-
Screening for livmoderhalskræft
Der er tikket et brev ind i din e-boks: ”Du indkaldes til screening for livmoderhalskræft”. Uanset om det er din første indkaldelse, eller du har været igennem møllen mange gange tidligere, kan der opstå en del spørgsmål. For ved du egentlig, hvad lægen foretager sig, når du har benene i bøjlerne? Hvad bliver der kigget efter og hvorfor? Måske ved du, at det er noget med HPV-virus og en celleprøve – eller hedder det et smear? Og var der ikke også noget med den dér vaccine? Det kan være en jungle at finde rundt i, men der er en god grund til, at vi i Danmark tilbyder screening for livmoderhalskræft…