-
Herpes genitalis og graviditet
Du kender måske allerede de klassiske forkølelsessår på læberne, som op mod 80% af befolkningen får på et tidspunkt i deres liv. Disse sår kan også opstå på kønsdelene og kaldes så ‚herpes genitalis‛. Herpes genitalis kan opstå gennem hele livet, men hvad gør du, hvis du tidligere har haft, eller får, herpes genitalis imens du er gravid? Læs med her og bliv klogere på det. Hvad er herpes genitalis? Som med forkølelsessårene på læberne, så skyldes herpes genitalis også virussen Herpes Simplex (HSV-1 eller HSV-2). Virussen kan smitte fra mund til kønsdele eller ved kontakt mellem kønsdele. Herpes genitalis omtales derfor også som en seksuelt overførbar sygdom. Herpes viser…
-
Glukosebelastningstest
Mange gravide snakker om den – „læskedrikken‟, der er sødere end det meste. Er du gravid og har endnu ikke hørt om den famøse glukosebelastningstest, eller har du netop hørt om den fra din egen læge, der mener du bør få foretaget sådan en? Så sæt dig til rette et øjeblik, og få svar på hvordan det foregår, hvad man kan forberede sig, samt hvorfor vi egentlig laver testen. Hvad er det for en test? En glukosebelastningstest kaldes ofte også for en OGTT (oral glukosetolerance test). Den bruges til at finde ud af, om den gravide kvinde har udviklet sukkersyge under graviditeten. Den foretages som oftest på det sygehus, hvor…
-
Leverbetinget Graviditetskløe
Kradse kradse, klø klø… Kender du også følelsen af at være gravid og være ved at gå ud af dit gode skind, fordi det klør helt forfærdeligt i håndflader og fodsåler? Eller måske på hele kroppen? Så har du måske tilstanden med det mundrette navn leverbetinget graviditetskløe, som du kan læse mere om her. Hvad er graviditetsbetinget leverkløe og hvorfor opstår det? Leverbetinget graviditetskløe opstår, fordi kroppen ophober galdesalte i blodet. Galdesaltene produceres i leveren, og føres ud gennem galdegangene og ud i tarmen, hvor de hjælper med fordøjelsen af fedt. Under graviditeten ses der hos nogle kvinder en delvis forsnævring af galdegangene og en del af galdesaltene (og andre…
-
Diabetesmedicin
Hele måneden har vi skrevet om diabetes(sukkersyge) og de mange følgetilstande, der kan opstå ved langvarig, ukontrolleret sygdom. Heldigvis findes der adskillige behandlinger af diabetes. Generelle livsstilstiltag og de målrettede behandlinger for at forebygge synstab og amputationer kan du læse mere om i månedens tidligere opslag, men idag vil vi undersøge diabetes medicinen i mere detalje. Behandlingsmålet Som vi, i månedens andre indslag, har været inde på, er det grundlæggende mål for sukkersygebehandling at sikre, at blodsukkeret holdes under det skadelige niveau. Derved forhindrer man bedst, at der ikke udvikler sig afledte sygdomme. Der er 3 måder at gøre dette på: At forhindre sukker i at komme ind i blodet…
-
Nyresvigt
I denne måned skal vi tale om, hvad det vil sige, når et eller flere af kroppens organer svigter. Dette blogindlæg omhandler nyresvigt. Men hvad er det nu lige helt præcis for funktioner, nyrerne har? Og hvorfor er det farligt, når funktionerne svigter? Og hvorfor er det i øvrigt, at Hr. Jensen nede i nr. 4 skal på sygehuset tre gange om ugen for at få dialysebehandling? Hvis du ønsker at blive lidt klogere på et af kroppens vigtige organer, så læs med! Hvilke funktioner har nyrerne? Nyrerne er to bønneformede 12-13 cm lange organer, som ligger bagtil på hver side af rygsøjlen. De er opbygget af tusindvis af små…
-
Vestimulerende drop
En af de typer medicin, der bruges hyppigst under en fødsel, er et vestimulerende drop. Men hvad indeholder et vestimulerende drop, og hvad betyder det for mig og mit barn? Hvad er et vestimulerende drop? Vidste du, at det aktive stof i det vestimulerende drop hedder oxytocin og er det samme stof, som findes naturligt i kroppen, og som kaldes ”kærlighedshormonet? Oxytocin udskilles fra hjernens hypofyse, og under fødslen får det muskelvævet i livmoderen til at trække sig sammen og dermed fremkalde veer. Efter fødslen er oxytocin vigtigt for nedløbsrefleksen under amningen. Derudover kan oxytocin også bruges som i led igangsættelse af fødsler, ved manglende fremgang af fødslen, til forebyggelse…
-
Smertestillende håndkøbsmedicin
Av mit hovede! Av min ryg! De fleste af os har prøvet at have smerter. I de tidligere indlæg denne måned, har vi talt om smerter generelt, samt hvordan man kan behandle kroniske smerter. Heldigvis kan lettere, kortvarige smerter ofte afhjælpes af smertestillende medicin, som man kan købe i håndkøb og således ikke kræver et lægebesøg eller en recept. I denne uges indlæg skal vi kigge nærmere på smertestillende medicin, man kan købe uden recept. Hvilken slags smertestillende medicin kan man købe i håndkøb? Der er overordnet to typer af smertestillende medicin, som man kan købe i håndkøb. Paracetamol (Panodil, Pamol, Pinex) samt NSAID (non-steroid anti-inflammatorisk lægemiddel), også kendt som “gigtmidler”.…
-
Myter om p-piller
I dette indlæg har vi samlet en håndfuld myter om p-piller. Læs med og få be- eller afkræftet nogle af de myter du har hørt om p-piller. 1. Du skal holde syv dages pause i hver cyklus Sludder og vrøvl. Du kan sagtens tage p-piller uden pause. Der er mange, der synes, det er dejligt at slippe for at få menstruation hver måned, og det er ikke skadeligt for kroppen. Faktisk kan det være en fordel, fordi man på den måde ikke kommer til at glemme at spise en pille. Lider man af kraftige menstruationssmerter, kraftige blødninger, præmenstruelt syndrom eller lignende kan dét at springe p-pille-pausen over endda være en…
-
Nervesmerter
I denne uge ser vi nærmere på smerter, der kommer, når det er selve nervesystemet der er skadet eller ramt af sygdom. Disse smerter kalder vi nervesmerter eller på fagsprog; neuropatiske eller neurogene smerter. I de sidste ugers indlæg, har vi fortalt om smerter generelt. Vi har fortalt om hvordan smerte er et signal, som registreres i kroppen, sendes mod hjernen og herefter giver en ubehagelig sansemæssig og/eller følelsesmæssig oplevelse. Når nervesystemet der skal registrere smerte går i stykker I fagsprog opdeles neuropatiske smerter i centrale (fra rygmarv og hjernen) og perifere (fra nerverne ude i kroppen). Smerterne kan både opleves som konstante, eller de kan komme og gå. Selvom…