-
Forhøjet blodtryk i graviditeten
Du er til én af de mange graviditetsundersøgelser hos din egen læge eller hos jordemoderen, og der bliver pludseligt målt et for højt blodtryk. Hvorfor er det overhovedet, at man er så interesseret i blodtrykket i graviditeten, og hvad kan det betyde, hvis det er forhøjet? Læs med her for at lære om forhøjet blodtryk i graviditeten, hvornår og hvordan det skal behandles, og hvilke konsekvenser det kan få for dig og din graviditet. Hvorfor får man forhøjet blodtryk i graviditeten? Igennem graviditeten får man målt sit blodtryk ved hver graviditetsundersøgelse man er til, både hos ens egen læge og hos jordemoderen. Tidlig opsporing af et forhøjet blodtryk kan nemlig…
Du vil muligvis også synes om
Blærebetændelse hos gravide
Ammeopstart
Galdestenssygdom i graviditeten
-
Høfeber i graviditeten
Du er gravid, og livet er dejligt. Solen skinner fra en blå himmel og blomsterne springer ud. Ahhh, det føles skønt at mærke solens varme stråler igen ovenpå den kolde vinter. Du træder ud i solen og atjuuuu… Åh nej. Næsen begynder at løbe, nysene står i kø og øjnene bliver røde og klør. Du bliver mindet om, at forår og sommer også betyder, at pollensæsonen er i gang. Men hvordan skal du egentlig forholde dig, når du samtidig er gravid? Det forsøger vi at gøre dig lidt klogere på i dette blogindlæg. Hvad er høfeber? Høfeber skyldes allergi og medfører irritation i slimhinden typisk i næse og øjne. Det…
-
Myter om overgangsalderen
Den har nok et lidt blakket ry. Den kan være tabubelagt, og mange forbinder denne periode med grå hår og flere rynker. Perioden kan give anledning til nye tanker om tilværelsen. Ikke mindst fordi de fleste oplever mange forskellige ændringer i deres krop. Overgangsalderen kaldes klimakteriet af fagfolk og dagen for den sidste menstruation kaldes menopausen. Men hvad sker der egentligt, kan det også ramme mænd, og hvad kan det have af betydning for kroppen? Er den så slem som nogle gør den til? Det er en naturlig del af livet, og alle der kommer dertil i livet skal igennem det. Herunder er samlet 14 myter om overgangsalderen. 1# Du…
-
Myter om menstruation
1. Du kan få blodmangel af menstruation Man får ikke alvorlig blodmangel af en almindelig menstruation, men man kan godt bruge en stor del af sine jerndepoter, hvilket medfører en let blodmangel, hvis man har kraftige menstruationer. Symptomerne er træthed (mere end sædvanligt), nedsat ydeevne ved fysisk aktivitet, bleghed, svimmelhed, åndenød og brystsmerter ved anstrengelse. Har du mistanke om, at du har blodmangel på grund af kraftige menstruationer, så kan din læge udrede det med blodprøver, og behandle med jerntilskud og evt. p-piller/spiral for at få mildere menstruationsblødninger. 2. Der kommer ikke blod ud i vandet, når du bader og badning kan stoppe din menstruation. Jo, det gør der, men…
-
Spiraler – typer og oplægning
Spiral som præventionsmiddel bliver mere og mere populært, og du kender helt sikkert nogen, som har en. Måske overvejer du endda selv at få en – men hvilke typer findes der, og hvilken en passer til dig? Hvordan lægges den op, og er det ubehageligt? Og hvem kan egentlig lægge spiral på mig? Læs med i dette indlæg, hvor vi gennemgår de forskellige spiraltyper, hvordan de lægges op, og hvem der kan gøre det! Hvilke slags spiraler findes der? En spiral hedder på engelsk IUD (intrauterine device), og er et lille T-formet plastikindlæg, som lægges op i livmoderhulen, hvor det beskytter mod uønsket graviditet. Den danske betegnelse ”spiral” er blot et…
-
Fødslens faser
Alle fødsler er forskellige Selvom alle fødsler er forskellige, har man defineret den “normale” fødsel. Det er mest af alt et redskab til jordemødre og læger. Dermed har man en guideline til hvornår man kan/skal gribe ind, hvis noget i forløbet afviger for meget fra det “normale”. Den normale fødsel er karakteriseret ved spontant indsættende veer startende omkring terminsdatoen, og hvor fødslen forløber uden komplikationer eller indgreb. Desuden er den karakteriseret ved, at det er barnets hoved, der kommer ud først og at barnet er sundt og raskt. Fødslen starter Livmoderen er en stor muskel, som gennem hele graviditeten øver sig på at trække sig sammen i ukoordinerede bevægelser. Når…
Du vil muligvis også synes om
Hæmorider og forstoppelse i graviditeten
Kighostevaccination under graviditeten
Moderkage- og fostervandsprøve
-
Parvovirus B19 infektion i graviditeten
Besked på Aula: “Vi har lussingesyge på Muldvarpestuen – vær opmærksom hvis du er gravid”. Mange forældre har oplevet at der er lussingesyge i omløb i institutionerne. Men kan voksne egentligt også rammes af denne sygdom og hvilke konsekvenser kan det have for en gravid? Betyder det, at man skal fraværsmeldes i graviditeten? Læs med og få svar på blandt andet disse spørgsmål. Parvovirus B19, også kaldt lussingesyge, er en af børnesygdommene, og forårsages af et virus. Det er en meget almindelig sygdom, som rammer alle aldre, men hyppigst i børnehave- og skolealderen. Infektionen forekommer sporadisk, men med epidemier ca. hvert 3. år. Omkring ⅔ af den danske befolkning bliver…
Du vil muligvis også synes om
COVID-19 og graviditet – en opdatering
Graviditet og brok i bugvæggen
Glukosebelastningstest
-
Akut underlivsbetændelse
Langt de fleste kvinder vil i perioder opleve, at deres underliv klør, gør ondt eller ikke helt er, som det plejer. Nogle gange kan det skyldes underlivets normale flora og bakterier, som er i ubalance. Andre gange kan der være tale om udefrakommende, smitsomme bakterier, som kan give underlivsbetændelse. Læs med her hvis du vil vide mere om, hvad akut underlivsbetændelse er, og hvad du selv kan gøre for at undgå det. Hvad er underlivsbetændelse og hvorfor får man det? Underlivsbetændelse skyldes i de fleste tilfælde infektion med seksuelt overførte bakterier, hvor den mest almindelige er klamydia. Andre bakterier som f.eks. gonorré eller en blanding af flere bakterier kan dog…
-
Sæddonation
I Danmark er der altid brug for unge raske mænd, der vil donere deres sæd. Er du eller din partner sæddonor, overvejer at blive donor, eller har du/I selv haft brug for en sæddonor? Læs med her og bliv klogere på processen. Hvem kan modtage doneret sæd? Donorsæd bruges ofte i situationer hvor mandens egne sædceller ikke er funktionsdygtige. Det kan f.eks. være pga. nedsat sædkvalitet, arvelige sygdomme eller tidligere kræftsygdom. Derudover kan donorsæd f.eks benyttes, hvis lesbiske par eller solo-mødre ønsker at opnå graviditet. Hvem kan donere sæd? For at blive sæddonor, skal en række krav være opfyldt: Hvordan bliver man sæddonor? Inden du kan blive sæddonor, skal…
Du vil muligvis også synes om
Tidlig overgangsalder
Akut kejsersnit
Graviditetsundersøgelser hos egen læge
