-
Nyresvigt
I denne måned skal vi tale om, hvad det vil sige, når et eller flere af kroppens organer svigter. Dette blogindlæg omhandler nyresvigt. Men hvad er det nu lige helt præcis for funktioner, nyrerne har? Og hvorfor er det farligt, når funktionerne svigter? Og hvorfor er det i øvrigt, at Hr. Jensen nede i nr. 4 skal på sygehuset tre gange om ugen for at få dialysebehandling? Hvis du ønsker at blive lidt klogere på et af kroppens vigtige organer, så læs med! Hvilke funktioner har nyrerne? Nyrerne er to bønneformede 12-13 cm lange organer, som ligger bagtil på hver side af rygsøjlen. De er opbygget af tusindvis af små…
-
Seksualitet og kræft i underlivet hos kvinder
Mange oplever, at seksualitet og sexliv påvirkes, når de får konstateret kræft i underlivet. Det at få en kræftdiagnose kan have stor indvirkning på identitet, livskvalitet og ikke mindst samliv. Her kan du læse om, hvordan seksualiteten kan påvirkes i sygdomsforløbet i relation til de forskellige behandlinger der findes. Hvordan kan sexlivet og seksualiteten påvirkes, når man får en kræftdiagnose? Det at få konstateret en så alvorlig sygdom som kræft medfører, at de fleste føler sig væltet bagover og mister kontrollen. Det er naturligt, at man i sådan en choktilstand mister lysten og overskuddet til sex. For nogle sætter det tidligt gang i tanker om ens samliv og relation til…
-
Smertestillende håndkøbsmedicin
Av mit hovede! Av min ryg! De fleste af os har prøvet at have smerter. I de tidligere indlæg denne måned, har vi talt om smerter generelt, samt hvordan man kan behandle kroniske smerter. Heldigvis kan lettere, kortvarige smerter ofte afhjælpes af smertestillende medicin, som man kan købe i håndkøb og således ikke kræver et lægebesøg eller en recept. I denne uges indlæg skal vi kigge nærmere på smertestillende medicin, man kan købe uden recept. Hvilken slags smertestillende medicin kan man købe i håndkøb? Der er overordnet to typer af smertestillende medicin, som man kan købe i håndkøb. Paracetamol (Panodil, Pamol, Pinex) samt NSAID (non-steroid anti-inflammatorisk lægemiddel), også kendt som “gigtmidler”.…
-
Nervesmerter
I denne uge ser vi nærmere på smerter, der kommer, når det er selve nervesystemet der er skadet eller ramt af sygdom. Disse smerter kalder vi nervesmerter eller på fagsprog; neuropatiske eller neurogene smerter. I de sidste ugers indlæg, har vi fortalt om smerter generelt. Vi har fortalt om hvordan smerte er et signal, som registreres i kroppen, sendes mod hjernen og herefter giver en ubehagelig sansemæssig og/eller følelsesmæssig oplevelse. Når nervesystemet der skal registrere smerte går i stykker I fagsprog opdeles neuropatiske smerter i centrale (fra rygmarv og hjernen) og perifere (fra nerverne ude i kroppen). Smerterne kan både opleves som konstante, eller de kan komme og gå. Selvom…
-
Hvad er kroniske smerter?
Du ved nok godt, hvad det vil sige at have smerter. Noget gør ondt, enten uden på eller inde i kroppen. De fleste af os har prøvet at have det, som lægen kalder ’’akutte, men forbigående smerter’’. Det kunne f.eks. være, når man får en fibersprængning i baglåret under fodboldkampen, eller man slår storetåen ind i bordkanten. I dagens indlæg skal vi ikke snakke om den type af smerte, men om de langvarige og kroniske smerter. For hvad betyder det egentlig at have kroniske smerter? Hvad er kronisk smerte? Som læge definerer man kroniske smerter som vedvarende/langvarige smerter, som er til stede mere end tre-seks måneder. I Danmark kaldes smerterne…
-
Smerter ved sex
Sex er noget der påvirker os alle gennem livet. Det kan være det vildeste boost når det hele spiller, men hvad så når dét som burde være rart og dejligt er smertefuldt? Et sexliv med udfordringer kan være et stort tabu og skabe skam, nedsat lyst og frustrationer i parforholdet. Hvis man var bedre til at tale om den slags kunne det være, at flere turde at åbne op og søge hjælp. For smerter ved sex er slet ikke ualmindeligt. Og behandlinger findes, som kan rettes ind efter den enkeltes behov, alt efter hvad årsagen er. Smerter ved sex – hvad er det? I dette indlæg fokuseres på, hvordan man kan…
-
Spinalstenose – forsnævring af rygmarvskanalen
I takt med der kommer flere lys i lagkagen hvert år, ældes vores strukturer i kroppen. Det er alt fra hud til organer og knogler. Når vores knogler og ligamenter (sener) ældes, kan der ske det, at anatomien i vores krop ændres. I vores ryg ældes flere strukturer over tid herunder vores ryghvirvler og de diskusser, som sidder mellem knoglerne. En diskus er en blød struktur, der falder sammen over tid. I takt med dette sammenfald sker der også en fortykkelse af knogle og ligamenter (sener) i ryggen. Alt dette kan bidrage til smallere forhold (forsnævring) i vores rygmarvskanal, som indeholder og beskytter rygmarven, og dette kaldes spinalstenose. Smalle forhold kan dog…
-
Galdesten
Rundt omkring i landets akutmodtagelser kommer der dagligt patienter ind med kraftige mavesmerter på grund af galdestensanfald eller betændelse i galdeblæren. Ikke sjældent er smerterne så kraftige, at personen ender med at ringe efter en ambulance. Men hvad er galdesten egentlig, og hvad gør man ved det? Hvorfor opstår galdesten? Galdeblæren ligger under leveren, bag ribbenene i den øverste højre side af maven. Der opbevarer den galdesaft, som dannes i leveren, og tømmer galdesaften ud i tolvfingertarmen i forbindelse med et måltid. Galdesaften indeholder blandt andet kolesterol og galdesalte, som hjælper til at nedbryde fedt, så det kan optages fra tarmen. Derudover indeholder den bilirubin, som er nedbrydningsproduktet fra hæmoglobin…
-
Diskusprolaps – Hvad er det for noget?
Måske du selv har døjet med en diskusprolaps – de fleste kender i hvert fald en bekendt, ven eller et familiemedlem som har. Men hvad er en diskusprolaps egentlig – og er det farligt? Rygsøjlen er bygget af knogler, hvirvellegmerne, som passer godt på vores rygmarv ved at dække rygmarven hele vejen rundt. Mellem hvirvellegmerne findes et blødt materiale, kaldet en diskus. Den sørger for at absorbere alle de stød, vi får gennem ryggen hele dagen. De er opbygget af et blødt materiale, med en endnu blødere indre masse i midten. Jo ældre vi bliver, desto større er risikoen for, at vi får små revner i vores stødabsorberende diskus.…