har kræft. Kræft dækker over mange forskellige sygdomme, som kan have vidt forskelligt forløb. For mange kræftsygdomme gælder det, at jo tidligere man fanger sygdommen, jo nemmere er det at behandle den. Og des bedre er udsigterne for helbredelse. I Danmark, og mange andre lande, har man indført screeningsprogrammer for udvalgte kræfttyper. Dette har man gjort i håb på at fange sygdommene på et så tidligt stadie som muligt. I dagens indlæg dykker vi ned i de danske screeningsprogrammer for kræft, og fortæller lidt om, hvilke fordele og dilemmaer screening for kræft medfører. Hvad er formålet med screening for kræft? Når…
-
Modermærkekræft
Endelig! Sommersolen nærmer sig – men det betyder også, at vi skal være mere opmærksomme på at beskytte os mod den. Med dette indlæg retter vi fokus på modermærkekræft, som er den farligste form for hudkræft og langt overvejende skyldes ultraviolet (UV)-stråling fra solen. Hvad er modermærker? Modermærker (nævi) kaldes også for skønhedspletter og består af en samling nævusceller (melanocytter), der producerer det brune farvestof melanin. Nævi kan være medfødte, men oftest optræder de først efter fødslen. Antallet stiger i løbet af puberteten, og nye tilkommer gennem hele voksenlivet. De kan have forskellig størrelse og farve, og en voksen har i gennemsnit ca. 25 stykker. De er oftest helt ufarlige…
Du vil muligvis også synes om
Har du måske astma?
Forstyrrelser i kalkstofskiftet
Hvordan lever jeg længere – og bedre?
