-
Brændmænd
Sommersæsonen er her. Vi skal i havvandet og køle den varme solskinskrop. Men med ét oplever du en brændende fornemmelse på dit ben. Du kigger ned i vandet, og ser formationen af en hvid bobbel med en rød midte med lange røde tråde ud af kroppen; en brandmand. I Danmark findes hovedsageligt én type af brandmænd, Cyanea capillata, og de fleste af os kan nemt genkende den. Hvis man er så uheldig, at blive ramt af en brandmands tentakler, så kan man opleve brændende smerter, sammen med svie, og evt. i sidste ende vabler. Årsagen er at brandmænd har gift som sidder i de lange trådformationer fra brandmandens krop (tentakler).…
-
Screening for kræft
Alle kender nogen, eller har hørt om nogen, som har kræft. Kræft dækker over mange forskellige sygdomme, som kan have vidt forskelligt forløb. For mange kræftsygdomme gælder det, at jo tidligere man fanger sygdommen, jo nemmere er det at behandle den. Og des bedre er udsigterne for helbredelse. I Danmark, og mange andre lande, har man indført screeningsprogrammer for udvalgte kræfttyper. Dette har man gjort i håb på at fange sygdommene på et så tidligt stadie som muligt. I dagens indlæg dykker vi ned i de danske screeningsprogrammer for kræft, og fortæller lidt om, hvilke fordele og dilemmaer screening for kræft medfører. Hvad er formålet med screening for kræft? Når…
-
Skal vi behandle eller ej?
Mange vil helst undgå tanken, men før eller siden skal der træffes svære beslutninger: Skal en alvorlig sygdom behandles, eller skal naturen have lov til at gå sin gang? Ville du være klar til at træffe den beslutning på vegne af en, som du elsker? Ville de vide, hvad dine ønsker er, hvis du blev syg og ikke kunne give din mening til kende? I denne uges blogindlæg opfordrer vi til at tænke de svære tanker, så du og dine nærmeste kan være forberedt, hvis uheldet rammer. Overvejelser i den sidste tid Vi kan lige så godt rive plasteret af med det samme: Vi skal alle sammen dø. Det, som…
-
Hvorfor tester lægen ikke bare for alt?
Du har det skidt nu og vil bare gerne have hjælp. I det mindste en forklaring. Du får at vide, at der skal laves nogle tests, og måske nogle flere bagefter. Hvorfor ikke bare tage dem allesammen på en gang? Det er der faktisk en god grund til, og vi vil gerne prøve at forklare det i denne uges indlæg. De næste par uger har vi ikke fokus på enkelte sygdomme. Derimod på lægens tanker om, hvorvidt der overhovedet skal testes og behandles og hvilke risici der kan være ved at sætte for meget i gang. Du har i længere tid følt dig træt, uoplagt. Du sover dårligt om natten…
-
At være pårørende
At være pårørende til et menneske med psykisk sygdom kan være udfordrende. Man kan være i tvivl om, hvordan man bedst hjælper personen, om man kan risikere at gøre noget forkert, og hvad man skal gøre, hvis personen ikke vil have den hjælp, som man føler eller tror, at de har brug for. Lige så forskellige som de utallige psykiske sygdomme er, lige så forskellige er udfordringerne som pårørende. Derfor har vi i denne uge samlet nogle gode og velmente råd til dig, som er pårørende til en person med psykisk sygdom. Hvad er min rolle som pårørende? Som pårørende har du en nær, og ofte essentiel, rolle i ethvert…
-
OCD
‘’Vask jeres hænder!’’. Gennem det sidste år har vi fået gentaget dette, hvor end vi ser hen. En fornuftig handling, især i disse coronatider. Men kan man vaske hænderne for meget – kan det blive til en tvangshandling? Er det mon OCD? Hvad er OCD? Mange mennesker lider af det man kalder OCD. Det er en engelsk forkortelse, som står for Obsessive Compulsive Disorder. På almindeligt dansk kan det oversættes til en sygdom med tvangstanker og tvangshandlinger. Man kan have tvangstanker eller tvangshandlinger, eller begge dele samtidigt. Tvangstanker Tvangstanker er ubehagelige tanker, der ufrivilligt dukker op i ens bevidsthed, og som ofte er svære eller føles umulige at komme af…
-
Tvang
En mørkere side af sundhedsvæsenet, og nok især i psykiatrien, er brugen af tvang. Al form for tvang er grænseoverskridende, ubehageligt og noget, der skal være absolut sidste udvej – dér hvor det ville være et større svigt ikke at anvende tvang. Er du nysgerrig på området, så læs med i dagens blogindlæg. I de fleste samfund og lande, både nu og historisk, har der været særlige regler for mennesker med psykiske lidelser. Her er tanken, at når mennesker er tilstrækkelig syge, så kan de ikke længere tage vare på sig selv, og derfor er samfundet nødt til at gribe ind. I Danmark er det lovligt at bruge magt over…
-
Forhøjet blodtryk – Er der grund til bekymring?
”Min mor blev kørt herud [akutmodtagelsen] med udrykning, fordi hun havde et meget højt blodtryk. Hun havde hovedpine i morges, da hun stod op, så hun tog sit blodtryk. Vi ringede straks 112 – vi blev meget bekymrede. Nu er det faldet en smule, men det er stadig højt”. Ovenstående historie møder jeg og andre læger, der arbejder i akutmodtagelsen, næsten daglig. Det skyldes, at op mod 20-25% af befolkningen har forhøjet blodtryk. Dette er en sygdom, som findes i forskellige sværhedsgrader. Nogle tilfælde kan klares med livsstilsændringer, mens andre skal behandles med medicin. Fælles for de fleste er, at det langt hen ad vejen er meget milde forløb, som…
-
Diskusprolaps – Hvad er det for noget?
Måske du selv har døjet med en diskusprolaps – de fleste kender i hvert fald en bekendt, ven eller et familiemedlem som har. Men hvad er en diskusprolaps egentlig – og er det farligt? Rygsøjlen er bygget af knogler, hvirvellegmerne, som passer godt på vores rygmarv ved at dække rygmarven hele vejen rundt. Mellem hvirvellegmerne findes et blødt materiale, kaldet en diskus. Den sørger for at absorbere alle de stød, vi får gennem ryggen hele dagen. De er opbygget af et blødt materiale, med en endnu blødere indre masse i midten. Jo ældre vi bliver, desto større er risikoen for, at vi får små revner i vores stødabsorberende diskus.…